Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Åbent brev til Københavns Universitet om at bekæmpe racisme i akademia

Strukturel racisme — Som ansatte ved Københavns Universitet beder vi ledelsen om at forpligte sig til at undersøge, hvordan diversitet ser ud på KU. Altså, i hvilken udstrækning har man ansat sorte og andre minoritetsgrupper og i hvilke stillinger? Hvor mange sorte og minoritetsstuderende er der?

Idet vi endnu engang er vidne til brutale politidrab på sorte mennesker, står det klart, at vi må bekræfte og udtrykke vores solidaritet. Jacob Blake, Rayshard Brooks, George Floyd, Breonna Taylor og Tony McDade er kun de seneste ofre for dybt rodfæstede racistiske og voldelige strukturer, der fører til tab af mange sorte menneskers liv i USA. Det er på høje tid, at vi fordømmer og afmonterer den institutionelle og strukturelle racisme, der er dybt forankret i vores samfund, såvel her som på den anden side af Atlanten.

DEBAT

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

Dette åbne brev er inspireret af et brev skrevet af Oda-Kange Diallo og Federico G. Settler ved Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet, Trondheim.

Forfatterne takker alle kolleger, der bidrog til at skrive og dele det.

Som bekymrede akademikere ønsker vi at bekræfte, at vi står skulder ved skulder med de uhyre modige mennesker, der udgør den antiracistiske bevægelse, som dag efter dag møder politivold og, trods farerne, sætter sig til modværge mod de strukturer, der vedvarende udnytter og gør vold på sorte menneskers liv og kroppe. Vi vil bekræfte, at vi står sammen med jer imod den tavshed, der alt for længe har usynliggjort undertrykkelsen af sorte mennesker.

Selv om den stort set er upåagtet, har racismen dybe rødder i dansk historie, hvor den har antaget forskellige former og vedbliver at være til stede. Danmark var verdens syvendestørste slavehandelsnation, blot én plads efter USA. Fra Guldkysten i Ghana, Trankebar i Indien og det tidligere Dansk-Vestindien, drog Danmark fordel af at udnytte kolonier og slaver, og dermed sorte menneskers liv.

Systemisk racisme i Danmark

Dette fortsætter i andre former i dag, da Denmark er involveret i udnyttelsen af ressourcer og arbejdskraft i Afrika og andre steder. Selv om det ofte ikke ænses, forekommer anti-sorte holdninger i Danmark.

Danmark var verdens syvendestørste slavehandelsnation, blot én plads efter USA.

Sorte og andre racialiserede mennesker og minoriteter bliver ofte antastet og overfaldet i deres daglige liv, og de er nødt til at arbejde hårdere end andre for at opnå de samme muligheder som hvide danskere. Blandt mange eksempler kan nævnes, at omkring 4.000 mennesker i alderen 16-74 år årligt oplever at blive udsat for racistisk motiveret vold (Institut for Menneskerettigheder, 2019), og i en aktuel DR-artikel fortæller 20 personer modigt om, hvordan de har erfaret racisme fra omverdenen. (Sørensen & Olsen, DR, 2020).

I folkeskolen forventer lærerne mindre af børn med mørk hud og mørkt hår (Petersen, Folkeskolen, 2019), og mænd med anden etnisk baggrund end hvid dansker må sende 52 % flere jobansøgninger end mænd fra majoriteten, før de opnår at blive inviteret til samtale (Lund & Pedersen, Politiken, 2016), – et tal, der for kvinder med religiøst hovedtørklæde er 60 % (Marquardt & Carl, Berlingske, 2020).

Der mangler data fra danske universiteter

Vi erkender den rolle, som videregående uddannelsesinstitutioner verden over spiller i at opretholde denne systemiske racisme. Mange steder gives sorte mennesker mindre plads udgør kun en meget lille procentdel af de fastansatte. Deres arbejde negligeres ofte og forbigås i læseplaner, og universiteter mangler værktøjer til at håndtere den racisme, som rammer sorte ansatte og studerende.

Vi har en formodning om, at det også kan være tilfældet på Københavns Universitet

Som hvide akademikere, der drager fordel af disse strukturer, er det vores ansvar at erkende vores hvide privilegium, påpege racismen i akademia og adressere dens årsager.

Som hvide akademikere, der drager fordel af disse strukturer, er det vores ansvar at erkende vores hvide privilegium, påpege racismen i akademia og adressere dens årsager. Dette indebærer, at vi skal uddanne os i at dekonstruere disse strukturer på arbejdspladsen og i vores forskning og undervisning.

Vi har ingen data eller information om, hvordan racisme finder sted på danske universiteter på det institutionelle niveau, hvilket gør det meget vanskeligt at sikre, at sorte og andre minoriteter får lige muligheder og føler sig trygge.

Tæl minoriteterne, KU

Derfor beder vi, som ansatte ved Københavns Universitet, ledelsen om at forpligte sig til at undersøge, hvordan diversitet ser ud på KU. Altså, i hvilken udstrækning har man ansat sorte og andre minoritetsgrupper og i hvilke stillinger? Hvor mange sorte og minoritetsstuderende er der?

Desuden opfordrer vi KU-ledelsen til at forpligte sig til at undersøge, hvordan sorte forskere og studerende, samt andre minoritetspersoner, oplever racisme i deres daglige arbejde eller studiemiljø. Dette er i tråd med KU’s 2023-strategi, der forpligter universitetet til at øge fokus på ligestilling og mangfoldighed og tilbyde et mangfoldigt og inkluderende arbejds- og studiemiljø.

Vi opfordrer på det kraftigste KU’s ledelse til at være proaktiv og sætte handling bag en ambition om at være antiracistisk.

På grund af manglen på data om mangfoldighed er det uklart, om KU faktisk tilbyder et ligestillet og mangfoldigt miljø. Uden den rette viden kan vi ikke sikre, at de rette forandringer sker, så KU lever op til sine forpligtelser. Uden denne viden kan vi ikke vurdere, om der er sammenhæng mellem ledelsens ord og handlinger.

Vi opfordrer på det kraftigste KU’s ledelse til at være proaktiv og sætte handling bag en ambition om at være antiracistisk. Vi vil have KU til at gå ind i kampen for at gøre en ende på den uretfærdighed, som sorte mennesker fortsat møder. Samtidig har vi, som individer, et ansvar for at bidrage til at skabe antiracistiske rum, og forpligte os herpå.

Underskrifter

Følg udviklingen i antallet af underskrifter her. Denne liste er ajourført 4. september 2020

IFRO

1.     Francois Questiaux (author of statement)
2.     Sofie Mortensen (author of statement)
3.     Ruth Pinto
4.     Péter József Bori
5.     Céline Pascale Claire Moreaux
6.     Marius Samuel Alt
7.     Paula Ugarte Lucas
8.     Penelope Fay Anthias
9.     Mariève Pouliot
10.  Christian Pilegaard Hansen
11.  Nerea Turreira Garcia
12.  Jens Friis Lund
13.  Marijke Hiltje Hielkema
14.  Venticia Hukom
15.  Katrine Kock Andersen
16.  Andrea Marie Goepfrich
17.  Lartey Godwin Lawson
18.  Rebecca Leigh Rutt
19.  Clare Lewis
20.  Mattias Borg Rasmussen
21.  Veronica Gomez Temesio
22.  Francesca Chiu
23.  Maria Cristina Cariola Eriksson

IGN

24.  Pin Pravalprukskul
25.  Yair Asael Alpuche Alvarez
26.  Daniel Ortiz Gonzalo
27.  Sinne Borby
28.  Martin Rudbeck Jepsen
29.  Tzu-Hsin Karen Chen
30.  Rasmus Skov Olesen
31.  Thilde Bech Bruun
32.  Erwan Sachet
33.  Cecilie Friis
34.  Joel Persson

GLOBE

35.  Tais W. Dahl
36.  Daniel Bilyeli Øksnebjerg
37.  Judy Erichsen
38.  Ismael Rodríguez Palomo
39.  Rick Verberne
40.  Anne-Sofie Munk Autzen
41.  Hannah L. Owens
42.  Morten Tønsberg Limborg
43.  Bharath Nair
44.  Susanne Kathrine Munk Arens
45.  Fernando Racimo
46.  Tom Gilbert
47.  Georgy Makhatadze
48.  Peter Carsten Ilsøe
49.  Elisabetta Canteri
50.  Bela Arora
51.  Eske Willerslev
52.  Matthew Collins
53.  Rasmus Nielsen
54.  Julie Koch Sheard
55.  Karina Krarup Sand
56.  Hannes Schroeder
57.  Jacob Gustafsson
58.  Peter Andrew Hosner
59.  Maja Lunn
60.  Fabiana Di Gianvincenzo
61.  Anne Birgitte Gotfredsen
62.  Betina Magnussen
63.  Stanislav Jelavic
64.  Katrine Mohr
65.  Mikkel Winther Pedersen
66.  Núria Hermosilla Albala
67.  Sissel Sjöberg
68.  Christina Lynggaard
69.  Shyam Sunder Gopalakrishnan
70.  Anders Johannes Hansen
71.  Meaghan Mackie
72.  Luisa dos Santos Bay Nielsen
73.  Ioannis Kontopoulos
74.  Muhammad Tayyub
75.  Physilia Chua
76.  Tobias Guldberg Frøslev
77.  Giulia Zampirolo
78.  Tharsika Vimala
79.  Nikitha Susan Saji
80.  Lu Pan
81.  Paloma Fernández Díaz-maroto
82.  Yan-Jun Chen
83.  Frido Welker
84.  Guillermo Rangel-Pineros
85.  Meng Zhao
86.  Maria Ainara Sistiaga Gutierrez
87.  Dorothea Mylopotamitaki
88.  Beatriz Fonseca de Mendonca
89.  Cecilia Nilsson
90.  Graham Gower
91.  Tuuli Kasso
92.  Julian Regalado Perez
93.  Michael Houmark-Nielsen
94.  Morten Allentoft
95.  Naia Morueta-Holme
96.  Line Olsen
97.  Alba Rey De la Iglesia
98.  Andrea A. Cabrera
99.  Gabriele Scorrano
100. Lasse Nyholm Jessen
101. Emily Cavill
102. Garazi Martin Bideguren
103. Charleen Gaunitz
104. Silvia Perretti
105. Bharath Nair
106. Rasmus Nielsen
107. Lars L. Iversen
108. Aske Lohse Sørensen
109. Cátia Alexandra Lúcio Pereira
110. Frederik Valeur Seersholm
111. Jonas Geldmann
112. Nicolaj Krog Larsen
113. Júlia da Luz Bueno
114. Ashot Margaryan
115. Åshild Vågene

ENGEROM

116. Martyn Richard Bone
117. Kiron Ward
118. Tina Jane Lupton
119. Petra Daryai-Hansen
120. Joana-Isabel Duyster Borreda
121. Marian Flanagan
122. Helene Grøn

Hvis du vil skrive under på dette brev, skal du skrive dit fulde navn på denne OneDrive Form (link til engelsk tekst). Hvis du vil samarbejde med os eller dele informationer om antiracistiske initiativer, der allerede er taget på KU, er du meget velkommen til at sende os en e-mail.

Seneste