Åbent brev til rektoratet: KU underprioriterer forskning i bæredygtig udvikling

Den 11. januar blev den seneste af Københavns Universitets Sustainability Lectures givet af Pavel Kabat, professor i Earth System Science ved Wageningen Universitet og direktør for IIASA, (International Institute of Applied Systems Analyses) i Wien. Temaet for hans oplæg var de store globale udfordringer som verden står overfor – fødevaresikkerhed, vand- og energiforsyning, klimaforandringer, fattigdom og retfærdig fordeling af verdens ressourcer. Pavels hovedpointe var, at der er et påtrængende behov for langt mere integreret og interdisciplinær forskning for at adressere disse massive udfordringer, og at det er den eneste måde at sikre en politisk effekt med løsninger der er langtidsholdbare.

Dette har været det bærende princip for IIASA siden dets oprettelse i 1972, som et fælles forskningsinitiativ mellem det tidligere Sovjet, USA og 18 andre lande, herunder de nordiske lande – blot ikke Danmark. IIASA har produceret fremragende forskning, en international stab med adskillige Nobel prismodtagere, et samlet h-index på 72 og artikler publiceret ugentligt i Nature, Science og andre top-tidsskrifter. IIASA’s interdisciplinære tilgang har også dannet model for FN’s klimapanel, IPCC.

Ingen penge til globale udfordringer

Pavel Kabat var dog ikke også i København for at deltage i det internationale, 10-personers bedømmelsespanel for KU’s 2016-pulje, hvor der skulle uddeles 400 mio kr. til styrkelse af tværfakultær forskning og forskningsbaseret uddannelse. 2016- opslaget lagde vægt på synergi¬muligheder på tværs af universitetets hovedområder, samarbejde mellem ’våde’ og ’tørre’ fakulteter, videns¬udveksling med myndigheder og virksomheder, samt potentiale for tiltrækning af yderligere midler.

Opslaget passede derfor som fod i hose til netop interdisciplinære forskningsinitiativer med fokus på de ovennævnte globale udfordringer, hvis løsning alle i forskningsverdenen nu i en del år har været klar over er helt afgørende for fremtidige generationers sikkerhed og velfærd. Disse emner er også højt prioriteret i såvel EU’s Horizon2020 som den danske Forsk2020 strategi, så potentialet for ekstern forskningsfinanciering er stort – hvis altså KU selv prioriterer det.

Det var derfor med en vis forbløffelse vi læste offentliggørelsen af de bevilgede 18 projekter – ikke ét eneste af dem adresserer reelt set de massive udfordringer med fødevaresikkerhed, vand- og energiforsyning, klimaforandringer og fattigdom. Og det var skam ikke fordi der ikke var ansøgninger på dette felt; vi stod blandt andet. for en ansøgning – Biobased, Sustainable and Acceptable Animal, Crop and Forestry Systems for Food and Energy Security – på tværs af tre fakulteter (Science, Sund og Hum), med stor opbakning fra internationale og eksterne organisationer, men vi kender også til andre.

Et af panelmedlemmerne havde vurderet vores ansøgning som »…very well designed and well described project with a potential of achieving top level scientific results across seve¬ral disciplines, according to highest international standards…. this project has an excellent potential to make a very substantial contribution to the goals of Strategy 2016.« I afslaget vi modtog fra rektoratet stod der imidlertid blandt andet: »…The project is … merely applied research work.«

Flotte floskler uden indhold

I det nys udkomne ’Rektoratets perspektiv’ står der at »KU skal bidrage synligt til at løse samfunds¬udfordringer« – men vi kan ganske enkelt ikke få de flotte udmeldinger til at passe sammen med de konkrete handlinger i relation til 2016-puljen. Vi står derfor tilbage med to centrale, brændende spørgsmål til KU’s ledelse:

• Hvorfor mener KU’s øverste ledelse ikke at det er vigtigt at prioritere forskning i miljø, bæredygtig udvikling og de globale udfordringer? Vi er enige i at det bør være forskningskvalitet der er kriteriet for bevillinger, men har svært ved at tro at ikke ét eneste projekt på dette område var støtteværdigt.

• Hvorfor vurderes anvendelsesorienteret forskning som mindre støtteværdigt på KU? Strategisk forskning kan i ligeså høj grad bidrage til at profilere KU med hensyn til forskningsimpact som grundforskning, se bl.a. http://videnskab.dk/kultur-samfund/science-og-nature-bliver-mindre-vigtige, og vil vel være essentiel når KU igen i 2014 skal være vært for IARU’s Sustainability konference?

uni-avis@adm.ku.dk