Årets IKK-Musical sætter fokus på flygtningeskæbner  

IKK-Musical spiller i år for fjerde gang. Forberedelserne har stået på længe, og de sidste prøver er netop ved at blive færdiggjort inden premieren den 19. april.

I forhold til sidste års musical med titlen Peace, Love & Lokumspoesi, har årets forestilling en mere dyster tematik. Nemlig dét at være på flugt. I musicalen skildres fem unges forskellige flugthistorier, og blandt andet den nuværende flygtningekrise har sat sit præg på forestillingen.

Uniavisen har mødt de to instruktører Julie Vejlø og Emil Börninck og manuskriptforfatter Luna Stage, der sammen med studerende Anne Mette Poulsen har skrevet musicalen At Rejse.

»Vi ville gerne lave en forestilling om, hvad der forgår i verden lige nu fx vedrørende de mange krigsflygtninge fra Syrien. Den handler om det der med, at hjem ikke er der længere. At man kan være nødt til at udsætte sig selv for farer for at kunne komme et bedre sted hen,« fortæller de om deres valg af emne.

Og netop det at forsøge at skabe forståelse for, hvad de flygtende går igennem har været en af tankerne bag musicalen.

»Vi har villet belyse de historier, der bare ikke fortælles nok. Vi hører kun om, at folk er kommet hertil, men ikke ret meget om selve rejsen. I denne forestilling forsøger vi at belyse, hvilke årsager, der kan ligge til grund for, at man bevæger sig ud i fremmed farvand. Så det handler mere om rejsen end om at nå selve målet,« siger instruktør Julie Vejlø.

På flugt fra lidt af hvert

Forestillingen handler ikke kun om at flygte fra krig. Den handler også om at være på flugt i det hele taget. Og om de vidt forskellige omstændigheder, der kan medvirke til, at folk vælger at forlade hus og hjem, fortæller manuskriptforfatter Luna Stage.

»Det er ikke tydeliggjort for alle karakterer, hvor de flygter fra og til, hverken geografisk eller mentalt. Man får ikke udpeget, hvor de helt præcist kommer fra, fordi det i virkeligheden er underordnet. Men vi ved, at de er mere glade, der hvor de kommer hen,« siger hun om musicalen.

Det faktum, at hovedkaraktererne i virkeligheden kan komme fra hvor-som-helst med vidt forskellige baggrunde, har været vigtigt for holdet bag forestillingen. For langt de fleste unge er det svært at forholde sig til det at være på flugt. Det gælder også for dem selv:

»Det var lidt paradoksalt at skrive stykket. Vi kunne ikke bare sidde som privilegerede universitetsstuderende og sige ’det er sådan her at flygte’. I virkeligheden ved vi jo ikke en skid om det. Men det betyder ikke, at vi ikke skal forholde os til det. Vi bliver nødt til at tage en eller anden form for medansvar for det der sker derude,« siger Luna Stage.

Mere end politik

På trods af den noget politiske tematik, handler forestillingen i virkeligheden om noget større, fortæller de:

Vi håber, at folk starter en samtale, når de kommer ud fra salen

Instruktør Emil Börninck

»Kernen er, at mennesker har brug for hinanden for at kunne forholde sig til virkeligheden. Hvad den virkelighed er, er sådan set underordnet. I musicalen ser vi, at det er nemmere at opleve traumer eller være helt vildt lykkelig, hvis du har mennesker omkring dig, der betyder noget.«

Og med god musik og måske en lille kærlighedshistorie, forsikrer holdet bag musicalen, at forestillingen er så åben, at det er helt op til den enkelte, hvad man vil tage med sig fra forestillingen.

»Hvis der er nogen, der gerne vil aktualisere den, og som synes de får noget ud af det, så er de velkomne til det. Men hvis man ikke har lyst til at blive slået oven i hovedet med aktualitet og belæring, så kan man også sagtens følge forestillingen og karaktererne og bare se den for historiens skyld,« siger instruktør Emil Börninck.

Først og fremmest håber holdet, at forestillingen vil sætte skub i tankerne:

»Vi håber, at folk starter en samtale, når de kommer ud fra salen. Jo mere vi taler om flygtninge, desto større chance er der for, at vi på et tidspunkt vil have en mulighed for at forstå bare en lille smule af, hvad det er for nogle ting, de her mennesker gennemgår. Flygtningekrisen er ikke bare et politisk problem, det er en menneskelig tragedie,« siger han.