To år efter: Det nye Absalon slår stadig knuder

I 2007 fik Københavns Universitet endelig en samlet platform for undervisning og læring. Platformen blev døbt Absalon, og det hedder den stadig, selv om den i 2016 blev erstattet af et nyt it-system med navnet Canvas.

Det nye Absalon skulle løse en række problemer med ulogisk opbygning, sikkerhedsbrister og mangelfuld synkronisering. Brugervenligheden var i højsædet på det nye online kursusrum, som både Harvard og Stanford benyttede, og som var indkøbt til at stå universitetet i tre millioner kroner om året.

Desværre oplever ansatte og studerende stadig, at it-systemet går ned eller kører meget langsomt. Det fortæller lektor på Biologisk Institut Hans Henrik Bruun. Han forventer, at Absalon virker hver gang, fordi platformen er afgørende for at kunne varetage undervisningen:

»Vi er meget afhængige af Absalon, så det amputerer undervisningen, når platformen ikke fungerer. Så har de studerende ikke adgang til PowerPoint-noter, til spørgsmål, jeg har forberedt, eller til selv at uploade opgaver«

Lever op til objektive mål

Men Absalon lever op til sine objektive mål ifølge vicedirektør i KU-IT Klaus Kvorning, som ikke kan se på sine systemtests, at platformen skulle være særligt presset for tiden:

Hvis enkelte personer har problemer med at tilgå Absalon, så skyldes det som oftest deres netværk eller login-problemer. Og det kan helt klart kan være en udfordring, når man er på KU

Asbjørn Jessen, Sektionschef og leder af Data og Systemer i Uddannelsesservice

»Systemteknisk lever vi op til vores objektive mål om, at vi har oppetider på 99% i vores åbningstider. Men derfor kan vi ikke udelukke, at Absalon kan gå ned for bestemte brugere«

Det er altså kun i én procent af alle tilfælde, at undervisere og studerende kan opleve, at de ikke kan logge på Absalon. Det tjekker en computer på hvert campus, som simulerer brugeradfærd. Hvis der forekommer systematiske fejl, som computeren ikke opdager, så burde KU’s it-afdeling kunne se det på deres brugerhenvendelser.

Hvordan forklarer it-afdelingen så, at undervisere og studerende  ikke kan komme ind på Absalon?

»Hvis enkelte personer har problemer med at tilgå Absalon, så skyldes det som oftest deres netværk eller login-problemer. Og det kan helt klart kan være en udfordring, når man er på KU«, siger Asbjørn Jessen, som er sektionschef og leder af Data og Systemer i Uddannelsesservice.

Men ifølge Asbjørn Jessen, er det altså ikke Absalon, der er skurk:

»Vi oplever stort set aldrig, at Absalon går ned. Men jeg skal ikke underkende, at man kan have haft en oplevelse af, at Absalon ikke har virket«

Dårlig kommunikation

Hans Henrik Bruun fra Biologisk Institut har flere gange oplevet, at platformen er gået helt i sort. For nylig gik det udover en undervisningstime, hvor hverken han eller de studerende kunne bruge Absalon.

»Absalon var nede en dag, hvor de studerende skulle uploade en essayopgave på et kursus og læse hinandens opgaver. Det var ret ødelæggende. Det kan være, at det kun gælder for 65 studerende på ét kursus, men det ramte garanteret flere.«

Problemerne med, at Absalon går ned, er måske svære at løse. Men lektor Hans Henrik Bruun efterspørger også mere tydelig kommunikation om platformen og hvordan man centralt inddrager evalueringer fra ansatte og studerende.

Både i 2016 og 2017 beskrev han detaljeret sine udfordringer med platformen og sendte sin feedback afsted til KU-IT, fordi han som underviser blev opfordret til det. Men ud over en kvitteringsmail, fik han ingen respons. Når han søger på KUnet, kan han heller ikke se, om man har forholdt sig til brugernes konstruktive kritik.

Tydelig kommunikation, det er en god ting

Hans Henrik Bruun, lektor på Biologisk Institut

»Det kunne være interessant at få et indblik i, hvilke overvejelser man har gjort sig i forhold til at ændre Absalon, når det nu er så central en it-platform, som påvirker de studerende og ansatte på daglig basis«, fortæller Hans Henrik Bruun.

Lokale superbrugere skal sikre feedback

I Uddannelsesservice er man kede af, at Hans Henrik Bruun ikke har fået nogen tilbagemelding på hans feedback. Det burde være sikret gennem den lokale superbruger, som sidder på hver campus og kommunikerer ønsker og udfordringer videre til administrationen.

»Feedback til Absalon foregår som oftest i en dialog med den lokale Absalon-ansvarlige. Det kan resultere i konkrete ønsker, som de tager med videre, og vi forsøger at gøre noget ved. Og der skal vi selvfølgelig være rigtig gode til at sikre, at de ansatte føler, at de bliver svaret ordentligt. Det håber jeg også, at vi gør«, siger Asbjørn Jessen.

Men lektor Hans Henrik Bruun har ikke kendskab til, at der skulle være en lokal superbruger af Absalon på SCIENCE:

»Det kan sagtens være, at der sidder en person på mit fakultet, som er superbruger på Absalon. Men jeg ved ikke, hvem det er, og personen sidder meget langt fra mig både administrativt og fysisk«

Vi abonnerer på et internationalt læringssystem, som vi kun i nogen grad har mulighed for at ændre på

Sektionschef Asbjørn Jessen, Data og Strukturer

Hans Henrik Bruun kan se, at nogle af de problemer, som han er oplevet med Absalon de seneste år, er blevet rettet. Men han mangler en ordentlig og gennemsigtig kommunikation om, hvorvidt man tager højde for brugernes feedback, og hvad man i sidste ende laver om. Det behøver ikke at være et personligt svar, men det kunne være rart med en eller anden form for respons, siger han.

Ifølge Asbjørn Jessen tager man altid højde for brugernes feedback. Men det betyder ikke, at alle forespørgsler udmønter i konkrete ændringer. Hvis man skal ændre Absalon på KU, som i virkeligheden hedder Canvas, skal man ændre it-systemet på over 1.600 institutioner i verden. Og det tager tid.

»Vi abonnerer på et internationalt læringssystem, som vi kun i nogen grad har mulighed for at ændre på. Nogle af tingene – som kan være helt berettigede ønsker og krav – kan vi ikke selv pille ved, og det kan have en meget lang procestid,« siger Asbjørn Jessen.

En succeshistorie?

Absalon ligner til forveksling en gammel og gråmeleret version af MySpace. Det tager tid for undervisere og studerende at vænne sig til it-labyrintens snørklede stier. Men på KU er man generelt set mere tilfredse med det nye Absalon, siger Asbjørn Jessen:

»Den generelle opfattelse er, at vi med det nye Absalon har flyttet os et sted hen, hvor vi meget hellere vil være, og hvor vi kan meget mere af det, som vores undervisere efterspørger.«

Og en brugertilfredshedsundersøgelse fra maj 2018 peger også på, at ansatte og studerende er blevet mere tilfredse med KU’s it-systemer over tid. Men brugertilfredsheden for Absalon ligger stadig kun på 67,2. Det betyder, at den gennemsnitlige bruger ligger et sted imellem at være ‘Hverken eller’ og ‘Tilfreds’ med Absalon.

Den undersøgelse er baseret på brugernes oplevelse af Absalon på tre indikatorer: tilgængelighed, svartider og support. Mens de to første trækker den samlede måling op, så er flere generelt set utilfredse med KU’s support.

Og det kan måske også dække over det problem, som Hans Henrik Bruun oplever. Nemlig at der plads til forbedring i kommunikationen mellem den centrale it-afdeling og brugerne.

»Tydelig kommunikation, det er en god ting,« slutter Hans Henrik Bruun.