Afspejler APV 2022 virkelighedens verden på KU?

I HK fællesklubben på KU kunne vi ikke genkende os selv i ledelsens generelle udlægning af årets APV. Derfor spørger vi, om KU har valgt det rigtige værktøj til at måle temperaturen på arbejdspladsen.

Der var gennemgående enighed om, at udformningen af spørgsmålene er med til at give et mudret billede af arbejdsmiljøet på KU. Der var reelt ikke mulighed for at svare præcist på spørgsmålene, som også lektor Lars Holmberg fra Det Juridiske Fakultet tidligere har givet udtryk for i Uniavisen.

Er det okay for KU at have en blodrød APV i nogle enheder? Nej! Det er uacceptabelt for så stor en arbejdsplads.

Spørgsmålene er udformet i meget generelle termer, som er svære at svare konkret på, og når der fx spørges, om man møder vanskeligheder i sit arbejde og generelt føler sig sikker på at kunne håndtere dem, kan alle nok svare både ja og nej alt efter typen af opgave. Dette er gennemgående for næsten alle spørgsmål, og når der ikke er mulighed for at forklare sig i tekst, hvis man vælger et positivt svar, bliver APV’en misvisende.

Det hele bliver kogt sammen på tværs af enheder, institutter og fakulteter. Fra grupper i de lokale enheder, hvor trivslen er skrigende rød, til ledelsens vurdering af egne evner til at lede. Et så generelt overblik betyder, at der intet konkret kan siges om arbejdsmiljøet på KU. Et resultat i den gule midte af skalaen tolker KU som positivt, fx i en nyhed fra den 30. maj 

Om midten af feltet er godt nok til KU, kan vi jo spørge rektor om. Men det mener han i hvert fald ikke, når det kommer til administrationen, som nu skal have et servicetjek.

Blodrøde tal – ikke noget glansbillede

Som tillidsrepræsentanter og kollegaer oplever vi ikke, at KU’s udlægning af årets APV afspejler realiteterne alle steder, og vi frygter, at en overdreven optimisme på KU’s vegne kan betyde, at medarbejderne sidder desillusionerede tilbage med deres oplevelser.

Hvad får vi som medarbejdere ud af at svare på spørgeskemaet? Nogle kolleger kalder det svært at se, hvor deres input og indflydelsen bliver af, og hvordan der vil blive ændret på alt det negative, der er blevet skjult bag en lang række fifty/fifty-svar, som ikke efterlades nogen plads i det fulde billede.

Hvis medarbejderne ikke kan se sig selv i APV’ens resultater, risikerer man, at inddragelsen af medarbejderne i løsningerne forsvinder, for hvem vil bruge tid og kræfter på et arbejde, som man føler i bedste fald er proforma, for her går det jo meget godt? Hvem har lyst til at gå i dybden med problemstillingerne, hvis chefen bare kan sige, at det ser meget pænt ud i det store hele?

Den enkelte leder og samarbejdsudvalgene kan ikke – som vi ser det – bruge resultaterne til at rette op på de problemer, som findes rundt omkring i enhederne.

Er det okay for KU at have en blodrød APV i nogle enheder? Nej! Det er uacceptabelt for så stor en arbejdsplads.

For menige medarbejdere kan det føles som om APV-spørgeskemaet er designet til at vise et glansbillede af KU. Man kunne spørge: Vil ledelsen have medarbejdernes ærlige mening, eller er det mere tilfredsstillende at kunne sige, at her går det meget godt, og så feje alt det andet ind under gulvtæppet?