Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Akademikere af første generation danner netværk

Mønsterbrydere — At have eller ikke have akademikerforældre. Det gør en kæmpe forskel, mener studerende, der har dannet et netværk for førstegenerationsakademikere.

Det et vigtigt at have ligestillede at tale med – for at skaffe sig netværk og erfaringer i livet.

Sådan er det også for de universitetsstuderende, der ikke har forældre med en akademisk uddannelse, som ellers ville have været deres naturlige samtalepartnere – og de studerendes adgang til netværk og erfaringer.

På den baggrund er en gruppe af 10-20 studerende og akademikere, der som udgangspunkt ikke har nogen akademiske forældre, ved at stifte ’Netværk for Første Generations Akademikere’ – FGA.

»De kan have nogle helt særlige udfordringer. De kan især stå og mangle et netværk, når de skal til at finde deres fodfæste på arbejdsmarkedet, hen imod slutningen af uddannelsen,« siger Josephine Skouner Ramsgaard (20), der læser Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet på andet semester.

Begrebet skal ind på den danske lystavle

Josephine Skouner vil ændre på, at der slet ikke bliver talt om de udfordringer, man kan have som førstegenerationsakademiker i Danmark, selv om omkring halvdelen af alle akademikere har det udgangspunkt.

»Hvis man googler ’førstegenerationsakademiker’ på dansk, kommer der intet relevant søgeresultat frem. Hvis man i stedet søger på engelsk, kommer der en masse frem, fordi de har en tradition for at diskutere den problemstilling i blandt andet USA og i den angelsaksiske verden,« siger Josephine Skouner Ramsgaard.

Sammen med Balkiss Ahmad (26), som læser på kandidaten i folkesundhedsvidenskab på KU og Kasper Ring Madsen (26), som blev kandidat i Økonomi ved KU i marts 2018, bruger de tid og kræfter på at starte FGA op.

De håber, at FGA kan erstatte deres manglende erfaringer og netværk i forhold til de akademikere, der kommer fra akademikerhjem, så deres udgangspunkt bliver mere lige.

(Artiklen fortsætter)

Ifølge de tre er alle velkomne i ’førstegenerationsakademikernes klub’.

Man må også gerne være med, hvis man har en far eller mor, der er akademiker, for målet er at skabe et netværk for alle, der mangler noget mere sparring.

Josephine Skouner Ramsgaard betegner fx sig selv som ‘halvt FGA’er’, fordi hendes far har en bachelor, Alligevel ser hun en rolle for sig selv som én, der synes, det er vigtigt at sprede kendskab til FGA.

Studietvivl vokser uden accept og forståelse

De tre vil gerne finde ud af noget mere om, hvad det betyder for universitetsstuderende, hvis de tilhører den halvdel, der ikke har en akademikerbaggrund.

Mission og vision

Netværket forventer at holde en stiftende generalforsamling i oktober, hvor den første bestyrelse bliver udpeget.

Alle som er interesserede i at være aktive og kan tage sig af alt fra fundraising til PR for FGA, eller vil være med til at skabe en mission og en vision for organisationen, er velkomne.

De op til 20 aktive medlemmer har allerede holdt et debatarrangement på CSS, og de mødes en gang hver sjette uge som en ’pseudobestyrelse’. Desuden er de i gang med at søge økonomiske midler hos fonde og har fået eget CVR-nummer (39523221).

»Der er en masse udenlandsk forskning, der viser, at det at kunne tage hjem og tale med sin familie og venner om universitetet, hvis man har en akademikerbaggrund, er med til at forme nogle klare forventninger, der gør, at man har mindre studietvivl. Det samme er tilfældet, når man er omgivet af mennesker, der forstår, hvad det betyder at læse på universitetet, og hvad det overhovedet betyder at have en akademisk karriere,« siger Balkiss Ahmad.

Forskning viser også, fortæller han, at stor tvivl under studietiden både påvirker ens velbefindende og ens studieevne, og der behøver ikke engang være de store uddannelsesforskelle imellem forældre og deres børn, førend der begynder at komme udfordringer.

Bare det at være førstegenerationshumanist af forældre, der godt nok selv er akademikere, men fx er ingeniører, mens man selv læser et humanistisk fag, kan medføre udfordringer:

»I sådan et tilfælde kan man ifølge forskningen se, at selv om det er en familie, der godt nok er akademisk, så deler familiemedlemmerne ikke den samme opfattelse af, hvad et studie går ud på, når sønnen eller datteren kommer hjem – eller hvad man ender med at skulle arbejde med. Så selv om man ikke er førstegenerationsakademiker efter en rigid definition, deler man alligevel næsten hele sin oplevelse med det at være studerende med førstegenerationsakademikerne,« siger Balkiss Ahmad.

Det relevante studiejob kræver også netværk

Kasper Ring Madsen er som den eneste af de tre færdige med sin uddannelse. Han er uddannet økonom fra KU og har været i gang i cirka to måneder med at søge efter det første job.

»Med henblik på at komme i job, kan jeg se nogle barrierer for mig som førstegenerationsakademiker. Vores arbejdsmarked bevæger sig hen imod at være meget netværksdrevet. Det er den uopfordrede kontakt til diverse netværk, der kan skabe job. Der kan jeg godt se, at jeg har nogle problemer med at følge med, fordi mine forældre ikke har en akademisk baggrund. Vi kender ikke de forskellige akademiske netværk,« siger Kasper Ring Madsen.

At være førstegenerationsakademiker er ikke noget, der skal skjules, tværtimod

Balkiss Ahmad, FGA

Du mener, at det primært er netværk, som førstegenerationsakademikerne mangler?

»Ja, og det gælder også med hensyn til at finde et studierelevant job under studiet. Der har vi heller ikke kontakterne at trække på – fra venner og bekendte og videre til vores forældre – til at lande det med,« siger Kasper Ring Madsen.

En socioøkonomisk udfordring

Forskellen på at være førstegenerationsakademiker og at have akademikerforældre er i dag ikke et emne, man gerne diskuterer med studiekammeraterne, mener Josephine Skouner Ramsgaard, Kasper Ring Madsen og Balkiss Ahmad.

Det, der ellers ikke bliver talt om, beskriver Balkiss Ahmad sådan her:

»For mange andre, jeg har talt med om det, består udfordringerne ved at være førstegenerationsakademiker først og fremmest i deres socio-økonomiske baggrund. For eksempel kan det være en udfordring for dem at have forældre uden uddannelse, eller forældre med en kortere, ikke-akademisk uddannelse, fordi de ofte ikke får de samme ressourcer som deres medstuderende med akademiske forældre. Det er et emne, der for nogle kan være for vanskeligt at tale med andre om, hvis de ikke er i samme situation som dem selv,« siger han.

Stort flertal

I 2013 lå tallet for førstegangsakademikere på 73 procent af alle dimittender, ifølge en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Den viste dog også, at der er store geografiske forskelle. På  Aalborg Universitet og Syddansk Universitet er helt op til 83-84 procent dimittenderne førstegangsakademikere.

Derfor skal FGA være et netværk og et samlingspunkt, hvor den type samtale er mulig, mener han, og det at have det rigtige begreb – som er førstegenerationsakademiker – er vigtigt.

Et dækkende begreb inviterer nemlig til diskussion, mens begrebsløsheden gør samtalen svær eller umulig, mener Balkiss Ahmad.

»At være førstegenerationsakademiker er ikke noget, der skal skjules, tværtimod, og det bliver en vigtig funktion for FGA at lære nye akademikere op om det. FGA skal både fejre og støtte, at man bliver førstegenerationsakademiker,« siger Balkiss Ahmad.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste