Akademikerne: Nyt censorsystem kan ende som spareøvelse

Akademikerne (AC) vil ikke være med til at afskaffe minimumsreglen om, hvor lidt eksterne censorer kan medvirke under mundtlige eksmaniner, som er et forslagene i en ny rapport: ’Et fremtidssikret censorsystem’.

Den er skrevet af Censorudvalget, nedsat af Styrelsen for Forskning og Uddannelse, og er rettet mod alle videregående uddannelser, herunder Danmarks otte universiteter.

»Det ligner en spareøvelse, når rapporten vil ophæve minimumsreglen.«

Birgit Bangskjær, Akademikerne

Rapporten begrunder blandt andet forslaget om at fjerne minimumskravet med, at de videregående uddannelser som institutioner har udviklet sig så meget i de sidste 20 år, at en ændring af censorsystemet er nødvendig.

AC er skeptisk til incitamenterne bag

Udvalget har desuden bedt om input til rapporten fra i alt ni forskellige interessenter, for at få deres vurdering af det nuværende censorsystem samt høre deres ønsker til et fremtidigt. To af dem er Danske Universiteter og AC.

Danske Universiteter mener, at der er store styrker i det nuværende system, selv om censorsystemet trænger til et eftersyn, mens AC er kritisk over for incitamenterne bag især ét af Censorudvalgets forslag til fremtidssikring.

»Det ligner en spareøvelse, når rapporten vil ophæve minimumsreglen. Rapporten indeholder alle de rigtige ord om, hvorfor ekstern censur er vigtig, men kommer alligevel frem til, at en minimumsregel ikke længere er nødvendig, så rapporten modsiger sig selv,« siger Birgit Bangskjær, chefkonsulent i uddannelses- og universitetspolitik hos AC.

Censorsystemet danner de studerende

Bangskjær mener, at ekstern censur også spiller en vigtig rolle i forhold til de studerendes uddannelse og dannelse:

»Ekstern censur handler ikke kun om at sikre et ensartet fagligt niveau, fair bedømmelse og videndeling, men også om, at vi har en særlig dansk uddannelsestradition, der uddanner til selvstændig kritisk tænkning hos unge mennesker, fordi de som studerende skal indgå i en kritisk dialog med underviseren, der også bliver deres eksaminator,« siger Birgit Bangskjær.

De studerende slipper i den daglige undervisning for at spilde deres tid og kræfter på at skulle tænke karakter-strategisk, der ikke er dannende, er hendes argument.

Savner de økonomiske overvejelser

Og AC har mere kritik.

»Universiteterne modtager tilskud, når en studerende har bestået eksamener svarende til et studieår, men det indebærer også en risiko for, at universiteterne har økonomiske incitamenter til at få de studerende til at bestå. Den eksterne censur skal netop være en garant for, at det ikke sker,« siger Birgit Bangskjær.

Hun mener, at Censorudvalget burde have medtaget overvejelser om risicien i forbindelse med universiteternes økonomiske incitamenter:

»Det skulle de især have gjort, fordi Censorudvalget i rapporten foreslår, at den enkelte uddannelsesinstitution fremover skal have friheden til selv at fastsætte omfanget af brugen af eksterne censorer samtidig med, at regeringen har pålagt universiteterne store besparelser via finansloven fra 2016.«

Ekstern censur allerede på retur

AC’s tal viser også, at brugen af eksterne censorer på universiteterne allerede har været faldende igennem de sidste otte år.

Af tallene fremgår det, at universiteternes masteruddannelser i 2008 brugte eksterne censorer ved 70 procent af eksaminerne, mens andelen i 2016 var 65 procent, kandidatuddannelserne er gået fra 63 til 54 procent, og bachelorerne fra 45 til 43.

»Derfor er det også sund fornuft at have en minimumgrænse for brugen af ekstern censur, og jeg synes, det er meget ærgerligt, at rapporten ikke kan se problemstillingen med at fremtidssikre censorsystemet i sammenhæng med vores danske uddannelsestradition, taxametersystemet og de generelle finanslovsbesparelser på uddannelserne,« siger Birgit Bangskjær.