Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Campus
LIVREDDER - Er akademisk kvarter et sted man kan bo? Handler uredelighed om ordenssans? Og hvad er en kritisk, komparativ historisering egentlig? Uniavisen kommer dig selvfølgelig til undsætning og guider dig uden om de værste akademiske fælder.
At starte på universitetet handler om meget mere end kolde øl og kvalme rusture. Det er en helt ny verden, et helt nyt sprog og et helt vildt indviklet system af både skrevne og uskrevne regler, man skal sætte sig ind i for at kunne begå sig. Som nyslået akademiker lurer de banale dumheder om hvert et hjørne sammen med angsten for de andres latterliggørende grin og undervisernes himmelvendte øjne. Vi har samlet det bedste af det værste, så du kan komme sikkert ind i din nye rolle som studerende på en lang videregående uddannelse. Lad os starte ved begyndelsen.
I dit optagelsesbrev står der, at du skal møde kl. 10. Men skal du nu også det? Når der ikke er en klokke, der ringer, kan det være svært at vide, hvornår timen starter, og når den faktisk starter 15 minutter senere end forventet, kan forvirringen hurtigt blive stor. Så husk det nu: det akademiske kvarter betyder, at alle timer først starter kvart over. Til gengæld slutter de til tiden, altså klokken hel, så faktisk varer en time kun 45 minutter.
Boghandlen på dit fakultet er helt sikkert velassorteret og kan hjælpe dig med alverdens pensumspørgsmål. Men hvis du bruger lidt tid på selv at sætte dig ind i dit pensum, kan du finde masser af gode bogtilbud alle mulige andre steder. For SU’en er langt fra så høj, at man bare kan kaste sig om med den. Slet ikke hvis man kan købe sine bøger billigere et andet sted og slippe for at leve af vandgrød resten af semesteret. Tjek for eksempel markedspladsen på KUnet, pensum.dk eller måske bare opslagstavlen i din kantine. Der er helt sikkert masser af ældre studerende, der sælger ud af bøger og kompendier, som de stort set aldrig har åbnet.
Men hvad er det så, der står i de bøger? Selv om man fint forstår ordene hver for sig, kan man nogle gange kløjes i de kryptiske sammensætninger. En ‘kritisk, komparativ historisering’ støder du helt sikkert på i løbet af din studietid, hvor hvad som helst kan få mærkaten ‘meta’, og hvor det at være overdrevet kringlet ofte tolkes som enormt klogt. Men det er det ikke. Brug din sunde fornuft og bryd sætningerne ned. Tit står der ikke noget nyt alligevel, det er bare formuleret lidt anderledes. Så selv om opgaveformuleringen lyder på noget kritisk komparativt, så skal det såmænd nok bare forstås som ”tænk dig om og skriv noget bare nogenlunde begavet ned på papir”. Det er da ret ligetil.
Før eller siden vil du uvægerligt befinde dig i samme situation, som forskerne, der udgiver bøger uden noget nyt på hjertet, gælder det også for dig selv: Du kommer helt sikkert til at skrive den samme opgave igen og igen bare med minimale variationer i indholdet. Og det er helt fint. Man kan jo bare kalde det for en særinteresse. Men pas på hvad du gør. Selv om teorien måske er den samme, som du brugte i sidste semester, så duer det ikke at copy-paste hverken hele eller halve afsnit. Hvis du tager noget direkte fra en bog, skal du altid angive det, og hvis du tager noget direkte fra dig selv, skal du altid skrive det om. Du kan selvfølgelig også vælge at citere dig selv. Husk bare at det udover at være umådelig ubeskedent også har den overhængende fare, at du viderebringer lige præcis den antagelse, der gjorde at du fik 4 i stedet for 10. Og det er der jo ingen grund til.
Lad være med at kopiere. Og lad for Guds skyld være med at opfinde. Hvis ikke du har lavet det rotteforsøg, så skal du ikke påstå, at du har. Længere er den faktisk ikke. Der findes et helt råd af belæste ældre herrer og damer, der med garanti kan udspille dig, hvis du prøver at være lidt for snedig. Deres fornemste opgave er at finde og udstille snydepelse og løgnhalse, og inden du får sagt »Jamen …,« har de hængt dig til offentlig tørre og taget din EliteForsk-pris på en million fra dig igen. Du kan ikke vinde, så lad være med at prøve på det.
Når du har klaret dig levende igennem dagens, ugens eller semesterets prøvelser, er det tid til en velfortjent øl. Men vogt dig. End ikke i fredagsbaren er du sikker. Faktisk står fadæserne i kø for at klistre sig til dig, når du bliver lidt for fuld og lidt for kærlig. Alle husker ham, der desperat prøvede at charmere tutoren. Alle husker hende, der desperat prøvede at charmere underviseren. Og alle husker underviseren, der desperat charmerede den studerende. Derfor. Find din udkårne i fritiden og slip for at blive konfronteret med dine (k)ærlige udfald de næste mange år. Det er for dumt, det er for pinligt, og selv om det ikke er bevist, så må det simpelthen give sære børn.
Kom ud og mærk verden. Så slipper du også for at falde i den værste af alle akademiske faldgruber: Akademisk snobberi. Ingen uden for din studiekreds gider høre, hvordan du tolker Hegels dialektik, og ’refleksivitet’ er bare ikke et begreb, man skal diskutere med sine fodboldvenner. Ja ja, du går på universitetet. Big whoop! Hvis du tager dig selv i at sige ting som »jeg har bare brug for noget mere substans,« så er det tid til at stikke fingeren i jorden. Selv om du synes, at dit studie og din seneste opgave er cremen af cremen, så er det ikke ensbetydende med, at alle andre gør det. Hvis du giver plads til andre, giver de nok også plads til dig, og så kan vi alle sammen være her. Og hvem ved, du kunne jo få brug for både tømrer- og frisørvenner en dag. Om ikke andet så til at ordne noget praktisk, mens du og Adrian Hughes sidder i Kunstquizzen på DR K og deler ud af jeres udpræget ubrugelige viden.
uni-avis@adm.ku.dk