Aldringsforskerens bedste råd til dig, der vil være yngre længere

Morten Scheibye-Knudsen er læge og aldringsforsker. Han er 42, men den mand, der byder på kaffe i sit laboratorie i Mærsk Tårnet, ser væsentligt yngre ud. Det gør han, fordi han tager sin egen medicin og bruger sine forskningsresultater på egen krop. Han vil nemlig gerne leve et langt, sundt liv.

At vi overhovedet har en alderdom, vi skal forholde os til, er relativt nyt, siger han.

»For 200 år siden var vores levetid 40 år. Siden har vi fået rent drikkevand, og vi fandt penicillinen, og her står vi så i dag og kan sagtens forestille os, at der kommer et eller andet, som også kan rykke markant ved levetiden. Det tror jeg meget på.«

En stor del af alderens effekt på kroppen sker i det skjulte for os. I takt med at vi bliver gamle, kommer der skader på vores dna og i vores proteiner. Vi akkumulerer proteinskrald i vores celler, som vi ikke kan komme af med, og vi taber stamceller. Noget af det absolut værste, man kan gøre for sit helbred, er faktisk at blive ældre, siger Morten Scheibye-Knudsen.

»Langt de fleste kroniske sygdomme får man, når man bliver gammel. Det at blive gammel er meget, meget, meget værre for helbredet end at være overvægtig for eksempel. Der sker et eller andet, når vi bliver ældre, der gør, at vi bliver mere sårbare.«

Afbryd forholdet mellem alderdom og sygdom

Forestil dig, at du har gjort alt det forkerte for dit helbred. Røget, drukket, undgået motion, spist for meget og forkert. Med den livsstil øger du risikoen for at udvikle kræft med 75 procent, fortæller Morten Scheibye-Knudsen.

Det lyder af meget, men det er intet imod den risiko for at udvikle kræft, der opstår, når vi bliver ældre. Hvis du over natten gik fra at være ti år gammel til at være 60, ville din risiko for at udvikle kræft i løbet af de næste 30 år være øget med 3.500 procent. Alene fordi du var blevet 50 år ældre.

Morten Scheibye Knudsens forskningsgruppe arbejder på at udvikle molekyler, der kan reparere dna. Hvis det virker, kan forskningen blive revolutionerende. Og selv om vi indtil da synes at være lidt sat ud af spil over aldringens effekter på vores krop, er der nogle knapper, man selv kan skrue på. For cellernes aldring er ikke en isoleret proces, og man kan selv gøre noget for at sørge for, at alderdom ikke nødvendigvis er lig sygdom, siger han.

Morten Scheibye-Knudsen siger, at man kan begynde med at kigge sig i et spejl, hvis man gerne vil have en indikation for sin biologiske alder. Har man mange eller få rynker i betragtning af sin årgang? Man kan godt have en biologisk alder på 44, selv om der står 57 på fødselsattesten. Her er et par life hacks fra aldringsforskeren til dig, der gerne vil leve et langt, raskt liv.

Overvej faste

Forskning peger på, at det er godt for kroppen og din kommende alderdom at faste – altså at lade være at spise i perioder. I løbet af sådan en fasteperiode falder blodsukkeret, man giver en pause til bugspytkirtlen, der producerer insulin, og man aktiverer nogle processer, der rydder op i skraldet i ens celler, så man får optimeret cellerne lidt.

Selv faster Morten Scheibye-Knudsen hver dag mellem klokken 20 og klokken 12 dagen efter, men man kan også faste i hele dage eller flere dage i træk, hvis man er mere hardcore.

Nyd kaffe og chokolade

Aldringsforskeren elsker kaffe og mørk chokolade, og det er heldigt, for begge dele er sundt. Kaffe er et af de eneste helsebringende nydelsesmidler. Der er ikke nogen, der ved præcis hvorfor, men i mange plantebaserede fødevarer er der kemikalier, som udgør en slags forsvarsfunktion for planten. De kan være en lille smule toksiske for sådan nogle som os, men de er positive for aldringsprocessen. Mørk chokolade indeholder også en masse antioxidanter, som formentlig er sunde.

Få pulsen op

Her er et råd, du kender: Du bør dyrke motion. Men måske ved du ikke, hvor væsentligt, det er. Ifølge Morten Scheibye-Knudsen er det fx meget værre at være inaktiv end at være overvægtig. Faktisk er det tre gange så skidt.

Drop smøgerne

Du ved det helt sikkert, men rygning er bare virkelig skod for sundheden. Som ryger har du langt større risiko for at udvikle livstruende sygdomme tidligere i livet end ikke-rygere, så lad cigaretterne ligge i pakken.

Vil du læse mere om forskningens jagt på det evige liv og høre, hvorfor nogen kalder Morten Scheibye-Knudsen »lidt gakkelak«, kan du læse et længere interview med ham i juni måneds trykte udgave af Uniavisen, der ligger og venter i en stander på campus nær dig.