Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
De ti personalepolitiske grundprincipper mødte hån og latter da de blev præsenteret for de ansatte i januar. Nu skal principperne på dagsordenen igen, og Hovedsamarbejdsudvalget håber at det denne gang vil lykkes at skabe en mere nuanceret debat. Medarbejderne er fortsat skeptiske
»Lige til skraldespanden.« Så hård var kritikken da ti grundprincipper for personalepolitik i januar blev sendt ud til samtlige medarbejdere på Københavns Universitet. Bag grundprincipperne står Hovedsamarbejdsudvalget(HSU), og samme udvalg var vært da der den 13. maj blev holdt møde om grundprincipperne for alle medlemmer af de forskellige samarbejdsudvalg på KU.
»Der opstod en kedelig situation da grundprincipperne blev udsendt. De blev kritiseret og afvist af mange som utroværdige i forhold til den virkelighed vores kolleger oplever på deres arbejdspladser. Vi fik ikke klart nok meldt ud at principperne er et delresultat i arbejdet med at formulere en ny fælles personalepolitik. De er hverken den nye personalepolitik eller et udtryk for virkeligheden på KU i dag,« understregede næstformand og repræsentant for medarbejdersiden i HSU Poul Erik Krogshave i sit oplæg til temamødet.
Mødet den 13. maj skulle egentlig have handlet om den personalepolitiske håndbog der udkommer senere på året som opfølgning på grundprincipperne. Men i stedet valgte HSU oven på den dårlige modtagelse at hellige dagen til tanker om og forslag til hvordan de personalepolitiske grundprincipper bliver fælleseje for KU’s ansatte, og hvad der skal til for at de udvikler sig fra visioner til virkelighed.
Mødet foregik stående ved høje cafeborde hvor de godt 100 fremmødte i små grupper diskuterede grundprincipperne. Afslutningsvis blev konklusionerne fra de enkelte grupper fremlagt i plenum. Og der var en række kriterier for succes i det videre arbejde med grundprincipperne der blev nævnt gang på gang.
For det første sås ledelsen som en afgørende faktor for at få principperne i spil. Meldingen lød at dels må lederne gå forrest for at skabe et fælles ejerskab og fokus på principperne, dels skal de arbejde aktivt på at skabe rammer for opfyldelse af visionerne.
En anden pointe der gik igen var at ti principper simpelthen er for meget at gabe over. Derfor må det enkelte institut eller den enkelte afdeling udvælge hvad der er vigtigst i deres dagligdag og fokusere på de principper der relaterer hertil.
De fremmødte mente ligeledes at det er nødvendigt med en konkretisering af principperne. Både fra centralt hold hvor den kommende personalepolitiske håndbog måske kan være løsningen, men også lokalt hvor der var et ønske om at tænke principperne ind i hverdagens strukturer og processer.
Det kan for eksempel ske ved at de relevante principper integreres i medarbejdersamtaler og arbejdspladsvurderinger, og ved at grundprincipperne bliver inddraget i konkrete sager og diskussioner. At de lokale samarbejdsudvalg og fakultetssamarbejdsudvalgene skal være tovholdere i udbredelsen af principperne, var der generel enighed om. Men også vigtigheden af at involvere de øvrige ansatte blev fremhævet af flere.
»Det er en god ide at man gerne vil lægge det ud til diskussion lokalt. Men jeg tror den største hurdle bliver at engagere folk fordi grundprincipperne er så overordnede at de er svære at konkretisere på det lokale niveau,« mener Leif Søndergaard der er AC-tillidsrepræsentant og selv sidder i det personalepolitiske udvalg.
»Jeg er nervøs for at mange af principperne vil blive fravalgt i de lokale diskussioner fordi de enten er for abstrakte eller for komplicerede, og så risikerer man at der er noget der ikke bliver vendt. Og jeg synes det er vigtigt at vi forholder os til alle principperne, og ikke bare til nogle enkelte som det blev foreslået på mødet,« argumenterer han.
Udvalgets formand, dekan for Det Teologiske Fakultet Steffen Kjeldgaard, mener ikke at alle principper behøver at blive vendt på de lokale niveauer. »Det er jo sådan med den slags principper at de først skal på banen hvis forholdene ikke er i orden. Så hvis der ikke er problemer med et princip, gør det vel heller ikke så meget at der ikke bliver taget fat på det i første omgang,« mener han.
I forhold til at få principperne i spil på de lokale niveauer synes han mødet den 13. maj var en god start. »I de grupper jeg var i, var der en overvejende positiv modtagelse af principperne og en interesse for at arbejde videre med dem og få dem ud. Jeg ved ikke om det bliver svært at engagere medarbejderne, men jeg går da ud fra at man i de lokale samarbejdsudvalg vil forholde sig til det materiale der snarest vil blive sendt ud fra HSU,« siger han.
Der vil på baggrund af temamødet blive udarbejdet et idékatalog over hvordan institutter og fakulteter kan arbejde med grundprincipperne, og ud fra det skal de lokale samarbejdsudvalg lave konkrete handlingsplaner for implementering af principperne.