Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Uddannelse
DOKUMENTFALSK – I forsøget på at blive optaget på uddannelser med høje adgangskvotienter tyr nogle ansøgere til desperate midler. Lad være med det, siger Uddannelsesservice, som advarer om, at falskneri af eksamensbeviser har politianmeldelser og alvorlige straffe til følge.
Vil man frygtelig gerne læse medicin, og har man ikke snittet til at søge ind på kvote 1 eller energien til at skrive en kvote 2-ansøgning, kan det måske virke fristende i stedet at pynte lidt på eksamensbeviset fra gymnasiet, så man kan vide sig sikker på at blive optaget.
Men snyd med eksamens- eller suppleringsbeviser kan vise sig at få store konsekvenser. Dokumentfalsk giver som regel tre måneders betinget fængsel, 60 dages samfundstjeneste og en plettet straffeattest, der gør det svært at få arbejde i eksempelvis banker, forsikringsselskaber og ministerier.
»Normalt finder vi meget hurtigt ud af det, når folk har snydt. Vi har mange muligheder for at tjekke de oplysninger, man sender til os, så man skal bare lade være,« siger studiechef Claus Nielsen. »Det er ikke særlig morsomt, når det første brev, man får fra Københavns Universitet, er en kopi af politianmeldelsen.«
Forfalskede eksamensbeviser får dog ikke universitetet til blankt at afvise ansøgeren, som derimod bliver bedt om at indsende sit rigtige bevis, så ansøgningen kan vurderes på korrekt grundlag, hvis det kan nås inden ansøgningsfristen. Det er ikke KU’s opgave at straffe nogen, pointerer Claus Nielsen.
»Vi er ikke ondere, end loven tillader. Men dokumentfalsk politianmeldes selvfølgelig, for vi er her for at sikre, at ansøgerne ikke snyder.«
Studiechefen vurderer, at for høje forventninger, både egne og omgivelsernes, er den primære årsag til, at nogle ændrer deres eksamensbevis. I år har adgangskvotienterne da også været ualmindeligt høje, så mange ansøgere til de mest populære uddannelser er meget hurtigt blevet siet fra.
LÆS: KU er populært som aldrig før
Mens optagelsesmedarbejdere på Københavns Universitet for 10-12 år siden fandt cirka 20 forfalskede eksamensbeviser om året, har nutidens digitalisering dog gjort det svært at snyde, fordi beviserne sendes direkte til uddannelsesinstitutionen fra en digital eksamensdatabase.
I år har sagerne derfor kunnet tælles på én hånd, men selv om snyd som oftest opdages under ansøgningsbehandlingen, lykkedes det en enkelt ansøger at blive optaget på Medicin, inden Uddannelsesservice blev klar over problemet. Tilbuddet om studiepladsen blev derefter straks annulleret.
»Vi taler om en forbrydelse, der næsten er på linje med falskmøntneri. Hvis ikke man kan tro på officielle dokumenter, kan man ikke tro på noget som helst. Så de her sager bliver taget meget alvorligt,« siger Claus Nielsen.
uni-avis@adm.ku.dk