Ansøgningskonsulent siger, at det hele menneske forsvinder i ny kvote 2-optagelsesprøve

Hvad der gør et ungt menneske egnet til en uddannelse, er der delte meninger om.

Skal man kunne bedømme det ved en prøve, eller kan sabbatår-rejsen og valgene før studierne skabe en fyldestgørende studerende? Københavns Universitet har besluttet at lade en test afgøre sagen, og det får kritik fra en CBS-studerende, som lever af at hjælpe ansøgere ind på kvote 2.

Siden 2017 har Mads Koch Petersen sammen med tre andre medstuderende drevet virksomheden Go’ Kvote 2, som for en sum af 1.500 kroner sælger hjælp til at søge ind på en uddannelse gennem kvote 2. I 2017 vandt virksomheden en iværksætterpris fra CBS.

LÆS OGSÅ: Privat virksomhed tjener penge på, at kvote 2 er et nåleøje for studerende.

»Vi skriver jo i og for sig ansøgningen med kunden, der skriver et udkast på baggrund af nogle spørgsmål vi stiller. Herefter får kunden lov til at komme med rettelser, indtil man er 100 procent tilfreds, så vi sikrer, at det er et personligt produkt,« siger Mads Koch Petersen.

Det afrundede menneske forsvinder i en prøve

Mads Koch Petersen siger, at han »helt klart« synes, at det gamle kvote 2-system trængte til at blive tænkt om, men at den kognitive test, som Københavns Universitet indfører med start til sommer 2020, strider imod den oprindelige idé om kvote 2 som en mulighed til studerende uden høje snit for at komme ind på en videregående uddannelse.

Ifølge Mads Koch Petersen bunder hans kritik ikke i hans virksomheds økonomiske interesser, selv om Go’ Kvote 2 ikke i år har nogen kunder til kvote 2-ansøgninger på Københavns Universitet. Han siger, at problemet med den nye optagelsesprøve er, at den giver fortrinsret til privilegerede personer, som kan finde ud af at holde hovedet koldt til en prøve.

De tests er jo vanvittigt brede, og det bør jo ikke være sådan, at man skal kunne præcis de samme ting for at læse biologi og historie.

Mads Koch Petersen, medstifter af Go’ Kvote 2

Mads Koch Petersen siger, at universitetets prøve, der tester seks såkaldte kognitive områder, favner for bredt, og ikke tager det afrundede menneske med erhvervs- og livserfaring i betragtning.

»De tests er jo vanvittigt brede, og det bør jo ikke være sådan, at man skal kunne præcis de samme ting for at læse biologi og historie. Det er jo ikke de samme typer mennesker, der søger ind,« siger han. Mads Koch Petersen siger også, at Københavns Universitet også fortsat bør vurdere ansøgernes individuelle erfaring, »fordi det siger bare mere end det, man kan læse i en test.«

Ifølge Mads Koch Petersen kan rejser og erhvervserfaringer i en vis grad kompensere for et snit på »11 komma whatever, som det kræver for at komme ind på en topuddannelse.«

Kvote 2-optagelsesprøven skal teste bredt, siger universitet

Ifølge Pernille Kindtler, som er sektionschef i afdelingen Uddannelse og Studerende på Københavns Universitet, bør ansøgeres erfaring fra rejser og studierelevante aktiviteter kunne ses i de svar, de afleverer ved optagelsesprøven.

»Det er ikke, fordi det ikke længere er værdifuldt at gøre de ting, men vi fokuserer på, hvordan du selv kan fortælle om dem. Det har aldrig bare handlet om at kunne sætte et hak ved relevant erhvervsarbejde – du skal ligesom forklare, hvordan det relevante erhvervsarbejde har gjort dig til en potentielt bedre studerende.«

Kindtler har i samarbejde med forskere fra Københavns Universitet og eksterne leverandører lavet den nye optagelsesprøve, som stadig mangler den sidste finpudsning, inden den afholdes den 24-26. april samt den 1-3. maj.

Hun siger, at det netop er meningen, at prøven skal teste bredden i kompetencerne hos de unge, der søger ind.

Den her forestilling om, at det kun kræver en meget specifik viden inden for et begrænset område, for at kunne læse en universitetsuddannelse, mener jeg simpelthen ikke er korrekt.

Pernille Kindtler, sektionschef, Københavns Universitet

»Da prøven jo skal være en pendant, eller erstatte et generelt karakterkrav på 6,0 der jo netop går bredt på ens gymnasiekompentencer, så skal prøven også afprøve bredt.«

Pernille Kindtler siger, at det er vigtigt at kunne forskellige ting, uanset hvilken uddannelse, man søger ind på.

»Den her forestilling om, at det kun kræver en meget specifik viden inden for et begrænset område, for at kunne læse en universitetsuddannelse, mener jeg simpelthen ikke er korrekt. Hvis man kigger på, hvad forskningen siger, kræver det en bred vifte af faglige kompetencer at gennemføre en universitetsuddannelse,« siger hun.

»Nu er der jo mange humanistiske uddannelser, hvor der arbejdes med grafer og tabeller. Logisk ræsonnement er jo i virkeligheden noget, man bruger på alle universitetsuddannelser.«

Hvordan kan kommende studerendes intellekt bedst måles og vejes?

Mads Koch Petersen siger, at prøveformen i sig selv giver et forspring til studerende, der tilfældigvis er gode til at holde hovedet koldt under prøver, og det anerkender Pernille Kindtler til en vis grad.

»Det vil der jo altid være en risiko for. Men uanset hvilken model man bruger for at vurdere de her ting, vil der være nogle, det tiltaler mere end andre. Vi har været opmærksomme på det, og vi har for eksempel lavet en prøve, hvor man ikke er alt for presset på tid,« siger hun. »Det har været vigtigt for os, at det ikke i sig selv er noget positivt, at man er meget hurtig og god til at skyde fra hoften, men at man også har tid til lige at tænke sig om.«

Pernille Kindtler siger, at forberedende materiale i form af FAQ’er, videoer og eksempler på spørgsmål til optagelsesprøven kan findes på Københavns Universitets hjemmeside, og at det forhåbentlig kan lette presset lidt hos nervøse ansøgere.

Mads Koch Petersen har et forslag til det, han siger ville være et ideelt kvote 2-system:

»Jeg synes testen bør være skræddersyet til det studie, du skal læse. Og så bør man kigge på erhvervserfaring og på CV’et, for det siger så meget om personen, at man i en ung alder har turdet at begive sig ud i, hvad end det nu har været.«