Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Studieliv

Antallet af studerende med diagnoser stiger

STUDIELIV — De seneste år er antallet af studerende med diagnoser som ADHD og autisme steget markant. Neurodivergente studerende trives dårligere på universitetet end andre studerende. Det viser en ny undersøgelse.

»Den deprimerende sandhed er, at universitetet ikke blev lavet med sådan nogle som mig i tankerne,« forklarer Bella Neergaard. Hun er endelig faldet godt til på Tværkulturelle Studier, men studiestarten var turbulent og fyldt med tvivl.

Bella Neergaard blev diagnosticeret med ADHD i 2019. To år efter kom autismediagnosen. Pludselig gav det mening, at de ting, hun havde bokset med hele livet, var svære af en grund. Som neurodivergent (person med atypiske hjernekarakteristika, red.) tog det tid, en håndfuld god SPS-hjælp og nogle gode venner på studiet, før hun begyndte at føle sig hjemme.

Særligt introtiden, husker hun som hård: »Da vi lavede præsentationer af os selv, virkede det som om, at alle havde en plan med, hvorfor de var der. Så jeg begyndte at tænke på, om en anden burde have fået min plads. En, som havde en plan og ingen diagnoser,« fortæller hun.

Flere neurodivergente vælger universitetet

I de seneste år, har flere som Bella Neergaard besluttet sig for, at tage en længere videregående uddannelse. Ifølge en ny rapport fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, er antallet af studerende med psykiske funktionsnedsættelser steget støt det sidste årti. I 2010 var godt 1.500 indskrevet på en videregående uddannelse, mens antallet i 2020 lå på godt 6.000. Samme rapport viser, at studerende med psykiske funktionsnedsættelser generelt trives væsentligt ringere på studiet, end deres medstuderende.

I rapporten lyder anbefalingerne blandt andet, at undervisningsinstitutioner skal tage større ansvar for at tilrettelægge studiestarten på en måde, som rummer alle typer studerende. Desuden skal de også klæde underviserne bedre på til at skabe gode deltagelsesmuligheder for alle.

Tag al den hjælp, du kan få

For Bella Neergaard har det været tydeligt at mærke, at universitetet ikke favner folk, der er neurodivergente. Det var ikke kun studiestarten, der var svær. Også de lange forelæsninger, systemerne til ansøgning om ekstra tid til studierne og de usagte regler, om hvad der forventes af en studerende, kan være svære at navigere rundt i. Derfor har Bella Neergaard rakt ud efter al den hjælp fra Københavns Universitet, hun kunne få og opfordrer andre i samme situation, til at gøre det samme.

»Jeg får en følelse af, at der er nogen, som passer på mig. At jeg ikke behøver at have styr på det hele eller forklare mig selv til folk. De professionelle, som hjælper mig, tager mig, som jeg er,« fortæller hun.

Læs Bella Neergaards historie og samling af tips til andre neurodivergente studerende i nyeste udgave af Uniavisens magasin, som du kan finde i din nærmeste stander på campus. 

Seneste