»At fjerne bare få ildsjæle kan smadre et studiemiljø«

Der er rimelig crowdet i Vandrehallen på Nørre Campus denne fredag eftermiddag.

En gruppe fysikstuderende har taget ens skjorter på og er ved at stille eksperimentgear an til Kulturnattens rykind samme aften. Andre klarer ugens sidste gruppearbejde over en dåseøl.

SCIENCErådet, der er de natur- og biovidenskabelige studerendes fakultetsråd, frygter, at der i fremtiden vil være lidt færre, der gør klar til en fest eller deler en fyraftensøl.

»Da vi hørte, at nedskæringerne ville ramme vores fakultet, blev vi bange for, om det her vil ødelægge miljøet fuldstændig. Det kræver rigtig lang tid at stable et fagråd på benene, få folk engageret og skabe nogle traditioner,« siger Emilie Zølner-Markussen, der læser molekylær biomedicin og er næstformand i SCIENCErådet.

»Først og fremmest kræver det en kritisk masse af studerende.«

Kæmper allerede

Derfor vil det kunne mærkes, hvis rektoratets prognose om at nedlægge 1.590 studiepladser, holder stik, mener studerende både fra Det Natur- og Biovidenskabelige (SCIENCE) og Det Humanistiske Fakultet (HUM).

Jo færre, der er at gøre en forskel for, jo mindre glæde vil jeg få ud af det.

Sune Halkjær, fysikstuderende og aktiv i SCIENCErådet

Det er deres studier, der vil blive ramt hårdest. På SCIENCE skal der skæres 470 pladser inden 2030, på HUM er det 640.

»Der er mange steder, hvor studiemiljøerne faktisk fungerer ret godt på grund af en lille flok ildsjæle. Fordi de holder liv i det, lokkes folk til, og så er der et godt studiemiljø. Det kunne sagtens være dem, der blev cuttet, når pladserne bliver fjernet. At fjerne bare få af de ildsjæle kunne hurtigt smadre et studiemiljø. Hvis der lige så stille kommer færre folk til, kan det også slukke ilden hos ildsjælene. Det, jeg brænder for, når jeg selv er aktiv i studiemiljøet, er at se alle de nye studerende, der kommer og bliver pisseglade for alle de ting, vi gør. Jo færre, der er at gøre en forskel for, jo mindre glæde vil jeg få ud af det,« siger Sune Halkjær, der læser fysik og er økonomisk formand i SCIENCErådet.

»Jeg elsker fysik. Men jeg elsker ikke fysik nok til, at jeg ville kunne komme gennem studiet uden de kammerater, jeg har fået,« siger han.

Mange studier på fakultetet kæmper i forvejen med at studiemiljøet til at spille. Bare det at få et fagråd op at køre, er en udfordring mange steder, siger Emilie Zølner-Markussen.

»Hvis man skærer yderligere, bliver det jo i hvert fald ikke lettere.«

Øl over politik

Den situation kan Lisa Andersson og Cathrine Gyldenkærne Døssing genkende.

De læser klassisk arkæologi og tysk og sidder begge to i fagrådet på deres fag. Det er ikke altid lige let at finde folk, der har lyst til at sidde i råd og nævn.

»Da jeg startede i fagrådet i 2017, handlede det om at lave sjove arrangementer. Nu handler det virkelig om at tage stilling til det ene politiske tiltag efter det andet. Jeg er meget træt. Det sjove forsvinder mere og mere.«

Det er års sammenlægninger, fyringer, faglukninger og coronanedlukninger, der har suget det sjove ud af at være aktiv i foreningerne på deres studier, siger de.

Små studier vil uden tvivl lide under det.

Lauritz Frøsig, SCIENCErådet

»Det er presset, når der altid er krisestemning. Nu er der jo snart univalg og at finde folk, der rent faktisk vil stille op til studienævnet, det er et større arbejde,« siger Cathrine Gyldenkærne Døssing. Fra disken bag hende hvæser mælkeskummeren på KUA-caféens espressomaskine.

De er ikke så bekymrede for, om fredagsbarerne vil dø ud.

»Den skal nok overleve,« siger Andersson. Hendes periode i studienævnet er snart slut, og hun frygter, at der ikke er nogen, der brænder for at overtage pladsen.

»Det er virkelig ærgerligt, for man risikerer at få folk ind, der ikke rigtig gider. Alt det, jeg har arbejdet for kan glide ud, hvis der ikke er nogen, der tager over. Hvis der kommer flere og flere slag i hovedet på Humaniora, har vi brug for nogen til at kæmpe imod.«

Hellere nedskæring end udflytning

Selv om de to studerende protesterer over, at det igen er Humaniora, der skal spare mest, foretrækker de den løsning frem for udflytning af uddannelser.

»Det ville ikke give fagligt mening, for mange af os tager tilvalg i andre studier. Især hvis man vil være gymnasielærer, for der tager man jo sidefag i et andet fag, og det ville være smadderærgerligt, hvis et helt studie rykker langt væk,« siger Cathrine Gyldenkærne Døssing.

Lisa Andersson er enig. På hendes studie bruger de meget tid med studerende på de andre historie- og kulturfag.

»Man ville miste humaniorafornemmelsen.«

SCIENCErådets politiske formand, Lauritz Frøsig, mærkede en »forsigtig optimisme,« da universitetets ledelse meldte ud, at regeringens oplæg til udflytning var blevet konverteret til nedskæringer.

»Det ville være dyrt for mange af vores uddannelser at flytte, for vi skal bruge laboratorier, og de er sygt dyre at bygge. Hvis man skærer ned på studiepladser i stedet, kan man forhåbentligt gøre det på en forsigtig måde, så det har mindst mulig påvirkning.«

Han regner med, at der er en del studier, der næsten ikke vil mærke noget til det.

»Små studier vil uden tvivl lide under det, men hvis man går fra 500 til 480 studerende, så har det forhåbentlig ikke samme konsekvens.«

De ramte fakulteter er i gang med at afgøre, hvor de vil finde de studiepladser, der skal nedlægges. Det skal de melde ind til rektoratet senest den 19. november.