Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Studieliv

At flytte hjemmefra og fra provinsen og fra mor til København og uni og uro

»Der er en anden ro i københavnere, end der er i jyder. Ikke ro, som i det rolige væsen, men de formår at finde en ro i det kaotiske,« siger ny studerende på Københavns Universitet Laura Ellinor Rask. Hun har fotograferet og skrevet om at flytte fra Skive til København denne sommer.

Laura Ellinor Rask på 23 er flyttet fra Skive til København. Hun skal nemlig begynde på Historie på Københavns Universitet.

Hun har fotograferet skiftet. Fra provins til storby-skiftet.

»Det er sådan en vild kontrast,« siger hun. »Skive er så stillestående en by. Der er jo mennesker overalt i København, man føler sig helt heldig, hvis man ser mange mennesker gå rundt i Skive by.«

Laura Ellinor Rask tror på, at hun vil falde til i København, selv om hun nok aldrig kommer til at slappe helt af i byen:

»Jeg tror altid, der vil være forskel på folk, der er født og opvokset i København, og så folk, der er født og opvokset i små byer og kommer herind. Der er en anden ro i københavnere, end der er i jyder. Ikke ro, som i det rolige væsen, men de formår at finde en ro i det kaotiske. Vi andre skal tilvænne os den ro, og det vil man altid kunne fornemme.«

Hun har også beskrevet det i en tekst.

‘By’ står der på skiltet med to røde streger, der starter i hvert hjørne og mødes på midten.

Det er første gang, jeg ser skiltet, og sidste gang, jeg ser skiltet. Mine håndflader er fugtige, og vi er ikke engang nået ud af byen endnu, min mor kigger over på mig og smiler: »Det skal nok blive godt det her,« siger hun.

Der er sorte fugle indenfor, og der er sorte fugle udenfor.

I dag flytter jeg 300 kilometer væk fra hende. Det er både hårdt og okay på samme tid. Jeg ville gerne kunne tage hende med mig, fjerne hende fra byen, give hende en ny chance. ‘The pursuit of happiness. Starring mom and I.’ Nu hvor jeg får en ny chance.

Byen skaber en kemisk ubalance, en mangelvare.

Mor er sød og har købt en sandwich til mig til turen, der går lang tid, før jeg ser hende igen, og jeg vil helst se hende hver dag. Jeg vil være sikker på, at hun hver dag har det godt. Jeg håber, hun køber en kat, starter til volleyball og latin-dans, jeg håber, hun begynder på aftenskole for at studere portugisisk, at hun bruger al sin tid på rigsarkivet for at læse om vores familie.

Vi har tre timer sammen endnu. Det er de sidste og de første tre timer.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste