Bakterier vækker oldgammelt dna til live

Søren Overballe-Petersen er lidt af en Rasmus Modsat i det såkaldte ancient dna-miljø.

Og nej, det er ikke en subkultur inden for techno-musikken, men et geogenetisk fagområde, hvor forskere kappes om at udvinde længst mulige dna-fragmenter fra organismer, der ellers har været døde i tusindvis af år.

Søren Overballe-Petersen, der er postdoc ved Københavns Universitet (KU), har med sin ph.d. opdaget, at selv ultrakorte dna-fragmenter fra en 43.000 år gammel mammutknogle kan blive biologisk aktive igen. Det er et brud med den gængse opfattelse, fordi man hidtil har troet, at de korte fragmenter var biologisk inaktive – og derfor irrelevante at beskæftige sig med.

Nyheden er så stor inden for geogenetikkens verden, at han har fået sin opdagelse offentliggjort i en artikel i det ansete videnskabelige tidsskrift Proceedings of the International Academy of Sciences USA (Pnas).

Dødt dna bragt til live

Søren Overballe-Petersen er uddannet som biokemiker fra KU, fra 2008, og lavede efterfølgende sin ph.d. ved professor Eske Willerslevs Center for GeoGenetik samme sted.

Her opdagede han, at levende bakterier kan spise meget korte dna-fragmenter fra døde bakterier, planter og dyr, men i stedet for at fordøje fragmenterne, kan de indgå i duplikationsprocessen af nye celler i en levende bakterie.

På den måde kan fremmed, gammelt dna komme ind i levende cellers dna og virke igen.

Kan forårsage resistens

Det kan få alvorlige konsekvenser for eksempel på hospitalernes operationsstuer, fordi korte dna-fragmenter fra døde og resistente bakterier kan finde vej til levende bakterier og dermed sprede deres resistens videre, så det bliver sværere og måske umuligt at behandle infektioner med antibiotika.

Det betyder, at der skal gøres rent efter højere standarder end i dag, og måske endda med klor.

Et ønske om at kunne styre bakterier

En personlig drivkraft for Søren Overballe-Petersen i hans arbejde har været ønsket om at opnå en større indsigt i bakteriernes måde at virke på.

»Vi skal ændre vores forståelse af bakterierne, for hvis vi ikke forstår dem, vil vi heller aldrig kunne kontrollere dem i det omfang, vi ønsker,« siger han.

Derfor skal forskerne blive bedre til at forstå grundpræmisserne for, hvordan bakterierne fungerer. Det er, hvad han har ønsket at arbejde på med ph.d.-afhandlingen.

anfj@adm.ku.dk