Bedre regler for internationale forskere er i alles interesse

TALENT OG SAMARBEJDE er titlen på KU’s nye strategi. Vi skal samarbejde om talent, og dét kræver talent for samarbejde på tværs af KU. Men universitetet er også afhængig af talent udefra. Vi vil ha’ kloge hoveder, uanset om de har et rødbedefarvet pas. Hvert år kommer næsten 3.000 internationale studerende til KU. Og staben af internationale forskere er i vækst, så KU i dag er blandt de største internationale arbejdspladser i Danmark med 2.100 udenlandske forskere og medarbejdere fra hele verden.

DERFOR ER DET af vital interesse for KU, at vi har gode forhold for internationale forskere og studerende i Danmark. Vi er forpligtet til at skabe et arbejdsmiljø, hvor kolleger og studerende fra udlandet føler sig velkomne og værdsatte.

DET ER ÅRSAGEN til, at vi i efteråret valgte at gå i pressen sammen med DTU og Dansk Arbejdsgiverforening for at fortælle om de problemer vores internationale kolleger møder i Danmark. Siden kom andre universiteter også på banen. Ikke mindst sagen om CBS-professor Brooke Harrington brød igennem mediemuren, fordi den er så bizar. Hun havde været så letsindig at sige ja til at holde et foredrag for Folketingets skatteudvalg, som hendes arbejdstilladelse ikke dækker. Det medførte politianmeldelse, risiko for bøde og 15 års udsættelse på at få dansk statsborgerskab.

DERFOR ER DET af vital interesse for KU, at vi har gode forhold for internationale forskere og studerende i Danmark. Vi er forpligtet til at skabe et arbejdsmiljø, hvor kolleger og studerende fra udlandet føler sig velkomne og værdsatte.

KU HAR KOMMUNIKERET, at disse sager truer med at svække Danmarks internationale omdømme som venligtsindet land for udenlandske studerende og forskere – og at regeringen skal ændre loven og sikre en mere imødekommende forvaltning.

STATSMINISTEREN LOVEDE for to måneder siden på Twitter, at regeringen ville ’se på regler og administration’. Siden blev værdien af udenlandske forskere et tema i både statsministerens og dronningens nytårstale. Og nu har regeringen fremlagt et forslag om, at internationale forskere gerne må formidle deres viden eller virke som censor og bedømmer på andre universiteter eller organisationer – uden særskilt arbejdstilladelse. Karantænen på 15 år for at blive dansk statsborger, hvis man har udført ’ulovligt arbejde’, eksempelvis som censor, stryges. Desuden må vore udenlandske kolleger også arbejde frivilligt i foreninger. Bestemt skridt i den rigtige retning, hvis lovforslaget får tilslutning.

MEN VI MENER STADIG, at de politianmeldelser der startede debatten, bør trækkes tilbage. Det er også uklart, om ph.d.er på universitetet og forskere i virksomheder er omfattet af forslaget. Sidstnævnte skal jo kunne stille deres viden til rådighed på universitetet som censorer og bedømmere.

DESUDEN ØNSKER KU også, at forvaltningen bliver mere medgørlig. I dag møder forskere fra EU-lande et bureaukrati, der truer den frie bevægelighed. Proceduren for at få opholdsbevis og CPR-nr. i Statsforvaltningen er kringlet. Efter selv små afvigelser i ansøgningen fordobles sagsbehandlingstiden. Og hvis der er medfølgende familie, kan man vente i månedsvis på at få et CPR-nr. – uden hvilket man selv skal betale børnepasning, privat sygesikring osv.

MEDARBEJDERE I KU’S STAFF MOBILITY (ISM) prøver at støtte de internationale kolleger i disse langstrakte processer. Men der er mange sager. ISM har behandlet næsten 500 i det sidste halve år, og fejl kan nok ikke undgås, så længe systemet er indrettet, som det er.

Vi håber, at regeringen snart får bragt orden i både lov og administration. I mellemtiden skal vi nok på en venlig måde minde om universitetets vitale internationale interesser, som også er hele Danmarks.