Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Bestyrelsen grillede bygherre om nyt museum

Bygninger — Medlemmerne af Københavns Universitets bestyrelse vil gerne undgå, at Statens Naturhistoriske Museum i Botanisk Have udvikler sig til en ny byggeskandale, så de mødtes med statens bygherre og fik besked om, at der er styr på planerne. Datoen for første spadestik er dog endnu ukendt.

Det norske bestyrelsesmedlem Kari Melby stillede det definerende spørgsmål, da Vejdirektoratet 28. januar var mødt op for at give Københavns Universitets bestyrelse en status for, hvordan man vil bygge et nyt naturhistorisk museum inden udgangen af 2022. Helst uden at havne i en budgetmæssig katastrofe, som det er sket på universitetsbygninger som Niels Bohr-Bygningen, Mærsk Tårnet og Pharma Science Building:

»Hvad er det vigtigste punkt, som overbeviser os om, at dette er et meget bedre projekt end det, der er kørt tidligere?« sagde Kari Melby, der til daglig er professor ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet.

Byggeleder i Vejdirektoratet Thomas Rysgaard kunne opregne fem punkter på fingrene, som gik ud på at forsimple styringen af byggeriet og sikre, at de folk, der bygger, har adgang til en fælles 3D-platform, så alle har samme information i realtid. I modsætning til Niels Bohr-bygningen skal museet opføres af en hovedentreprenør, så staten ikke skal koordinere arbejdet mellem en håndfuld byggemastodonter med hver deres selvstændige aftaler selv.

Hvad er det vigtigste punkt, som overbeviser os om, at dette er et meget bedre projekt end det, der er kørt tidligere?

Bestyrelsesmedlem på Københavns Universitet Kari Melby

Vejdirektoratet bruger et anlægsbudgetteringsprincip, som både de selv og landets byggeforskere betegner som velfungerende, og derudover har folkene bag det nye museum lavet uhørt detaljerede computermodeller over byggeriet, hvor det er muligt at zoome helt ind på enkeltkomponenter, som fx dele til udluftningskanaler.

»Det giver et røntgen-blik,« sagde Thomas Rysgaard, som gennemgik dele af modellen for universitetsledelsen. Principielt kan man beregne prisen for hele byggeriet minus arbejdsløn ved hjælp af rmodellen, og den gør det let at følge med i, om entreprenørerne har leveret det aftalte, før de får betaling.

Thomas Rysgaard fra Vejdirektoratet, sagde også til Københavns Universitets bestyrelse, at han kommer til at »sidde på byggepladsen, indtil museet er færdigt.«

En af konklusionerne fra revisionsrapporten om Niels Bohr-byggeriets mange problemer var, at bygherren – Bygningsstyrelsen – havde været lovlig fraværende, hvorved det havde været muligt for entreprenører at begå store fejl. Vejdirektoratet vil ikke svigte, lød det på mødet med bestyrelsen.

»Bygherren er til stede og kan tage beslutninger, der sikrer fremdriften,« sagde projektchef i Vejdirektoratet Hanne Alrø. Det er Vejdirektoratets praksis at have folk på byggepladsen i hele byggeperioden, også på andre infrastrukturprojekter.

Byggeriet bliver udført efter otte såkaldte milepæle, som er tidsfrister, entreprenørerne skal overholde, hvis de ikke vil straffes økonomisk, oplyste Vejdirektoratets folk.

Hanne Alrø sagde, at eksterne konsulenter havde gransket vejdirektoratets byggeplaner, og at de havde vurderet projektet til at være »over gennemsnittet.«

Det er Finansudvalget i Folketinget, der godkender (med et såkaldt aktstykke), at byggeriet kan gå i gang. Tidspunktet for Finansudvalgets behandling kendes ikke endnu.

Hvorfor ikke bare få en fast pris og undgå bekymringer?

Hvor komplekst er byggeriet i sammenligning med andre byggesager? Ville Københavns Universitets bestyrelsesformand Mads Krogsgaard Thomsen vide.

»Byggeriet har høj kompleksitet,« sagde Thomas Rysgaard, »men ikke helt så komplekst som Mærsk Tårnet.«

Mads Krogsgaard Thomsen spurgte, hvorfor staten ikke havde fået en fast pris på hele byggeriet, og i stedet løb en risiko for budgetoverskridelser i tilfælde af problemer. Krogsgaard Thomsen sagde, at når han stod for at bygge fabrikker i sit job for Novo Nordisk, fik de normalt en fast pris. Svaret fra Vejdirektoratet var, at det i så fald ville være blevet dyrere (for universitetet).

»Entreprenørerne tager sig betalt for at påtage sig alle risici,« sagde projektchef Hanne Alrø.

Hvem skal betale, hvis det går galt?

Rebecca Ingemann Madsen, studentervalgt bestyrelsesmedlem

»Hvor er der opmærksomhedspunkter?« sagde bestyrelsesmedlem Birgitte Vedersø, til daglig rektor for Gefion Gymnasium.

»Det er helt sikkert forholdene i de eksisterende bygninger,« sagde Hanne Alrø. »Og så er det spørgsmålet om, hvad der kan ligge i jorden. Vi ved, der er lidt arkæologi, og vi har Bymuseet med på sidelinjen, men det er der planlagt efter.«

»Hvem skal betale, hvis det går galt?« sagde Rebecca Ingemann Madsen, studentervalgt bestyrelsesmedlem og jurastuderende. »Og hvis man ikke når en milepæl [for byggeriet], hvem betaler så?«

»Det gør entreprenørerne,« sagde byggeleder Thomas Rysgaard, som svar på Ingemann Madsens andet spørgsmål. »Der er indbygget nogle betalinger.«

Milepælene fungerer som incitamenter for både Vejdirektoratet og entreprenørerne. Hvis Vejdirektoratet ikke overholder deres frister, risikerer de sagsanlæg fra entreprenører, der har hyret mandskab til at udføre en opgave på et givent tidspunkt.

Tilsvarende får entreprenørerne en bøde, hvis de ikke afleverer deres arbejde til tiden

Svaret på det første spørgsmål fra Rebecca Ingemann Madsen om regningen for fordyrelser er, at Københavns Universitet i et eller andet omfang kommer til at betale, hvis budgettet skrider. Vejdirektoratet har eftersendt en uddybende kommentar til Uniavisen herom: »Skulle byggeriet mod forventning overskride budgettet, er det slutbrugeren, der vil skulle dække denne fordyrelse. Sådan er det for dette byggeri, som for KU’s øvrige byggerier. Når det er sagt, så bestræber vi os på at holde budgettet. Vi mener, at Vejdirektoratets tradition med risikostyring reducerer sandsynligheden for, at noget går galt, men vi kan ikke fjerne alle risici«.

Når byggeriet er tilendebragt, overtager Bygningsstyrelsen driften, og derfor vil en eventuel strid om huslejen (hvis størrelse er en procentdel af den endelige pris for museet), være en sag mellem Københavns Universitet og Bygningsstyrelsen, ikke KU og Vejdirektoratet.

Uden hval

Københavns Universitets bestyrelse fik ikke svar på, præcis hvornår byggeriet går i gang eller ventes afsluttet.

»Ultimo ’22 er byggeriet færdigt,« sagde Hanne Alrø.

»Hvornår var det, første spadestik er planlagt til?« spurgte formand Mads Krogsgaard Thomsen.

»I løbet af foråret,« sagde Hanne Alrø.

»Tidligt forår?« sagde Krogsgaard Thomsen.

»Og hvornår kan vi komme til at se hvalen?« indskød rektor Henrik Wegener. Det er meningen, at museet ud over en allerede indkøbt dinosaurus, skal kunne fremvise noget af universitetets samling af hvalskeletter, hvilket er blevet fremhævet i arkitekttegningerne.

»Vi afleverer bygningen uden hval,« sagde Hanne Alrø.

»Hvordan skal den komme gennem døren?« sagde et af bestyrelsesmedlemmerne.

Robust greb

Efter mødet sagde flere medlemmer af Københavns Universitets bestyrelse, at de var tilfredse.

»Jeg havde en god fornemmelse,« sagde formand Mads Krogsgaard Thomsen. »De griber det temmelig robust an, og de har efter min vurdering allerede indarbejdet nogle af de risikofaktorer, der blev udløst i tidligere byggerier. Det var en lovende start.«

Også Kari Melby sagde, at hun var tilfreds.

»Det var vigtigt for mig, at udfordre dem på, om de var bedre, og de nævnte nogle ting, som jeg synes var betryggende.«

»Jeg er rimelig tryg,« sagde bestyrelsesmedlem Jakob Thomasen.

Samme dag som bestyrelsesmødet refereret ovenfor (28. januar) kom det frem i bladet Licitationen, at Københavns Universitet har anlagt en voldgiftssag mod Bygningsstyrelsen for at få dækket de tab, som fordyrelsen af Mærsk Tårnet koster universitetet i ekstra husleje.

Rektoratet på Københavns Universitet ville ikke kommentere voldgiften over for Uniavisen eller oplyse, hvor mange millioner kroner tvisten handler om.

Seneste