Bestyrelsesformandens tale ved årsfesten: »Jeg håber, at regeringen vil vise os tillid«

(Det talte ord gælder)

Deres Majestæt, Minister, Bestyrelse, rektor, forskere, studerende og gæster.

Universitetet har vel nærmest aldrig været en vigtigere samfundsinstitution end nu. For håndteringen af klimaforandringer, velfærdssamfundets udfordringer og emner som international fattigdomsbekæmpelse kalder på universiteter med forskning og uddannelse på det ypperste niveau.

Og jeg er glad for at kunne sige, at Københavns Universitet er med helt fremme omdømmemæssigt i den globale universitetsverden. Dette danner grobund for vores samarbejder med de bedste universiteter – for eksempel om klimaforandringernes betydning for fødevareproduktionen sammen med institutioner som Oxford University.

Omdømmet styrkes også af de synlige resultater vi til stadighed skaber og publicerer i de bedste tidsskrifter. Ligeledes gennem vore dygtige kandidater som afsættes til virksomheder og den offentlige sektor, kandidater der også sikrer formidling til offentligheden om alt fra sundhed og bæredygtighed, til international sikkerhed – og ikke mindst svampejagt med omtanke … nu i app-format!

Alt dette glæder mig som formand – og også som en formand, som må overlade posten til en anden ved årsskiftet.

Ja, når jeg gennem de sidste 8 år i bestyrelsen har set fremskridt ved besøg i forskningsmiljøerne  eller studiemiljøet på campus, ligger fornemmelsen af at ride på bølgen lige for.

På KU har vi været dygtige til at tiltrække EU bevillinger, og med 50 bevillinger i bevillingsrunden tidligere på året, var vi nummer ét blandt europæiske modtagere af Individual Fellowships i Marie Curie mobilitetsprogrammet.

Se også på Søndre Campus, hvor studerende på tre fakulteter nu har fået et første klasses studiemiljø, eller Mærsk Tårnet, hvor gode læsepladser og topmoderne auditorier står til rådighed, endda mens de CO₂-neutrale cykler trygt kan stå i tørvejr i kælderen.

Uddannelserne har også fået medvind i universitetets 2023 strategi – Talent og Samarbejde – hvor vi også har taget hul på projekter med fokus på digitalisering og forskningsintegration i studenterundervisningen. Det er helt essentielt, at de studerende får lov til at smage på forskningen, og jeg ser det i det hele taget som en af bestyrelsens og rektoratets vigtigste opgaver at styrke samspillet mellem uddannelse og forskning yderligere i fremtiden.

Det kræver en indsats af os – men naturligvis også at vi har de fornødne ressourcer.

Vi var derfor glade for statsministerens åbningstale, da hun sagde: Væk med omprioriteringsbidraget på uddannelser. Hele vejen fra AMU-kurser over erhvervsskoler til universiteter.

Det vil jeg godt kvittere for. Det vidner nemlig om, at regeringen og Folketinget har indset at grænsen nok er nået, hvis vi fortsat skal have kvalitet i vores videregående uddannelser, med tilstrækkelig underviserkontakt og feedback.

Besparelsen på 2 procent årligt har, ligesom bølgerne der åd sig ind på Rubjerg Knude Fyr, sat uddannelserne under et pres, der ikke stemmer overens med samfundets forventninger til fremtidige kandidaters kompetencer.

Jeg håber også snart at have noget positivt at sige om den bevilling, som skal finansiere mankoen inden for jura-, humaniora-, samfundsvidenskabs- og teologiuddannelserne. Det er den såkaldte takst 1-forhøjelse, som p.t. ikke er påtænkt videreført i finanslovsforslaget. Et bortfald af dette tilskud vil alene i det første år svare til 5 års omprioriteringsbidrag på én gang. Det vil være et voldsomt benspænd og gøre situationen vanskelig at håndtere. Det må vi undgå og i stedet fastholde ambitionerne om universitetsuddannelser af højeste kvalitet!

Et andet benspænd er inden for bygningsområdet.

KU lejer som bekendt sine bygninger af staten, som også er bygherre, når der skal bygges nyt. Det er et meget dyrt bekendtskab for KU. Vi betaler pænt over en milliard om året i leje, og det ser kun ud til at blive værre, hvis ikke der gøres noget. Og pengene – ja, de kan kun tages fra forskning og uddannelse. Det bør ingen af vore stakeholders have en interesse i, og opgaven burde derfor kunne løses, så vores omkostninger til bygninger bringes ned på et bare nogenlunde rimeligt niveau.

Der er nemlig meget på KU, vi hellere vil bruge midlerne på. Eksempelvis inden for den grønne forskning. Her har det danske samfund også høje ambitioner. Og KU ser frem til at spille ind med sin forskningsindsats inden for alt fra CO₂-lagring, over forskning i incitamenter til investering i vedvarende energi, og videre til design af bæredygtig og klimasikker byudvikling.

Når vi med glæde og engagement er klar til at tage imod flere udfordringer, er det på baggrund af, at vi faktisk leverer fremragende forskning for de mange midler, vi får via både offentlige og private kilder.

Tag eksempelvis forskere fra Det Humanistiske Fakultet som, støttet af European Research Council, har opsporet og digitaliseret flere end 2.000 islamiske manuskripter på Afrikas Horn, reflekterende den særlige litterære tradition dér. Forskere og studerende fra hele verden har dermed fået adgang til kilderne, og projektet er sågar også mundet ud i en håndbog vedrørende opbevaring af sarte tekster.

Eller se på de 3 nye grundforskningscentre, som Københavns Universitet har fået tildelt her i oktober måned:

Evolutionary Hologenomics der vil skabe ny viden om gener og mikrobers samspil og betydning for, om arter uddør eller overlever. Centrets resultater kan muligvis bidrage til forbedrede afgrøder, dyresundhed og ny medicinsk behandling.

Et andet center skal finde ud af hvordan den kemi, som i dag bygger på fossile brændsler og som bruges til både vaskepulver og telefoner, kan erstattes med ny og mere bæredygtig kemi.

Og i det tredje center skal vi løfte den matematiske grundforskning inden for geometri og topologi:  Kompleksiteten er lige så stor som rækkevidden af de problemstillinger, som den ny viden kan hjælpe med at besvare: Hvad er fx den optimale sejlrute – også i klimamæssig forstand – eller hvordan spreder en skovbrand sig?

Som I kan forstå, stikker grundforskningscentrene således spaden dybt i jorden. Og nu vi er ved spadestik – vil jeg også fremhæve den vigtige milepæl, der ligger i at byggeriet af det ny Statens Naturhistoriske Museum er i gang. Det er muliggjort ikke mindst takket været velvillighed, både fra en række fonde og fra staten.

Museet bliver først og fremmest en landvinding for naturvidenskaben – men det bliver også vigtigt for København og for Danmark. Københavns Universitet ser frem til at byggeriet står færdigt og bliver til et museum i international topklasse.

Det har været en stor, krævende og velkommen fornøjelse at være formand for KU’s bestyrelse.

Og jeg vil godt rette en stor tak til mine bestyrelseskollegaer for et godt samarbejde og en kæmpe indsats. Og en særlig tak til de medlemmer som sammen med mig træder ud af bestyrelsen ved årsskiftet.

Endelig en stor tak til rektor, prorektor og universitetsdirektør, som har stået bag mange af de modige og nødvendige ideer, som skal gøre universitetet endnu bedre til at navigere i bølgerne.

Statsministeren talte om tillid i sin åbningstale. Og som formand har jeg haft en god dialog med skiftende ministre, og jeg er da også glad for at byde vores nye minister velkommen her i dag. Jeg håber, at regeringen vil modstå fristelsen til at regulere universiteterne for snært, men vise os tillid og sikre fremtidige rammevilkår, der bedst muligt bringer samfundets forsknings- og uddannelsesambitioner til deres fulde udfoldelse.

Velkommen til Københavns Universitets årsfest!