Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Arbejdsmiljø

Betjente på KU efter reformen: Mere travlhed, mere tvivl – og lidt som før

Bygningsdrift — Et halvt år efter administrationsreformen fortæller tre betjente om en hverdag med flere opgaver, mere ledelse og et spørgsmål om, hvad reformen egentlig skulle gøre godt for.

Efter heftig debat trådte den nye organisering af administrationen på KU i kraft i marts, og medarbejdere og studerende har nu haft et halvt år til at vænne sig til den nye virkelighed efter reformen.

Et halvt år med den nye administration

På KUnet kan man netop nu læse en artikelserie, hvor vicedirektørerne for Københavns Universitets otte koncernenheder gør status et halvt år efter den nye administration på KU trådte i kraft.

På Uniavisen laver vi nu en lignende serie – hvor vi taler med medarbejdere og tillidsrepræsentanter.

Dette er andet afsnit. Læs de tidligere afsnit her:

KU Uddannelse

KU Økonomi

I en artikelserie på KUnet fortæller vicedirektørerne for KU’s otte koncernenheder, hvordan de har oplevet de første måneder og giver en status fra deres administrative felt.

På Uniavisen laver vi nu en lignende serie, hvor vi i stedet taler med medarbejdere og tillidsrepræsentanter fra de forskellige områder.

Tredje artikel i serien handler om KU Bygninger, hvor vi har talt med tre af de betjente, der holder Københavns Universitets bygninger kørende. De sørger for, at døre bliver låst op, post bliver hentet, og arrangementer bliver klargjort – kort sagt, at hverdagen på KU hænger sammen.

Et ekstra ledelseslag

Henrik Schütz har været betjent på KU i mange år. Før reformen arbejdede han på Center for Sundhed og Samfund, CSS, men i dag dækker han Universitetsfirkanten og Statens Naturhistoriske Museum.

Og i hverdagen er der nok at se til.

»Vi kører på pumperne,« siger han til Uniavisen.

»Vi har fået flere lokationer at dække, men vi er blevet færre til at gøre det. Og så har vi ovenikøbet fået et ekstra lag ledelse. Det, synes jeg, ikke hænger sammen med, at man ville skære ned på administrationen,« siger han.

Fagforeningen har sørget for, at min løn ikke bliver rørt, uanset hvad jeg ender med at lave

Elisa Mary Pedersen, betjent og indkøber på SCIENCE

Hvor der tidligere var fem ledelseslag op til toppen, er der nu seks, fortæller han.

I Henrik Schütz’ team er de fire faste medarbejdere, men to stillinger står ubesatte.

»Vi håber at få to nye snart. Når det sker, kan vi måske falde lidt til ro,« siger han, men understreger, at de allerede inden administrationsreformen var for få ansatte til for mange opgaver – og derfor kan den udfordring ikke tilskrives reformen.

I forbindelse med administrationsreformen valgte flere – også blandt betjentene – en frivillig fratrædelse. Det gjorde, at ingen betjente eller andre ansatte blev fyret.

LÆS OGSÅ: Et arbejdsliv er forbi

Ifølge Henrik Schütz er intensiteten i opgaverne steget i takt med, at der er flere bygninger at dække og samtidig flere arrangementer.

»Der er noget at lave hele tiden,« siger han tørt.

»Det går bare slag i slag.«

På KU er sygefraværet generelt steget i det første halvår med den nye reform. Men selv om tempoet er højt, er der kun få sygemeldinger blandt Henrik Schütz’ kollegaer.

»Vi er nok sådan et folkefærd, der ikke går ned med stress,« siger han.

Større uvished

Hvor nogle oplever, at reformen har skabt mere travlhed, er den for andre årsag til større uvished.

Elisa Mary Pedersen er ansat på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, hvor hun arbejder som betjent og indkøber, og indtil videre er hun godt tilfreds med hverdagen efter administrationsreformen.

»Jeg har ikke oplevet noget dårligt endnu,« siger hun.

Det kører da sådan nogenlunde. Men jeg synes ikke, det har været det værd, med de bekymringer, det også bragte med sig

Frank Johansen, betjent på KU

Arbejdsopgaverne er indtil videre stort set de samme, men hun ved ikke, om det varer ved:

»De snakker om, at indkøb skal samles et bestemt sted, men jeg aner ikke, om jeg skal fortsætte med det, jeg laver, eller sættes til noget helt andet.«

Hun har den samme chef som før reformen og arbejder stadig blandt de samme kolleger. Men processen op til reformen var opslidende, siger hun:

»Det stod på i to år, og det var alt for lang tid at gå i uvished. Man vidste ikke, om man var fyret eller ej,« siger hun.

Da reformen trådte i kraft, valgte flere erfarne medarbejdere at gå på pension – og dermed undgik man egentlige fyringer. Nu er der ro på, men den langsomme proces har sat sine spor.

»Jeg tager det roligt nu,« siger hun.

»Fagforeningen har sørget for, at min løn ikke bliver rørt, uanset hvad jeg ender med at lave. Så jeg må bare tage en dag ad gangen.«

Var det det værd?

Hos Frank Johansen, der tidligere arbejdede i Nørregade og nu er på CSS, har reformen heller ikke ført til mærkbare forbedringer.

»Det kører da sådan nogenlunde. Men jeg synes ikke, det har været det værd, med de bekymringer, det også bragte med sig.«

Han har fået nye kollegaer og en lidt ændret arbejdstid, men arbejdsopgaverne er i store træk de samme som før.

»Der er hverken kommet noget rigtig skidt eller noget rigtig godt ud af det,« siger han og tilføjer:

»Man kunne godt spørge sig selv, hvorfor man brugte så meget krudt på det.«

Seneste