Bibelforsker vinder anden stor pris på otte måneder: »Det er mit år i år«

Det kører derudad for Frederik Poulsen, der er adjunkt på Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet. Han er nemlig årets modtager af Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje, der bliver uddelt torsdag. I marts modtog han Nils Klim-prisen og de 500.000 norske kroner, der følger med.

»Det er mit år i år, som præsidenten for Videnskabernes Selskab (Marie Louise Nosch, red.) sagde, da hun overbragte mig nyheden,« siger Frederik Poulsen.

Sølvmedaljen og det medfølgende legat på 100.000 kroner uddeles en gang om året til en dansk forsker under 40 år. 36-årige Frederik Poulsen vinder prisen for det, som selskabets bedømmelsesudvalg kalder »forskningsmæssig dybde og originalitet«.

Inspireret af i dag

Historien om Frederik Poulsens forskningsprojekt begynder i år 587 før vor tidsregning. Der indtog og hærgede babylonske soldater Jerusalem, så byens jødiske indbyggere blev spredt ud over det område, vi i dag kender som Mellemøsten.

I sin forskning analyserer han fortællinger om jøder, som lever i det fremmede, for eksempel Josef i Egypten, Ester ved det persiske hof og Daniel i Babylon.

Selv om det kan virke noget uaktuelt i dag godt 2.600 år senere, giver det rigtig god mening at læse Det Gamle Testamente i år 2020, siger Frederik Poulsen.

»Emnet er inspireret af i dag. I den verden vi lever i i dag er migration et af de helt store spørgsmål, og mange af de mennesker, vi lever sammen med, er migranter. Det kan være den irakiske frisør, der har en salon midt på gågaden eller cykelhandleren fra Tyrkiet. Ligesom de mennesker, der bliver beskrevet i Det Gamle Testamente, lever de i spænding mellem at være i anden og fremmed kultur og fastholde elementer fra deres hjemlands kultur.«

Frederik Poulsen bruger begreber og metoder fra metaforteori og moderne migrationsstudier, der handler om, hvordan det opleves at være adskilt fra sit ophavsland og –folk. I tekster i Det Gamle Testamente beskriver migranterne livet i det fremmede som at være fanget i et fængsel eller en tilstand af blindhed.

De billeder kan minde om nogle af dem, som migranter i dag bruger til at beskrive, hvordan det er at leve i et andet land, siger Frederik Poulsen.

»Det er interessant at gå til historiske tekster med spørgsmål, som vi også prøver at besvare i dag om hvad det vil sige at være flygtning og om det ansvar, man har som værtskultur. De bibelske tekster har jo formet den kultur, vi selv er en del af.«

Har du problemer? Læs Bibelen

Det er ikke kun svar på de større spørgsmål i livet, man kan få besvaret ved at åbne Biblen, mener Frederik Poulsen.

»Bibelen og især Det Gamle Testamente er fuld af rørende fortællinger om helt almindelige mennesker og om, hvordan man håndterer nye sociale situationer. Hvis man for eksempel får svigerdatter fra den forhadte nabokultur, hvad gør man så? Eller hvis der er nogle fødevarer, man ikke spiser, men deler et måltid med nogen, der godt må, hvad gør man så?,« siger han.

I bedømmelsen fra Videnskabernes Selskab bliver der også lagt vægt på, at Frederik Poulsen har et stort, internationalt forskningsnetværk. Og legatet på 100.000 kroner skal da også bruges på at samle og udvide netop det.

»Jeg kunne rigtig godt tænke mig at lave en international konference, hvor vi sammenligner bibelske tekster med historiske kilder uden for Bibelen og samfundsforhold i Mellemøsten på det her tidspunkt« siger han.

Det håber han vil give konkrete svar på, hvordan man gebærdede sig som flygtning og rejsende i antikken.

»Hvor lang tid tog det for eksempel at komme til Egypten? Havde de rejsepas? Og i hvilket omfang kunne man få lov til at praktisere sin religion?« spørger Frederik Poulsen.

Indtil det igen kan lade sig gøre at samle folk fra hele verden, vil han bare glæde sig over anerkendelsen.

»Jeg er meget glad for de to priser. Meget stolt.«