Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Bøsselitteratur er med til at normalisere livet som homo

Litteraturvidenskab — I sit speciale har Adam Khasha undersøgt, hvordan danske værker skrevet af homoseksuelle forfattere afspejler samfundets opfattelse af bøsser – fra stigmatisering og kastraktion i 50'erne over seksuel frigørelse i 70'erne til 10'ernes eksplicitte kropslighed.

Danmark har altid været i front, når det drejer sig om homoseksuelles rettigheder. Som det første land i verden indførte vi registreret partnerskab for homoseksuelle i 1989. Og Danmark befinder sig på en ottendeplads over de europæiske landes ligestilling af seksuelle minoriteter.

Men vi halter bagefter, når det drejer sig om en homoseksuel litterær tradition. Der findes fx ingen danske litterære opslagsværker over queer litteratur, og forskningen i danske homoseksuelle forfattere er begrænset.

Seks centrale værker

  • Holger Olling: Udenfor (1958)
  • Martin Elmer: Rodløs (1965)
  • Elo Sjøgren: Pulvermanden (1986)
  • Tomas Lagermand: Forhud (1998)
  • Bjørn Rasmussen: Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet (2011)
  • Niels Henning Falk Jensby: Techno (2016)

Det ville litteraturvidenskabstuderende Adam Khasha lave om på. I sit speciale Dansk bøsselitteratur – en historisk analyse fokuserer han på et værk skrevet af homoseksuelle mænd fra hvert årti fra 1950’erne og frem til i dag. Khasha definerer bøsselitteratur som et værk, der er skrevet af en mandig homoseksuel forfatter og som skildrer livet som bøsse.

»Det, der fascinerede mig ved bøsselitteratur var, at det er meget konkret i modsætning til queer-litteraturen, som både kan være queer læsninger af kendte værker og bøger med et homoseksuelt narrativ. Og så blev jeg drevet af, at der ikke fandtes en oversigt over dansk homolitteratur. Det var virkelig et gravearbejde at finde værker fra 1950’erne og frem, der handler om livet som bøsse. Jeg ledte både på Landsforeningen for Bøsser og Lesbiskes Bibliotek og Det Kongelige Bibliotek,« siger Adam Khasha.

Kastraktion for at tøjle begæret

Hans analyse starter i 1950’erne, hvor homoseksualitet stadig var på listen over psykiatriske diagnoser og blev opfattet som afvigende adfærd. Derfor var livet som bøsse også lig med møder på hemmelige barer og et kærlighedsliv og begær, der for alt i verden måtte skjules fra omverdenen.

Frem til 1969 lod 1012 mænd sig frivilligt kastrere som en del af psykiatrisk behandling – 18 procent af dem var homoseksuelle

Fra specialet ‘Bøsselitteratur – en historisk analyse’.

Det kommer fx til udtryk i romanen Udenfor af Holger Olling fra 1958, hvor hovedpersonen Helge må holde sin seksualitet skjult og i slutningen af bogen har et hemmeligt forhold til ældre mand, der er gift og har børn.

»Dengang var det socialt uacceptabelt at være homo – og kunne betyde, at man mistede sit job eller kom i fængsel. Og det bærer litteraturen klart præg af. I Udenfor lader hovedpersonen efter lægens anvisning sig kastrere for at tøjle sit homoseksuelle begær. Men selv om seksualiteten hænger som en tung sky over hovedpersonen, så er der nogle fine beskrivelser af kærlighed og forelskelse,« fortæller Adam Khasha.

Romanens handling er ikke taget ud af den blå luft.  Frem til 1969 lod 1.012 mænd sig frivilligt kastrere som en del af psykiatrisk behandling – 18 procent af dem var homoseksuelle.

Den seksuelle frigørelse

Op gennem 60’erne og 70’erne kom den seksuelle frigørelse og samfundets accept af homoseksuelle også til udtryk i bøsselitteraturen. I Martin Elmers Rodløs fra 1965 skildres hovedpersonens erotiske møder med forskellige mænd på en række rejser – lidt inspireret af Jack Kerouacs Vejene. Romanen lægger ikke fingrene imellem i sine skildringer af sex mellem mænd – og seksualiteten skjules ikke længere bag lukkede døre, men foregår ofte i naturen.

»Man kan tydeligt se, at seksualiteten frigøres op gennem 60’erne og 70’erne. I alle værker inden for denne genre, jeg har beskæftiget mig med fra 60’erne og frem, er der meget eksplicitte beskrivelser af sex. Det er som om den seksuelle frigørelse skrives helt ud i bøsselitteraturen. Men det er sigende, at hovedpersonens seksualitet frigøres i udlandet, og ikke hjemme i Danmark. Hovedpersonen er sjovt nok heller ikke dansk. Som var det en umulighed herhjemme at udleve den frie seksualitet på det tidspunkt.«

Jeg tolker det som en slags tekstlig frigørelse og måske en bearbejdelse af det traume, der har været forbundet med at være bøsse igennem tiden
Adam Khasha, forfatter til specialet 'Bøsselitteratur - en historisk analyse'

I det hele taget spiller seksualiteten og kroppen en markant rolle i bøsselitteraturen fra 70’erne og frem til i dag. Elo Sjøgrens roman Pulvermanden fra 1986 indeholder fx sexscener med fisting, blod og bondage, ligesom romanen skildrer et af 80’ernes helt store samfundspolitiske emner: AIDS-epidemien, der ramte det danske homomiljø hårdt.

»Det er som om der er en kropslig forløsning i litteraturen og en insisteren på, at »her er vi, og vi har lov til at være her!« Der er fuld knald på det seksuelle, og ikke så mange romantiske eller forfinede skildringer af homoseksualitet. De seksuelle scener er ikke skrevet med hensyn til bornerte heteroseksuelle læsere. Og desuden er romanen politisk – store dele af den handler om en bøsse-terrorgruppe, som vil bombe steder hvor de ikke er velkomne,« siger Adam Khasha.

Kroppen som fikspunkt

Igennem 10’erne har der været en bølge af mandlige forfattere, der skriver fra et homoseksuelt perspektiv – med navne som Bjørn Rasmussen, Niels Henning Falck Jensby og Nikolaj Tange Lange som de mest kendte. Fælles for dem er deres fokus på kroppen og seksuelle møder, som beskrives eksplicit og uden filter.

»De kropslige erfaringer spiller en stor rolle – at strække kroppen og udsætte den for alt muligt. Værkerne handler om følelser og kærlighed, men de manifisteres, behandles og udleves gennem kroppen. Følelserne bliver bundet op på kroppen så at sige. I Niels Henning Falck Jensby siger en af karaktererne faktisk, at den homoseksuelle krop har været så meget igennem og været allemandseje via samfundets stigmatisering og forfølgelse. Så jeg tolker det som en slags tekstlig frigørelse, og måske en bearbejdelse af det traume, der har været forbundet med at være bøsse igennem tiden.«

Litteraturen bearbejder traumer

Når man spørger Adam Khasha, hvorfor det er vigtigt at inddele litteratur i nichegenrer som bøsselitteratur, kommer svaret hurtigt og uden tøven.

»Bøsselitteratur er vigtigt, fordi det også handler om repræsentation. De her bøger er med til at normalisere livet som bøsse. Da jeg var teenager, havde jeg svært ved at forestille mig, at man overhovedet kunne leve et liv som homoseksuel. Selv om jeg var til mænd, kunne jeg ikke forestille mig, at man kunne leve et liv på den måde. Men så læste jeg Tomas Lagermand Lundmes ‘Drengen og stjernekasteren’ og så gik det op for mig, at det kunne man måske godt, og at det ikke var et stort problem, at jeg var tiltrukket af mænd,« siger Adam Khasha og fortsætter:

Som homoseksuelle har vi brug for noget at spejle os i

Adam Khasha, har skrevet specialet ‘Bøsselitteratur – en historisk analyse’

»Som homoseksuelle har vi brug for noget at spejle os i. Der er næsten kun kulturprodukter med heteroseksuelle, og derfor er det uhyre vigtigt med alle de her værker. Prøv bare at tænke over, hvor meget en tv-serie som SKAM har gjort for at normalisere det, at være homo. Litteraturen spiller også en vigtig rolle i forhold til at vise, at man kan leve sit liv på andre måder en at være heteroseksuel. Desuden er det en ret udbredt tradition inden for litteraturen, at minoriteter behandler de historiske traumer, som de har oplevet ved at skrive om dem. Det ser man inden for mange minoritetslitteraturer, eksempelvis slavelitteratur, sort feministisk litteratur og holocaustlitteratur. Så litteraturen er faktisk med til at bevidstgøre folk.«

Af samme årsag er han bekymret over, at værkerne forsvinder ind i glemslen. For flere af de romaner, han har beskæftiget sig med fra 50’erne og 60’erne er for længst udgået fra forlaget.

»Det er nogle stærke værker, og det er vigtigt, at de bliver bevaret. At der bliver lavet nogle optegnelser og en form for historik, hvor de bliver kortlagt. For de er med til at fortælle en Danmarkshistorie set fra et homoseksuelt synspunkt. Og det er også en del af samfundshistorien.«

Annonce

Seneste