Boligløse Agnethe pendler fra Sønderjylland til KU

»Der må da findes værelser i København til 3.000 kroner.«

Sådan cirka lød Agnethe Melchiorsens mantra, da hun sidste sommer vendte hjem til København efter et års udvekslingsophold ved universitetet i Tübingen.

Det gør der vist også. Men den 29årige KU-studerende, der læser tysk på tredje år, har måttet sande, at de er få og vanskelige at få fingre i. Så vanskelige, at Agnethe Melchiorsen fra oktober til marts havde base hos slægtninge i Kastrup. Herefter stod den på nogle uger hos broren i Hillerød, før hun tog konsekvensen af de mange måneders hjemløshed, og flyttede hjem til sine forældre i Toftlund nær Tønder.

Herfra har Agnethe de sidste måneder en gang om ugen taget den fire en halvtimes togtur for at følge undervisningen på Det Humanistiske Fakultet på Amager.

Det lyder som en ret radikal løsning. Men er der virkelig ikke værelser at få? Er det ikke bare dig, der er for kræsen?

»Der er værelser, men der er også rigtig mange om buddet. Og så koster de tit kassen,« fortæller Agnethe Melchiorsen, da Uniavisen fanger hende på mobilen i det jyske. Hun understreger, at hun har søgt en masse værelser og flere af de – eftertragtede – ’gamle’ kollegier. Men hun har valgt de mange tilbud i 4-5.000 kroners-klassen fra.

»Det vil jeg ikke betale for et værelse. Jeg synes ikke det kan være meningen, at jeg ved siden af mine studier skal arbejde 20 timer for at hive huslejen hjem. Jeg er stor tilhænger af SU’en, men der bør være en bedre sammenhæng mellem støtten og de udgifter de studerende har. Og det er bare enormt dyrt at bo i København.«

Privilegeret at kunne sig fra

Agnethe Melchiorsens »meget ideologiske« holdning til boligspørgsmålet har indtil videre gjort det umuligt for hende at finde en bolig i København. Og det er ikke første gang hun står i den situation.

Da hun i august 2009 rykkede fra Aarhus, hvor hun havde læst på musikkonservatoriet, til hovedstaden for at begynde på KU, havde hun heller ingen bolig at flytte ind i. Efter adskillige måneder – der også dengang blandt andet blev tilbragt i Kastrup – fandt hun dog en lejlighed, som hun kunne dele med en veninde og hvor hun boede to år, før universitetsstudierne bragte hende til Tyskland.

Denne gang har Agnethe Melchiorsen ikke været lige så heldig. Men selv om sofamånederne på Amager og den nuværende boform for mange lyder som en grel skæbne, mener den tyskstuderende alligevel, at hun er privilegeret, fordi hun har haft muligheden for at kunne sige fra over for ublu huslejekrav.

»Selvfølgelig har det været udmattende ikke at have mit eget sted. Men til gengæld jeg har ikke været nødsaget til at sige ja til hvad som helst, fordi jeg har haft et netværk at overnatte hos. Og da jeg kun følger to fag dette semester, har det kunnet fungere med at pendle efter jeg flyttede hjem.«

Lejepriser ud af proportioner

På den måde er det lykkedes Agnethe Melchiorsen at undgå at bidrage til det københavnske boligmarked, hun beskriver som stærkt problematisk og som »en ond cirkel«

»Der er tydeligvis mange, der lukrerer på boligmanglen,« sukker hun og fortæller om sin oplevelse, da hun var ude og kigge på et værelse i en lejlighed i Sydhavnen. Det var ganske vist ikke særlig centralt, men det var billigt (2.600 kroner) og medbeboerne virkede søde. Men da de fortalte, at huslejen skulle lægges i postkassen i kontanter, røg det helt ud af betragtning.

»Jeg vil ikke være med til at hjælpe folk med at undgå at betale skat,« siger hun bestemt.

Men hun forstår godt, at man kan føle sig fristet af den slags tilbud.
»Lejepriserne er helt ude af proportioner. Så der er en klar tendens til at folk vælger at købe i stedet for at leje fordi det er billigere. Men når der kommer færre lejeboliger, så eksploderer situationen først for alvor.«

Det svære, men almennyttige nej

Hvad tror du løsningen er?

»Nu er det jo ikke mig, der er politiker. Men noget, der gør mig harm, er diskursen om, ’at man først er voksen, når man ejer selv og bor alene.’ Jeg ønsker mig virkelig en ændring af det mindset.«

»Og så kunne jeg godt tænke mig, at man overvejede at begrænse de mange forældrekøb. Jeg kan godt forstå, at man vil sikre sine børn gode forhold, men det skaber et samfundsmæssigt problem,« siger Agnethe Melchiorsen og fortæller, at hun selvfølgelig også håber, at der kommer gang i etableringen af billige studieboliger.

Hvilke råd har du til de studerende, der prøver at bane sig vej igennem Københavns boligjungle?

»Jeg vil i hvert fald gerne slå et slag for, at man ikke skal være så forhippet på at bo alene.«

»Derudover ville det jo være oplagt, at opfordre til at sige nej til værelser til ågerpriser. Men jeg er godt klar over, at det er meget svært, hvis alternativet er, at man ryger på gaden. Men spørg i hvert fald dig selv: ’Har jeg andre muligheder?’«

Det har Agnethe Melchiorsen personligt gjort. Næste semester skifter hun Toftlund ud med Berlin. I første omgang for at tage en pause fra studierne, mens hun overvejer om overbygningen skal tages ved et tysk eller dansk universitet. Og hendes boligsituation har spillet en væsentlig rolle i det valg.

»Jeg har boet i Berlin før, og det er et boligmarked, der tiltaler mig. Det er billigere og så kører de bofællesskabsstil, der er svær at finde i København.«

nicklas.lund@adm.ku.dk