Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Bonus er noget, KU's chefer giver til hinanden

Lønudvikling — Ansatte med en cheftitel har fået væsentligt større engangsvederlag end universitetets øvrige medarbejdere, viser tal fra hjemmesiden lønoverblik.dk.

»Engangsvederlag ydes for en særlig indsats ud over det sædvanlige,« står der i Københavns Universitets lønpolitik.

Hvis det er korrekt, må de ansatte med en cheftitel gøre et væsentligt bedre stykke arbejde end universitetets øvrige medarbejdere.

Det viser en opgørelse, som Uniavisen har lavet på baggrund af tal fra hjemmesiden Lønoverblik.dk, der bygger på de faktiske lønudbetalinger til ansatte i staten – herunder KU.

Toplederne fik mest

Ifølge opgørelsen fik 159 KU-ansatte med en cheftitel i gennemsnit 19.143 kr. i en engangsvederlag i 2017, mens de øvrige ansatte måtte nøjes med et vederlag på 3.232 kr. i gennemsnit.

Der er lidt selvbetjening over det i den forstand, at cheferne giver hinanden bonus.

Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker

Hvis man udelukkende ser på toplederne på universitetet; de 6 dekaner, 6 fakultetsdirektører, 34 institutledere, 11 prodekaner og 8 vicedirektører var bonussen i gennemsnit på 34.950 kr. oven i den normale løn.

Ud over de 159 ansatte med en cheftitel, som Uniavisen har fundet på Lønoverblik.dk, findes der KU-ansatte, som er ledere med personaleansvar (eksempelvis forskningsgruppeledere), men som har titel af fx lektor eller professor. Det har ikke været muligt at identificere dem.

Cheferne får lettere en bonus

Tallene overrasker ikke Henning Jørgensen, professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

Han siger, at det er meget lettere at få en bonus for lederne end de ansatte i driften.

SÅDAN HAR VI GJORT

  • Opgørelsen bygger på tal fra hjemmesiden Lønoverblik.dk, hvortil Moderniseringsstyrelsen indsamler lønudbetalingerne til alle ansatte på statslige overenskomster.
  • Antal ansatte er opgjort i årsværk. En fuldtidsansat tæller således 1,0 årsværk, mens en deltidsansat udgør 0,5 årsværk.
  • Lønoverblik medtager ikke stillingsbetegnelser med under 3 årsværk.
  • Ansatte med en løsere tilknytning til arbejdspladsen, såsom ansatte i løntilskud, fleksjob og med færre end 8 arbejdstimer pr. uge er undladt.
  • Chefkonsulenter er udeladt fra beregningen, da stillingskategorien indeholder både chefer og medarbejdere. Der er også ledere, eksempelvis forskningsgruppeledere, i stillingskategorien professorer, men det har ikke været muligt at opgøre hvor mange.
  • Alle gennemsnit er vægtet i forhold til antallet af årsværk i hver stillingskategori.

 

»Der er lidt selvbetjening over det i den forstand, at cheferne giver hinanden bonus,« siger Henning Jørgensen.

Ifølge KU’s lønpolitik forhandler den enkelte chefansatte løn med sin leder.

Bonus for forsinkelse

Ifølge arbejdsmarkedsforskeren er mange chefer i det offentlige i dag åremålsansatte. De kan derfor selv forhandle sig frem til forskellige individuelle bonusser, og i mange tilfælde af udbetalingen af pengene ikke afhængig af, at om de har gjort det godt eller dårligt.

Han nævner som eksempel sagen med direktøren for den nye letbane i Aarhus, der fik en bonus på 1,4 mio. kr. oven i sin årlige løn på 2,1 mio. kr. selvom budgettet blev overskredet med 50 procent og letbanen blev forsinket og åbningsfesten måtte aflyses.

»De begrunder det med, at det er nødvendigt med bonus for at tiltrække gode ledere til det offentlige, men det er noget sludder for undersøgelser viser, at der stort set ikke er udveksling af ledere mellem det offentlige og private,« siger han.

Bonus på 500.000 kr.

En aktindsigt, som Uniavisen har fået, viser, at der sidste år blev udbetalt bonusser på KU blandt andet til topforskere, der leder deres egen forskningsgruppe på op til en halv million kroner.

Det var den amerikanske stamcelleforsker Steven Goldman, der fik 500.000 kroner oveni årslønnen på 1,754 mio. kr. Han er KU’s bedst lønnede efter rektor.

Hans hustru Maiken Nedergaard fik også en bonus på 375.000 kr. Ægteparret flyttede til Danmark i 2014 efter 30 år i USA for at etablere Center for Basic and Translational Neuroscience ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Neuroforsker og professor Ole Kiehn, der har fået 200.000 kr. fortæller, at han fik bonussen, da han flyttede sin forskning til KU fra Karolinska Instituttet i Sverige i forbindelse med, at han fik et Laureate Research Grant af Novo Nordisk Fonden.

»Bonussen betales derfra ligesom min løn og om mine ansattes løn,« siger han.

Martin Gustaf Ehrensvärd, der har fået udbetalt cirka 100.000 kr. forklarer, at han er ansat som lektor på teologi 1/3 af arbejdstiden, og at han i 2017 havde store arbejdsopgaver ved andre fakulteter i forbindelse med projekterne ‘kollegasparring’ og ‘ressourcerum for grammatisk indlæring’. Lønnen blev efterfølgende udbetalt af en omgang og figurerer derfor som en bonus.

De øvrige på listen har ikke ønsket at medvirke.

De 10 største bonusser i 2017

1. Steven Goldman, professor og leder af Center for Translational Neuromedicine: 500.000 kr.

2. Maiken Nedergaard, professor og leder af Center for Translational Neuromedicine: 375.000 kr.

3. Sonja Joy Vermeulen, ikke længere ansat på KU: 370.755 kr.

4. Cathal John Mahon, vicedirektør for Quantum Innovation Center (Qubiz): 220.000 kr.

5. Ole Kiehn, neuroforsker og professor: 200.000 kr.

6. Søren Isaksen, ikke længere ansat på KU: 195.000 kr.

7. Jorge Enrico Ramirez-Ruiz, Niels Bohr Professor ved Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Instituttet: 132.200 kr.

8. Charles M. Marcus, professor og leder af Center for Quantum Devices på Niels Bohr Institutet: 125.000 kr.

9. Martin Gustaf Ehrensvärd, lektor ved Det Teologiske Fakultet: 106.131 kr.

10. Juliette Miriam Fritsch, chefkonsulent ved Statens Naturhistoriske Museum: 99.000 kr.

(Engangsvederlagene hidrører fra rekrutteringstillæg, bonus/resultatløn og for honorering for midlertidige opgaver og/eller særlige/ekstraordinære indsatser.
Oversigten indeholder ikke fratrædelsesgodtgørelser, fratrædelsesbeløb, udbetalinger i forbindelse med afslutning af Marie Curie, vagttillæg jf. vagtaftaler og honorarer for poster i råd og nævn.)

For få midler til faste tillæg

Signe Møller Johansen, fællestillidsrepræsentant for de teknisk-administrative (TAP) AC-medarbejdere har i forbindelse med en tidligere artikel om, at cheferne har fået større lønstigninger end de øvrige KU-medarbejdere, sagt til Uniavisen, at tillidsrepræsentanterne ofte oplever, at der bliver sat for få penge af til faste tillæg til de ansatte ved de årlige lønforhandlinger.

Det varierer fra fakultet til fakultet, men generelt er der flere penge til engangsvederlæg end faste tillæg, hvilket kan betyde, at erfarne medarbejdere med stor KU-viden stagnerer lønmæssigt, vurderer fællestillidsrepræsentanten.

»Vi har i AC-klubben været optaget af, hvordan det går med at overholde KU’s egen lønpolitik, særligt at lønpolitikken skal lægge vægt på ligebehandling inden for sammenlignelige funktioner og kvalifikationer, men også, at den skal være åben og gennemskuelig, så det er tydeligt, hvad der skal til for at udvikle sig lønmæssigt,« sagde hun.

Forudsigelig forskel

Også Tina Wandall, fællestillidsrepræsentant for bioanalytikerne på KU, oplever, at der er sat få midler af til lønforbedringer til medarbejderne mange steder på universitetet.

For hendes egen faggruppe er der somme tider slet ingen midler og generelt kun mellem 0,3 og 0,5 procent af lønsummen.

»Størrelsen af engangstillæg påvirkes af lønniveauet, idet et engangstillæg jo skal kunne mærkes, så en lavtlønnet mærker et lille tillæg, hvorimod der skal mere til for, at en højtlønnet gør det. Så der er til en vis grad forudsigelighed i eventuelle forskelle i lønudviklingen,« siger hun.

KU: LEDELSEN KAN IKKE GENKENDE TALLENE

Ledelsen har tidligere afvist at kommentere Uniavisens lønopgørelse, der er lavet på baggrund af tallene fra Lønoverblik.dk.

»Københavns Universitet oplyser, at det ikke kan genkende de tal Universitetsavisen har beregnet. Københavns Universitet mener ikke tallene er korrekte. Universitetet har f.eks. i forbindelse med den truende overenskomstkonflikt opgjort, at der er flere ledere med personaleansvar på universitetet end Universitetsavisen oplyser (forskergruppeledere, viceinstitutledere, centerledere osv). I Uniavisens opgørelse står de anført som lektorer og professorer, altså som ansatte og ikke som ledere. Det er blot et eksempel på, at de data Universitetsavisen fremlægger er misvisende,« skriver KU i en udtalelse.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste