Borgmestre på landet vil have en luns af Københavns Universitet

Der er ingen grund til, at uddannelser med relevans for landbruget udbydes i København.

Det mener interesseorganisationen Landdistrikternes Fællesråd, hvis medlemsliste omfatter en lang række kommuner og tunge erhvervsinteresser som dagligvarekoncernen Coop og Landbrug og Fødevarer.

»Vi ønsker mulighed for, at man kan tage en lang række uddannelser flere steder, det vil sige uden for de største byer, så man som ung ikke absolut er nødsaget til at rejse langt for at få sin uddannelse,« skriver Noa Jankovic, der er politisk chef i Landdistrikternes Fællesråd i en e-mail til Uniavisen.

Borgmestre lægger vægt bag krav om udflytning

Landdistrikternes Fællesråd har foretaget en rundspørge blandt de 47 borgmestre i organisationens medlemskommuner, typisk i landdistrikter, og resultatet er entydigt: Provinsen efterspørger uddannelsespladser.

Eksempelvis mener 80 procent af borgmestrene, at det ville være meget lettere at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft til deres kommuner, hvis der var flere uddannelsesmuligheder der. (De resterende 20 procent mener blot, at det ville være lettere).

Landdistrikternes Fællesråd agter at lobbye Folketingets politikere for at få opbakning til deres forslag om en decentralisering af uddannelsestilbuddene i Danmark.

»Jeg mener, det er helt oplagt at tænke i at lægge uddannelser der, hvor erhvervslivet har brug for de færdiguddannede, og det er altså ingen naturlov, at uddannelser inden for fx fødevarer, natur og agronomi skal ligge i de største byer,« skriver Noa Jankovic til Uniavisen.

»Staten kan selvfølgelig ikke direkte bestemme, hvor universiteterne skal placere deres uddannelser, men ved hjælp af økonomiske incitamenter kan man sikre flere decentrale enheder. Derfor er vores forslag ret nuanceret.«

KU: Vi skal bruge kritisk masse

Hvis de landbrugsrelevante uddannelser i København skal anbringes i decentrale enheder, vil Københavns Universitet skulle af med en del af det forskningsmiljø, der i dag findes på den del af Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet, SCIENCE. Her er idéen imidlertid ikke så populær.

Der er ellers ikke noget problem med regional udvikling af uddannelser som sådan, hvis man spørger dekan John Renner Hansen, SCIENCE, der sammen med dekan Ulla Wewer fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er ansvarlig for de uddannelser på Københavns Universitet, som Landdistrikternes Fællesråd har i sigtekornet:

»Det kan sagtens være godt at flytte uddannelsesmiljøer ud, men forskningsbaseret uddannelse er dyr, og den kræver et stort miljø af forskere og forskningsfaciliteter – en form for kritisk masse og nærhed til andre fagdiscipliner, som ofte er drivende for en ny udvikling, fx fysik, kemi, matematik og datalogi,« siger John Renner Hansen.

Han siger også:

»Andre uddannelsesinstitutioner, hvor der ikke er samme krav dyr infrastruktur, kritisk masse og nærhed, kunne godt ligge spredt mere ud i landet. Før i tiden havde alle kommuner for eksempel seminarier tæt på, men her valgte politikerne at lukke dem og centralisere uddannelserne nogle få steder. Den samme udvikling ramte jo også de danske kaserner.«

Der har før været forsøg på at snuppe landbrugsuddannelserne

Det er i øvrigt ikke første gang, der er kræfter uden for hovedstaden, der ønsker at slå en klo i de landbrugsrelaterede uddannelsesmiljøer, siger John Renner Hansen.

»For få år siden ønskede Region Sjælland at flytte KVL til Midtsjælland. Men dertil kommer, at man jo allerede har mulighed for at få en landbrugsuddannelse i fx Jylland, nemlig i det nationale center for fødevarer og jordbrug Foulum, øst for Viborg, som er en del af Aarhus Universitet.«

John Renner Hansen påpeger, at København desuden allerede ligger inden for rimelig afstand af adskillige landbrugsområder. Fx foregår en stor del af den plante- og animalskorienterede forskning og uddannelse på universitets forsøgsgårde i Tåstrup omtrent 15 kilometer vest for SCIENCEs Frederiksberg Campus.