Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
Landdistrikternes Fællesråd ønsker at flytte uddannelser med relevans for landbruget ud af København. Det vil betyde en opsplitning af forskningsmiljøer på Københavns Universitet. Ødelæggende for forskningen, hvis man spørger KU's naturvidenskabelige dekan.
Der er ingen grund til, at uddannelser med relevans for landbruget udbydes i København.
Det mener interesseorganisationen Landdistrikternes Fællesråd, hvis medlemsliste omfatter en lang række kommuner og tunge erhvervsinteresser som dagligvarekoncernen Coop og
»Vi ønsker mulighed for, at man kan tage en lang række uddannelser flere steder, det vil sige uden for de største byer, så man som ung ikke absolut er nødsaget til at rejse langt for at få sin uddannelse,« skriver Noa Jankovic, der er politisk chef i Landdistrikternes Fællesråd i en e-mail til Uniavisen.
Uddannelser på KU som interesserer Landdistrikternes Fællesråd
Naturressourcer
Jordbrugsøkonomi
Skov-og landskabsingeniør
Derudover har KU også uddannelser i husdyrvidenskab, veterinærmedicin, landskabsarkitektur samt fødevarer og ernæring – alle med relevans for landbrugssektoren.
Landdistrikternes Fællesråd har foretaget en rundspørge blandt de 47 borgmestre i organisationens medlemskommuner, typisk i landdistrikter, og resultatet er entydigt: Provinsen efterspørger uddannelsespladser.
Eksempelvis mener
Landdistrikternes Fællesråd agter at lobbye Folketingets politikere for at få opbakning til deres forslag om en decentralisering af uddannelsestilbuddene i Danmark.
»Jeg mener, det er helt oplagt at tænke i at lægge uddannelser der, hvor erhvervslivet har brug for de færdiguddannede, og det er altså ingen naturlov, at uddannelser inden for fx fødevarer, natur og agronomi skal ligge i de største byer,« skriver Noa Jankovic til Uniavisen.
»Staten kan selvfølgelig ikke direkte bestemme, hvor universiteterne skal placere deres uddannelser, men ved hjælp af økonomiske incitamenter kan man sikre flere decentrale enheder. Derfor er vores forslag ret nuanceret.«
Hvis de landbrugsrelevante uddannelser i København skal anbringes i decentrale enheder, vil Københavns Universitet skulle af med en del af det forskningsmiljø, der i dag findes på den del af Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet, SCIENCE. Her er idéen imidlertid ikke så populær.
Der er ellers ikke noget problem med regional udvikling af uddannelser som sådan, hvis man spørger dekan John Renner Hansen, SCIENCE, der sammen med dekan Ulla Wewer fra
»Det kan sagtens være godt at flytte uddannelsesmiljøer ud, men forskningsbaseret uddannelse er dyr, og den kræver et stort miljø af forskere og forskningsfaciliteter – en form for kritisk masse og nærhed til andre fagdiscipliner, som ofte er drivende for en ny udvikling, fx fysik, kemi, matematik og datalogi,« siger John Renner Hansen.
Han siger også:
»Andre uddannelsesinstitutioner, hvor der ikke er samme krav dyr infrastruktur, kritisk masse og nærhed, kunne godt ligge spredt mere ud i landet. Før i tiden havde alle kommuner for eksempel seminarier tæt på, men her valgte politikerne at lukke dem og centralisere uddannelserne nogle få steder. Den samme udvikling ramte jo også de danske kaserner.«
Det er i øvrigt ikke første gang, der er kræfter uden for hovedstaden, der ønsker at slå en klo i de landbrugsrelaterede uddannelsesmiljøer, siger John Renner Hansen.
»For få år siden ønskede Region Sjælland at flytte
John Renner Hansen påpeger, at København desuden allerede ligger inden for rimelig afstand af adskillige landbrugsområder. Fx foregår en stor del af den plante- og animalskorienterede forskning og uddannelse på universitets forsøgsgårde i Tåstrup omtrent 15 kilometer vest for SCIENCEs Frederiksberg Campus.