Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Brev til rektor Ralf Hemmingsen fra Bjarne Holm Jakobsen

DOKUMENTATION - Bjarne Holm Jakobsens brev til rektor 3/10 2006

Kære Ralf Hemmingsen

Købernhavn d. 3. 10. 2006

Jeg tillader mig at henvende mig direkte til dig som Rektor for KU i sagen om en mulig fusion af geografi og geologi ved Københavns Universitet.

Vi lever i en tid, hvor det at lytte har ændret formål. Trods en stadig robust placering i den danske kultur ser vi i de seneste år et magthaverdrevet misbrug af den respektfulde lytten, hvor indsigt, erfaringer, demokrati og alternative muligheder åbenlyst og primært tages som gidsler i vidtrækkende beslutninger, hvor der reelt er tale om et alt for spinkelt grundlag, og hvor tidens nye ledere forfejler det lange, åbne og demokratiske perspektiv og falder for fristelsen til alene at levere en (deres) – primært monumental(e) indsats.

Vi har ved Geografisk Institut netop været involveret i en sådan uhørt gidseltagning. Jeg bruger ordet uhørt for at understrege den stærke utilfredshed, der er blandt instituttets forskergruppeledere, som senest d. 26. september 2006 har været inviteret til/spildt deres tid i et møde med en ’lyttende’ dekan. Også to geografistuderende har med meget kort varsel sammen med en række geologi studerende været indkaldt til en samtale, hvor gruppen af geografistuderende efterfølgende på de studerendes vegne har valgt at eftersende deres egen vurdering af uddannelsesperspektiverne for dem som geografer. Det naturvidenskabelige Fakultet har tilkendegivet at ville tilrettelægge en kvalificerende proces frem mod en beslutning om en mulig fusion af fagene geografi og geologi. Fakultetet oplyser, at de i udgangspunktet kender meget lidt til vores fag, at alene fagligheden skal ligge til grund for beslutningen, og at alene de faglige miljøer kan fremlægge grundlaget herfor. Geografisk Instituts står i dag, efter flere års målrettet udviklingsarbejde, med en velforankret, bottom up ledet forskningsindsats, hvor personer (ikke mindst yngre) med reelle ledelseskompetencer udøver stærk, lyttende og respektfuld forskningsledelse. Disse forskningsledere, repræsenterende hele bredden af geografifaget, har forberedt et grundlag, med stor respekt for den kvalitet, ambition og åbenhed, som KU forventer af fremtidens forskergrupper, og fraråder i enighed en snæver fusion med faget geologi, idet det ødelægger grundlaget for udviklingen af geografifagets potentiale. Et potentiale, hvor faget kan og ønsker at opretholde en ligeværdig udvikling i spændingsfeltet mellem naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige & humanistiske forskningstilgange til de store spørgsmål vedrørende natur- og kulturmiljøet og den globale udvikling, og ønsker at få den opgave, i relevante samarbejder, at udvikle dette potentiale til gavn for det ’ny KU’. Det fremlagte materiale og det fremlagte perspektiv er ikke blevet drøftet.

Vi har efterlyst en kvalificeret analyse. Som geografer kender vi geografifagets genvundne stærke internationale position og organisering, og vi kender vores egen relevante placering og vores styrkepositioner i fagets videre internationale udvikling. Jeg har i denne sammenhæng allersenest foretaget en indledende analyse af geografiens og geologiens rolle ved fx de 10 IARU-universiteter. Resultatet af analysen er følgende.

Oxford: Earth Science (geologi) med fysik/kemi orientering er adskilt fra et fuldgyldigt geography department, på linie med københavnergeografien.
Zürich ETH: Earth Science (geologi) med fysik/kemi orientering adskilt fra et Department Umweltwissenschaften, som rummer det klassiske og fuldgyldige natur & kulturgeografifag med fokus på natur-samfund samspillet, global udvikling og planteproduktion.
Cambridge: Earth Science (geologi) er adskilt fra et fuldgyldigt natur&kulturgeografifag
Berkeley: Earth and planetary Science (geologi) er adskilt fra et fuldgyldigt Dept. og Geography med lignende fokus som Københavnergeografien.
Peking: Et Dept. of Geology er adskilt fra et bredt og sammenhængende Geography Dept. på linie med geografien i København.
Singapore: Der forefindes et fuldgyldigt Department og Geography organiseret meget lig geografien i København, hvorimod universitetet ikke har etableret en enhed geologien.
Tokyo: Der findes en enhed for Geology&Geoscience rummende geologien og enkelte udvalgte dele af naturgeografien. Herudover findes en enhed for Environmental Studies med den klassiske fokus på natur- og kulturgeografi, dvs. betydningen af samspillet mellem samfund og natur for miljøet og den globale udvikling.
ANU- Australien: Også her er geologien samlet i et Earth Science Department. Et fuldgyldigt geografifag, som Københavnergeografien er samlet i et Dept. for Ressource and Environmental Studies.
Yale: Geologien findes i en enhed for Geology and Geophysics og geografien er samlet i en School of Environmental Studies.
København: Tja?

Fakultetet har oplyst Geografisk Institut, at geologien ved KU i sit udviklingsperspektiv ser en meget tæt udvikling sammen med kemi og fysik/geofysik ved fakultetet, senest er således en af Geologisk Instituts ’stjerneforskere’ ansat som professor ved Kemisk Institut. Billedet er ikke overraskende, idet instituttet strategisk har valgt forskningsledende medarbejdere med en stærk kemi og fysik orientering, således at fagets naturhistoriske – og miljø-dimension er nedtonet væsentligt. Ved den seneste ’forskningsselvangivelse’ udarbejdet af institutterne forud for den ny dekans besøgsrunde ved institutterne i forsommeren 2006 kunne det også observeres, at ingen af de 5 geologiske forskergrupper nævner geografien eller Geografisk Institut som samarbejdspartner.

Der er naturligvis ved en række universiteter, dog næppe voldsomt mange, sket en samling af geografien og geologien i en enhed. I alle de sammenhænge, hvor vi har haft mulighed for at følge udviklingen, har man enten forlods lukket geografifaget (som fx i Århus) eller som en hurtig konsekvens set geografiens rolle og potentiale som fag visne. Summen af de to fag har ingen steder vist sig i stand til at opretholde og løfte de to fags potentiale eller imødekomme en udokumenteret forventning om en særlig faglig synergi. Geografien har videnskabelig set baggrund i både naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab og har altid medvirket til at demonstrere værdien af forskning, og et samfund, i ligeværdig efterspørgsel efter basal viden fra de forskellige videnskabsområder. Geografien ønsker at opretholde denne vigtige rolle, også til fordel for det store og nye KU.

Dekan Nils O. Andersens konklusion i sagen om ’rygtet om en forestående fusion’ og et pt. kriseramt geologisk fag ved Københavns Universitet – en fusion af de to fag – mangler enhver baggrund i en rimelig analyse og opstilling af velargumenterede alternativer for et Geologisk Institut KU i den samlede videnskabelige geologi i DK, og i vurderingen af Københavnergeografiens mulighed for ved det ’ny KU’ at løfte en perspektivrig opgave i et fremtidigt ’Department for Geography, Planning, Development and Environmental Science’. Konklusionen fremstår som en sikkert velment men udokumenteret og desperat vision for en altfavnende idé, som der netop i kraft af dens manglende dokumentation ikke kan stilles spørgsmål til. Og så camouflerer den naturligvis akut et vanskeligt problem omkring geologien ved KU.

Der kan naturligvis være truffet særlig aftale med dig om, at dekanens indstilling herunder baggrunden, analysen og de centrale argumenter ikke skal offentliggøres før du som Rektor har truffet en endelig beslutning. Dette harmonerer ikke med dekanens udmelding ved vores seneste møde d. 26. september 2006 og forekommer desuden at være, lad os sige uhensigtsmæssigt for kvaliteten af den endelige beslutning.

Geografisk Institut vil gerne anmode om, at du – med respekt for den af Dekan Nils O Andersen fremlagte vision for et samlet geografi- og geologifagligt område ved KU – iværksætter en bredere anlagt analyse, som klarlægger en række alternativer for udviklingen af fagenes potentiale og fremtidige organisering ved KU. For københavnergeografien, hvor vi – trods udgangspunktet i en mere lokal dansk geografitradition – i dag henregner os blandt de stærke internationale universitetsgeografimiljøer, ville en benchmarking af vores fag, dets kerneopgaver og internationale potentiale være ønskelig. En sådan benchmarking ville ligeledes være et godt udgangspunkt for at forstå perspektiverne i og benytte sig af, at fx alle samarbejdende IARU universiteter prioriterer geografiens særskilte faglige potentiale.

Instituttets ledelse beklager, at vi i denne sag – som for os åbenlyst afgør københavnergeografiens fremtid og fremtiden for det eneste tilbageværende geografimiljø i Danmark – sætter kritisk lys på universitets- og ledelsesreformens begyndervanskeligheder. Der skal ikke herske tvivl om vores støtte til KU’s bestræbelser på, inden for de nye rammer, herunder også ledelsesrammer, at styrke sin position og rolle, og vi vil i den konkrete sag meget gerne lade os invitere til en af Rektor udvidet beslutning om at afsøge mulighederne for geografifaget og geologifaget ved det ’ny KU’, og dermed indtil videre at opretholde de to fag som særskilte fag ved KU’s naturvidenskabelige Fakultet.

Med venlig hilsen
Bjarne Holm Jakobsen
Institutleder

Annonce

Seneste