Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Brug din stemme i univalget til at give HUMrådet mandat til at kæmpe mod nedskæringer

Univalg 2020 — Trods sine løfter viser regeringen, at den blot fortsætter tidligere regeringers nedskæringspolitik over for uddannelserne. Det skal HUMrådet bekæmpe, hvis det står til foreningens spidskandidat til univalget.

Under de igangværende forhandlinger om politireformen har vi endnu engang set at regeringen foreslår at skære på uddannelse. Politireformen foreslås således finansieret ved fra 2021-2024 at spare 550 millioner kroner på gymnasierne og de videregående uddannelser.

Disse uddannelser har i forvejen mistet milliarder gennem de seneste 20 år og skal nu spare igen. Uddannelser, der mange steder allerede er presset til bristepunktet. Her risikerer endnu en nedskæringsrunde ikke bare at føre til fyringer og forringet kvalitet, men til at flere uddannelser lukker helt.

DEBAT

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribenternes egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

Da regeringen trådte til, lovede den »at afskaffe omprioriteringsbidraget og dermed stoppe de årlige nedskæringer på uddannelse.«

Faktisk lovede den i forståelsespapiret med støttepartierne, at »i takt med, at der kan anvises den nødvendige finansiering, vil en ny regering investere i uddannelse.« Imidlertid foreslog regeringen allerede under finanslovsforhandlingerne sidste år at undlade at forlænge taxameterforhøjelsen for universiteterne. Dette ville have ført til en nedskæring på 290 millioner kroner.

Formanden for akademikernes hovedforbund, AC, fremførte dengang, at forslaget svarede til, at man på blot et år skulle gennemføre besparelser svarende til hele fem år af den tidligere regerings årlige nedskæringer.

Dengang blev det kun forhindret pga. pres fra bevægelser uden for Folketinget, herunder presset fra HUMrådets blokade imod forringelser og den samtidige blokade på Filmskolen, samt demonstrationerne på Aalborg Universitet.

Nu vil regeringen så spare næsten det dobbelte, om end fordelt på flere uddannelser. Officielt omtales det som, at man blot vil skære i ”markedsføringsudgifterne” på gymnasier og videregående uddannelser, men det kan regeringen slet ikke!

Regeringen kan ikke blot fjerne markedsføringspenge

Det er nemlig uddannelserne selv, ikke regeringen, der bestemmer hvordan udgifterne fordeles, og hvor meget der bruges på “markedsføring”. Regeringen vil derimod skære på uddannelsernes samlede indtægter og håber så, at uddannelserne selv vælger at spare på markedsføring. Dette er dog usandsynligt, da regeringen samtidig viderefører en finansieringsmodel, som belønner markedsføring ved at tildele uddannelserne penge pr. elev/studerende.

Hertil skal nævnes, at ”markedsføringsudgifter” ikke kun dækker over reklameudgifter, men også reel uddannelsesvejledning, åbent hus og information til sikring af kvalificerede uddannelsesvalg. Jeg ser gerne, at man skærer i reklamedelen af markedsføringsudgifterne på uddannelserne, men det skal være for at føre midlerne tilbage til undervisning, forskning og bedre studieforhold, ikke for at overføre dem til politiet.

Ved regeringens tilblivelse blev vi lovet et stop for nedskæringer, og at man ville se på yderligere investeringer. Realiteten efterfølgende har dog været, at regeringen leder efter huller i forståelsespapiret, der kan udnyttes til alligevel at kunne skære ned. Nu er det ikke ”årlige nedskæringer” eller ”omprioriteringsbidrag”, bare forslag om nedskæringer under et nyt navn hvert år.

LÆS OGSÅ: Han er vismanden bag de studerendes blokade

Såvel de uddannelser, der rammes af regeringens forslag, som dem der ikke rammes i denne omgang, har allerede mærket drastiske nedskæringer og underfinansiering igennem mange år. Kvaliteten er faldet markant, uligheden i uddannelsessystemet er vokset, fyringsrunde har fulgt fyringsrunde. Stress, mistrivsel, ensomhed og udbredelse af psykiske problemer blandt studerende og ansatte har fulgt som konsekvens, og mange uddannelser er lukket.

Kvaliteten er faldet markant, uligheden i uddannelsessystemet er vokset, fyringsrunde har fulgt fyringsrunde.

Hertil har vi under Corona-pandemien set, at mange uddannelsessteder ikke har ressourcerne til at sikre trygge studieforhold uden alvorlig smitterisiko. Hvis regeringen ønsker at bidrage til at vende denne udvikling, kan den gøre det ved at ændre finansieringsmodellen, så uddannelser finansieres efter, hvad de koster at holde kørende med ordentlig kvalitet, frem for pr. elev/studerende.

Uanset hvad, så er der ikke plads til at vores uddannelser mister flere penge, tværtimod er der desperat brug for at nogle af de mange milliarder, der er blevet skåret tidligere, nu bliver tilbageført i hele uddannelsessystemet.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Det er på tide at regeringen vælger, om den vil stå for en ny kurs, der investerer i uddannelse, eller om den blot er en fortsættelse af mange års nedskæringspolitik. Ellers må vi i Elev- og Studenterbevægelsen, sammen med fagbevægelsen, presse dem til at træffe det ansvarlige valg.

Annonce
Annonce

Seneste