Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Studieliv

Han er vismanden bag de studerendes blokade

Portræt — Historiestuderende Niklas Zenius Jespersen er hjernen bag de studerendes konfronterende og aktivistiske linje i besættelsen af ledelsesgangen på det Humanistiske Fakultet.

I disse uger foregår der noget, som ikke er set i årevis: En stor gruppe studerende på Københavns Universitet har besat dekankontoret på deres fakultet, og de viger ikke, hverken om natten eller i weekenden, for de vil høres.

Siden mandag den 28. oktober har studenterorganisationen HUMrådet protesteret mod dekanens planlagte fagsammenlægninger, som de mener vil betyde enden for en række selvstændige fag og uddannelser.

Da blokaden var to dage gammel, valgte ledelsen (den 30. oktober) at gøre de studerende opmærksomme på ordensreglementet, der i sidste ende kan betyde bortvisning. Men HUMrådet har ikke rokket sig siden, tværtimod lader flokken af studerende til at vokse i antal, og støtteerklæringerne strømmer ind fra andre studenterbevægelser og foreninger landet over.

Men hvem er det, der står bag den aktivistiske linje, der tager så drastisk et middel i brug, som det er at hindre de ansatte i at komme ind på deres kontorer, og som ikke lader sig skræmme af truslen om bortvisning?

LÆS OGSÅ: HUM-studerende vil fortsætte deres blokade, indtil de får deres vilje

Historiestuderende Niklas Zenius Jespersen er en af de bærende kræfter bag blokaden. I årevis har han knoklet for, at studenterbevægelsen skulle vise tænder og blive mere konfronterende, ikke mindst i sin formandsperiode for HUMrådet fra 2017 frem til februar i år.

Denne besættelse kan være begyndelsen på, at tingene begynder at ændre sig.

Niklas Zenius Jespersen

Før han kom til, var stilen en anden. Ifølge Niklas Zenius Jespersen var organisationen indtil 2017 langt mere kompromissøgende, og den havde, syntes han, distanceret sig fra de studerende:

»Jeg ønskede en studenterbevægelse, der ikke skulle bremse eller moderere de studerende, men gå forrest og støtte dem. Det er det, vi ser nu,« siger han.

Han tror, at de studerende har en god chance for at få deres krav igennem. Han er stolt af HUMrådet og den igangværende protest:

»Vi studerende bliver nødt til at kæmpe for overhovedet at blive hørt. Universitetsdemokratiet er for længst afskaffet. Så det her er den eneste måde, vi kan trænge igennem til ledelsen på,« siger han.

Et momentum, der fes ud i sandet

Niklas Zenius Jespersen har været aktiv i HUMrådet siden sin studiestart på Historie i 2010. Dengang kæmpede de for at få flere undervisningstimer, og det lykkedes, da timetallet i 2011 blev hævet med en minimumsgrænse til det nuværende niveau, som er 12 og 8 timer på henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelserne.

Dengang var han kun aktiv i kampagnerne, men han deltog ikke i planlægning og møder. Det ændrede sig efter de store demonstrationer mod fremdriftsreformen i 2013, hvor han så skuffet til mens de styrende kræfter i studenterbevægelsen valgte at lede demonstrationerne stramt fra oven, fordi de var bange for, at protesterne var på vej ud af kontrol.

»Det var en kæmpe fejltagelse. Vi havde et enormt momentum på det tidspunkt, hvor vi for alvor havde mulighed for at ændre på tingene.«

Vi ønsker at ledelsen får en mere ydmyg opførsel
Niklas Zenius Jespersen

Men studenterpolitikerne valgte at vende tilbage til forhandlingsbordet med ledelsen. Og den taktik ville Niklas Zenius Jespersen væk fra: Dialogen om fremtidens uddannelser skulle ikke foregå hos en lille gruppe mennesker, den skulle spredes ud og foregå åbent blandt de studerende.

Derfor begyndte han at arbejde for sin vision om et mere aktivistisk og konfronterende HUMråd, der kunne nå bredere ud. Et vigtigt element blev at sørge for, at alle studerende fik et indblik i, hvad der foregik med en åben invitation til at tage del i arbejdet.

»Det er i virkeligheden en socialistisk strategi. Vi ønsker ikke at bestemme over folk, men give dem magten til at kæmpe for deres egne rettigheder. For sammen står vi stærkere,« siger han.

LÆS OGSÅ: Blokerende studerende: Undskyld vi forstyrrer!

Og det fremgår i et og alt, at Niklas Zenius Jespersen tænker kollektivt. Gentagne gange besvarer han mine spørgsmål om, hvad han tænker eller gjorde med et vi synes og vi gjorde.

Mens vi, de studerende, sidder i overfyldte undervisningslokaler, sidder ledelsen på luksusmøbler i deres rummelige kontorer.

Niklas Zenius Jespersen

I dag er Niklas Zenius Jespersen kun menigt rådsmedlem, men han er stadig her og der og allevegne, og man kan nok godt betragte den nuværende aktion som hans politiske svendestykke.

»Niklas er HUMrådets vismand,« siger Malte Kolze, der efterfulgte Niklas Zenius Jespersen som formand i en kortere periode:

»Fra start havde Niklas en politisk linje, der hed: Vi skal have mere aktivisme. Det er der, vi skal få vores styrke fra, det er sådan, vi kan få medlemmer og opnå indflydelse. Han syntes, at studenterpolitik var blevet alt for bureaukratisk og handlede om at sidde til en masse møder.«

Også HUMrådets nuværende formand Sidsel Vedel betegner Niklas Zenius Jespersen som en »bærende kraft« i organisationen:

»Han har været med til at fremme den mere konfrontatoriske og aktivistiske politiske linje, vi har i HUMrådet. Niklas har meget stor erfaring med kampagner, taktikker og strategier, som vi er taknemmelige for at kunne trække på i dag.«

Et udemokratisk universitet

Niklas Zenius Jespersen ser verden gennem socialistiske briller, hvor social uretfærdighed hersker overalt. Ifølge ham sidder en lille elite på den økonomiske og politiske magt, som de bruger til at varetage deres egne interesser. Også på Københavns Universitet, hvor studerende og ansatte oplever nedskæringerne på en anden måde end ledelsen:

»Imens de ansatte bliver fyret på stribe og deres løn stagnerer, er ledelsens løn kun gået op. Og mens vi, de studerende, sidder i overfyldte undervisningslokaler, sidder ledelsen på luksusmøbler i deres rummelige kontorer. Det er to forskellige virkeligheder,« siger han.

På samme måde er den indskrænkede bestemmelsesret, hvor organer som HUMrådet kun har høringsret, ifølge Niklas Zenius Jespersen et udtryk for et udemokratisk og hierarkisk universitet. Det er, ifølge ham, kun en formalitet, at de studerende har medbestemmelse, fordi deres holdninger bliver ignoreret, hvis de afviger fra ledelsens.

LÆS OGSÅ: Studerende: Dekanen på Humaniora lytter ikke til vores kritik og vil lægge fag sammen

Derfor har HUMrådet besat dekanatet. De vil have planerne om fagsammenlægninger på deres fakultet af bordet. Og nu kræver de forandring:

»Vi ønsker at ledelsen får en mere ydmyg opførsel. De skal anerkende, at universitetet skal udvikles i fællesskab med studerende og ansatte,« siger Niklas Zenius Jespersen.

Han ønsker ikke kun at signalere til ledelsen, han håber, at flere studerende får øjnene op i forbindelse med besættelsen, for han vil vise, at de studerende sammen kan tage magten til at forandre universitetet. Hvis de altså ønsker det. Uanset hvad ledelsen siger.

»Denne besættelse kan være begyndelsen på, at tingene begynder at ændre sig,« siger han. »Det er det, vi har kæmpet for. En studenterbevægelse, der er klar til at gå forrest for de studerende.«

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste