Brug din stemme – også på universitetet

I Danmark lever vi i et repræsentativt demokrati. Det betyder, at vi som borgere har ret til at vælge dem, der skal sidde til bords, når store beslutninger tages på vores vegne. En ret det er meget vigtigt, at vi håndhæver og står fast på, så vi kan stå inde for netop de beslutninger, der tages. Det er vores ansvar som demokratiske medborgere.

Den demokratiske tradition er en stolt tradition. Det er noget, man kan se i vores institutioner, der har stort fokus på at sørge for inddragelse ned gennem alle lag. Dette gælder naturligvis også universiteterne, hvor studerende og ansatte har krav på at blive hørt, så ledelsen ikke får monopol på beslutninger, der berører os alle.

Universitetets demokrati består helt konkret i, at der én gang om året afholdes et universitetsvalg, hvor studerende og ansatte skal vælge, hvem der repræsenterer dem overfor ledelsen på de forskellige niveauer i systemet.

Studienævnene har demokratisk magt

På institutniveau skal der vælges repræsentanter til studienævnene. Her arbejder man med kvalitetssikring- og udvikling af undervisningen, herunder udarbejdelse af studieordninger, tilrettelæggelse af eksaminer og behandling af merit og dispensationsansøgninger.

Vi skal derfor udnytte den magt, dette organ giver os og understrege overfor de højere magter, hvorfor det er vigtigt, at de studerende har reel indflydelse på deres fag

Amanda Büchert, forperson for Studenterrådet

Studienævnene er et enormt vigtigt organ, da det er det sidste sted på universitetet, hvor vi endnu har beslutningskompetence, det vil sige reel demokratisk magt. Denne beslutningskompetence stod på spil i foråret, hvor Udvalget for Bedre Universitetsuddannelser foreslog, at man fjernede den. Efter protester og massivt pres fra universiteterne og især de studerende, forkastede man forslaget, og studienævnene har således fået lov at beholde beslutningskompetencen.

Vi skal derfor udnytte den magt, dette organ giver os og understrege overfor de højere magter, hvorfor det er vigtigt, at de studerende har reel indflydelse på deres fag.

Vi skal vise dem, at det ikke bare er nok med beslutningskompetence her, men at den demokratiske medindflydelse bør udvides for at skabe endnu mere kvalitet på universiteterne. Vi er brugere, og vi skal behandles som brugere. Vi ved, hvad der skal til, for at skabe gode uddannelser, og den viden bør udnyttes!

Strategier for forskning og uddannelse

På fakultetsniveau skal der vælges repræsentanter til de Akademiske Råd. Her arbejdes der bl.a. med strategier for forskning, uddannelse og vidensudveksling, men det er også her man sammensætter de faglige udvalg der skal behandle ansøgninger til videnskabelige stillinger, tildele ph.d.- og doktorgrader og udtale sig om akademiske forhold med betydning for fakultetets aktiviteter.

De Akademiske Råd er rådgivende organer og har derfor, modsat Studienævnene, ingen beslutningskompetence. Men det betyder ikke, at arbejdet er spildt, tværtimod lyttes der i høj grad til de studerende, der sidder med her, og på den måde kan man være med til at påvirke den retning, fakultetet bevæger sig i.

Sidst, men ikke mindst, skal der på overordnet universitetsniveau vælges to studenterrepræsentanter til Universitetsbestyrelsen, Københavns Universitets øverste myndighed, som varetager universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution ved bl.a., at fastlægge retningslinjer for organisationen og dens langsigtede aktiviteter og udvikling.

Bestyrelsens ansvarsområder er bla.: At universitetet bedriver forskning og udbyder forskningsbaserede uddannelser på højeste faglige niveau, at universitetets ressourcer fordeles på optimal vis, og fastlæggelse af strategisk rammekontrakt med ministeren for forskning og uddannelse.

Det er enormt vigtigt, at der er studenterrepræsentanter til stede her på øverste niveau i organisationen, så de kan sørge for, at vores interesser som studerende bliver medregnet. Vi skal høres og huskes op gennem hele systemet, og repræsentation af de studerende i alle lag spiller en uundværlig rolle i indretningen af vores universitet.

Du kan stille op til Studienævnet

Universitetsvalget løber af stablen den sidste uge af november, og når det sker, er det rigtig vigtigt, at du bruger din demokratiske ret og stemmer – ligegyldigt hvem du stemmer på.
Men inden det bliver tid til det, er der noget andet mere aktuelt, der skal tages stilling til, nemlig hvem der overhovedet skal stille op til studienævn og akademiske råd. Hvem er det egentlig der kan stille op? Det kan DU.

Vi håber, at mange af jer vil være med til at repræsentere jeres med-studerende, for det er et sindssygt vigtigt og spændende stykke arbejde

Amanda Büchert, forperson for Studenterrådet

Studenterrådet stiller repræsentanter gennem fag- og fakultetsråd, og hvis du kunne være interesseret i at tage del i de demokratiske organer på dit universitet, er det her, du kan henvende dig, både for at få yderligere information, men også hvis du allerede nu ved, at du godt kunne tænke dig at stille op.

Føler du stadig ikke helt, at du er klædt på til at sidde overfor ledelse og ansatte og diskutere studieordninger? Frygt ej, for op til universitetsvalget planlægger vi i Studenterrådet opkvalificering af uni-valgs interesserede. Her vil du få en god indføring i, hvad uni-valget er for en størrelse, og hvordan du som studerende bedst bruger din magt.

Vi håber, at mange af jer vil være med til at repræsentere jeres medstuderende, for det er et sindssygt vigtigt og spændende stykke arbejde. Og så håber vi, at I alle sammen vil være med til at udnytte jeres demokratiske ret og vise universitetets ledelse, at vi studerende har en stemme, de ikke kan overhøre.