Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Bureaukrati, mere fremdrift og mistede millioner: Det betyder bevillingsreformen for KU

Økonomi — Københavns Universitet mister 13 millioner kroner årligt med den nye fordelingspolitik. Det tab er til at leve med - langt værre er de fortsatte to procents besparelser, risikoen for øget bureaukrati og at politikerne nu er trængt helt ind i universitetets maskinrum, siger rektor.

Københavns Universitet (KU) bliver en af de store tabere i den nye bevillingsmodel, som alle Folketingets partier er blevet enige om.

KU mister 13 millioner kroner årligt af uddannelsesbevillingen og Aalborg 12 millioner.

Aarhus kan til gengæld se frem til at få 18 ekstra millioner til deres uddannelser. DTU får 16 og Syddansk 15 millioner kroner mere end i dag.

Det er landet bedre end det første udkast til en bevillingsreform, som vi blev præsenteret for

Rektor Henrik Wegener

»Det er landet bedre end det første udkast til en bevillingsreform, som vi blev præsenteret for. Politikerne har lyttet til en del af universiteternes bekymringer, og ministeren skyldes tak for, at det gennem processen er lykkedes at lave en model, som er bedre end udgangspunktet,« siger KU’s rektor Henrik Wegener.

Omprioriteringsbidrag gør mere ondt

Tabet på 13 millioner kroner svarer til 0,70 procent af KU’s uddannelsesbevilling. Det er derfor ikke bevillingsreformen, men universitetets samlede finansieringssituation, der giver rektor anledning til bekymring.

Henrik Wegener henviser til, at regeringens omprioriteringsbidrag, der årligt skærer to procent af universiteternes tilskud til uddannelse er blevet forlænget frem til 2021, hvorfor KU vil miste 930 millioner kroner i perioden 2016-2021.

Han tilføjer, at ministeren heller ikke har sendt et klart signal om hvorvidt takstforhøjelsen til de samfundsvidenskabelige, humanistiske og juridiske uddannelser fortsætter.

De har siden 2010 fået 5.000 kroner ekstra per beståede årsværk oven i taksten på 44.000 kroner, da uddannelserne er underfinansierede.

Kompliceret model

Henrik Wegener frygter, at den nye bevillingsmodel potentielt kan blive meget bureaukratisk og betyde, at KU må bruge et stort beløb på at administrere ordningen – midler der må tages fra kerneopgaverne forskning og uddannelse.

Uddannelsesbevillingen kommer til at bestå af et grundtilskud (25 procent), aktivitetstilskud (67,5 procent) og et resultattilskud (7,5 procent).

Den nye model synes enkel ved første øjekast. Men ved nærmere eftersyn kommer fem yderligere faktorer til at afgøre, hvor stor en bevilling det enkelte universitet ender med at få:

  1. Studietid
  2. Antal beståede studerende
  3. Dimittendernes beskæftigelsesgrad
  4. Målkrav i universiteternes rammekontrakter med ministeriet
  5. Spørgeskemaundersøgelser blandt studerende og dimittender.

 

Dertil kommer, at grundtilskuddet ikke er så fast som navnet ellers antyder. Det skal genforhandles hvert fjerde år, og fem procent af tilskuddet kan blive fjernet, hvis resultaterne af en kvalitetsmåling baseret på spørgeskemaundersøgelse blandt de studerende ikke lever op til kravene. Yderligere fem procent kan ryge, hvis KU ikke lever op til kravene i rammekontrakten med ministeriet.

Resultattilskuddet bliver afhængigt af, om de studerende i gennemsnit færdiggør studiet på maksimalt tre måneder over den normerede studietid. På den måde har studiefremdriftsreformen fået endnu en stramning. I øjeblikket kan bachelorstuderende fx læse på normeret tid plus et ekstra år uden universiteterne får en økonomisk straf. Fremover vil de kun have tre måneder.

Får overgangsordning

Resultattilskuddet bliver også afhængigt af, om dimittenderne i 12-23 måneder efter studiet har samme grad af beskæftigelse som befolkningen generelt. Tilskuddet bliver fjernet helt, hvis beskæftigelsen er mere end 25 procent under gennemsnittet. Det er en stor stramning, da nye kandidater typisk har en lidt højere ledighed end dem, der har været på arbejdsmarkedet i flere år.

Det nye bevillingssystem træder i kraft 1. januar 2019, men universiteterne får indtil 2021 til at forberede sig på den nye økonomiske virkelighed.

Uddannelsesinstitutioner der oplever en nedgang i bevillingerne i 2019 på mellem en og to procent, kompenseres midlertidigt i 2019-21.

En bevillingsnedgang ud over de to procent i 2019 kompenseres fast.

Hvor er kvaliteten?

Forligspartierne skriver, at det grundlæggende mål med det nye bevillingssystem er »at øge kvaliteten i uddannelserne og styrke det ledelsesmæssige fokus på god undervisning og en bedre overgang til job efter studierne.«

Rektor Henrik Wegener har dog vanskeligt ved at se, hvordan reformen skal gøre en positiv forskel for uddannelseskvaliteten på KU.

Vores uddannelser er stadig underfinansierede

Rektor Henrik Wegener

»Vores uddannelser er stadig underfinansierede, og reformen fjerner potentielt penge fra de uddannelser, der har problemer med fremdrift og jobmarked. Man risikerer at straffe dem, der har mest brug for midler til at arbejde med kvaliteten,« siger han.

Rektor tilføjer, at han frygter, at systemet bliver meget konservativt:

»Universiteterne får intet incitament til at starte nye fremtidsorienterede uddannelser, hvor man er usikre på om der er et jobmarked, selv om det måske vil være godt for Danmark. Og politikerne har nu fingrene helt nede i universiteternes maskinrum med mulighed for at styre økonomisk, hvilke uddannelser vi skal udbyde.«

Annonce

Seneste