Burkaer igen igen

Nu kører debatten ikke så meget om burkaer, men om universitets rolle og om man overhovedet skal påtage sig udredningsopgaver. Jeg mener, at universitetet bør påtage sig sådanne opgaver, og skal straks sige hvorfor, men må indledningsvis indrømme, at jeg har været med, og da også er nævnt i forordet til den såkaldte Burkarapport.

Min egen meget lille indsats har været at deltage i beregningerne over skønnene over hvor mange, der bruger burka og niqab, og både indsamlingen af data såvel som skøn over brugere, har så vidt jeg ser det, ikke mødt nogen fagligt velbegrundet kritik.

Men dette læserbrev drejer sig om det principielle synspunkt om universitetet overhovedet bør påtage sig udredningsopgaver – for offentlige myndigheder såvel som for private firmaer. Det mener jeg, at universiteterne bør og skal.

Lovpligtigt at arbejde med det omgivende samfund

Der står simpelthen at vi skal samarbejde med det omgivende samfund i lovgrundlaget for universiteterne. Dengang Universitetsloven blev vedtaget, kunne man ikke vide, at staten ville arbejde for fusioner mellem universiteter og sektorforskningsinstitutter, men når fusionen nu har fundet sted, så er konsekvensen en understregning af at universiteterne også skal påtage sig udredningsopgaver.

I sådanne skal man forholde sig politisk neutralt til emnet og overlade de politiske beslutninger til de rette beslutningstagere. Det er netop hvad der sket i denne sag. Rapporten er rekvireret af regeringens burka-udvalg som gør forarbejdet til at politikerne kan agere politisk som de nu må beslutte.

Fri eller pålagt forskning

Som tillidsrepræsentant for de ansatte forskere og undervisere, der har medvirket i udredningen, finder jeg, at debatten i Universitetsavisen 2/2010 i urimelig grad har ladet den kritik, man aldeles berettiget kan rejse af det forhold, at Universitetsloven de facto ophæver skellet mellem fri forskning og pålagt forskning, ramme de ansatte der løste opgaven. Det gælder Universitetsavisens egen dækning såvel som Heine Andersens kommentar.

Universitetet vil få flere udredningsopgaver i årene der kommer, og Universitetet bør påtage sig dem, med alle de problemer de så forårsager. Det vil blive mange, og jeg kan på mange måder tilslutte mig Andersens generelle bekymringer om hvordan grænserne skal afklares i fremtiden.

Peter B. Andersen er lektor, ph.d. og tillidsrepræsentant på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier