Fælles ansvar at bekæmpe mobning

Det skal være slut med, at ansatte på Københavns Universitet (KU) lider af søvnbesvær, bliver irritable, mister koncentrationsevnen, får ondt i maven eller mangler energi til at udføre deres arbejde, fordi de bliver udsat for mobning og chikane på deres arbejdsplads.

Læs også artikel: Handlingsplan kan være et godt værktøj

Det har rektor Ralf Hemmingsen og medarbejderrepræsentanterne i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) givet hinanden håndslag på.

De to parter har netop vedtaget en ny handlingsplan, hvoraf det fremgår, at mobning og chikane er uacceptabelt, og »at mobning ikke kun vedrører den, der udsættes for mobning, og den, der mobber, men også dem, der er vidner til mobning.«

Vidner skal gribe ind

Baggrunden er, at de igangværende arbejdspladsvurderinger (APV) på fakulteterne har vist, at ni procent af medarbejderne har været udsat for mobning inden for det seneste år, og cirka to procent har oplevet systematisk mobning.

»Vi sender hermed et klart signal om, at vi ikke vil have mobning på KU. Vi skal have en kollegial tone, der tager ansvarligt hensyn til andre,« siger rektor Ralf Hemmingsen og fortsætter:

»Vi håber, at den enkelte, der bevidner overgreb, vil forholde sig mere aktivt ved, at vi tydeliggør, at mobning er et fælles ansvar. Det svarer til situationen i skolegården, hvor en mobber en anden, og de andre står og kigger på. Vidnerne er også ansvarlige for, at det får lov til at foregå,« siger han.

Ralf Hemmingsen tilføjer, at det er afgørende, at man nu involverer sig i det videre arbejde lokalt.
Handlingsplanen er da også ment som en vejledning, som de lokale samarbejdsudvalg på institutterne kan bruge som inspiration, når de skal i gang med at udforme deres egne handlingsplaner.

Ikke en garanti

Poul Erik Krogshave, næstformand for HSU, er glad for aftalen med ledelsen.

»Handlingsplanen indeholder netop de elementer, som vi fra medarbejderside har brug for. Den viser vejen til at undgå mobning, men handlingsplanen er ikke nogen garanti for, at mobning undgås. Det er afgørende, at der nu bliver udpeget ansvarlige personer lokalt, der kan oplyse hvilke tillidsrepræsentanter, som man kan gå til og få hjælp, hvis man bliver udsat for eller bevidner mobning,« siger Poul Erik Krogshave.

Han tilføjer, at fremgangsmåden er nødvendig, fordi ofret ofte ikke selv tør stå frem eller ikke føler sig udsat for mobning, selv om vedkommende i realiteten bliver mobbet.

Påvirker alle

AC-fællestillidsrepræsentant Leif Søndergaard mener, at mobning ofte er udslag af en fælles kultur, hvor en dårlig tone får lov til at sprede sig og dermed påvirker alle på arbejdspladsen.

Det er derfor også nødvendigt at opfordre vidnerne til at blande sig, mener han, selv om han i princippet er imod en kultur, hvor man angiver hinanden.

»Ofret tør som regel ikke stå frem, så det er umuligt at komme mobningen til livs, hvis man ikke gør det til et fælles ansvar. Det er dog nødvendigt, at en uafhængig tredjepart, som for eksempel tillidsrepræsentanten, vurderer klagen, inden man går videre med sagen, da det ellers kan misbruges til at stille en kollega i et dårligt lys,« siger Leif Søndergaard.

clba@adm.ku.dk

Ifølge mobbe-handlingsplanen

kan du, når du henvender dig til en af instituttets kontaktpersoner forvente, at de:
• Behandler alle henvendelser om mobning og anden chikane seriøst og med den nødvendige diskretion.
• Er bevidst om, at mobning er en fælles udfordring for arbejdspladsen og undlader at bringe den konkrete sag i fokus.
• Orienterer institutledelsen om, at mobning finder sted. Det sker efter aftale med den medarbejder, der har henvendt sig.
• I samarbejde med den mobbede, vidner til mobning eller mobberen aftaler, hvordan sagen videre skal håndteres.
• Er orienteret om KU’s ordning for psykologisk rådgivning (Prescriba) og kan informere om, hvor medarbejderen kan få yderligere rådgivning og støtte.