Danske politikere diskuterer, om vi skal skrive de amerikanske principper for ånds- og ytringsfrihed ind i universitetsloven. I juni måneds trykte magasin taler Uniavisen med de amerikanske universitetsfolk, der formulerede principperne for at finde ud af, om det amerikanske tankegods overhovedet giver mening i en dansk kontekst. Her kommer syv historiske nedslag om princippernes rejse fra voldelige konflikter i Chicago til Christiansborg.

Allerede få år efter University of Chicagos åbning i 1890 havner universitetet i sin første kontrovers om akademisk frihed, da universitetet fyrer økonomilektor Edward W. Bemis. Universitetets ledelse insisterer på, at Bemis bliver fyret, fordi han ikke er dygtig nok, men den forklaring køber hverken lektoren eller hans støtter. De mener, at han er blevet fyret, fordi han kritiserer kapitalisme og taler for rettigheder til arbejdere. Universitetets største finansielle bidragyder er verdens på det tidspunkt rigeste mand, filantrop og universitetets grundlægger, John D. Rockefeller, der har tjent sin formue på olie. Bemis mener, at han er blevet fyret af hensyn til Rockefeller og hans mange millioner, men det er aldrig blevet bevist.

I 1930’erne spirer kommunistiske tanker på University of Chicago. Ansatte udtrykker sympati for den sovjetiske sag, og studerende inviterer prominente kommunister til at holde foredrag på universitetet. Men det er ikke alle, der er lige vilde med den udvikling – og slet ikke apotekermagnat og dedikeret antikommunist Charles Walgreen, der har lagt navn til Walgreen-kædens 9.000 apoteker i USA. Da han opdager, at hans niece lærer om Sovjetunionen på sit fag i socialvidenskab, udmelder han hende på stedet og kræver en undersøgelse af universitetets anti-amerikanske aktiviteter. Konflikten resulterer i voldelige demonstrationer, og undersøgelsen konkluderer, at universitetet har sit på det tørre. Om niecen får lov at fortsætte på universitet, melder historien intet om.

Lederen af det nynazistiske parti, George Lincoln Rockwell, taler i 1963 på University of Chicago, trods massive studenterprotester og sågar bombetrusler mod universitetet for at give holocaustbenægteren en platform. I dette årti bliver amerikanske universiteter i højere grad politiske kamppladser. Protester for rettigheder til kvinder, LGBT-personer og farvede bryder ud side om side med protester mod Vietnamkrigen. Mange ender voldeligt, når politiet involveres, hvilket leder til nye protester. På University of Chicago bliver den feministiske sociologiprofessor Marlene Dixon opsagt efter at have tilsluttet sig protesterne. Hun bliver ansigtet på de studerendes kritik af en universitetsverden, de ikke mener, forholder sig til tidens problemer. Fyringen udløser en studenterstrejke og en to uger lang blokade af universitetets administration. 42 studerende bliver smidt ud.

En arbejdsgruppe bliver nedsat på University of Chicago. Den får til opgave at »formulere universitetets overordnede forpligtelse til fri, robust og uhæmmet debat og tænkning blandt alle medlemmer af universitetets samfund.« I årene og månederne op til har der været tilfælde rundt omkring på amerikanske universiteter, hvor grænserne for akademisk frihed er blevet testet. I 2014 blev en professor på University of Illinois fyret for at have tweetet kritisk om Israels fremfærd i Gaza, og i 2012, 2013 og 2014 blev cirka 80 talere enten aflyst eller forsøgt aflyst efter pres fra studerende og ansatte.

Chicago-principperne bliver officielt vedtaget. Foundation for Individual Rights in Education (FIRE) har siden gjort det til en mærkesag at udbrede principperne til så mange amerikanske universiteter som muligt. Indtil videre har 84 andre universiteter, herunder Columbia University og Princeton University, officielt taget principperne til sig eller skrevet deres egne med Chicago-principperne som skabelon.

LÆS OGSÅ: Manden bag Chicago-principperne advarer mod at lovgive om hans eget kodeks

Chicago-principperne har ikke nogen uproblematisk vej ud i verden. Et velkomstbrev til nye studerende på princippernes fødested, University of Chicago, skaber debat i 2016. I brevet står, at universitetet hverken »tolererer intellektuelle ’safe spaces’, hvor individer kan trække sig tilbage fra ideer og perspektiver i modstrid med deres egne« eller ’trigger warnings’ og ikke »aflyser inviterede talere, fordi deres emner kan vise sig at være kontroversielle.« Brevet bliver kritiseret for at fremstille studerende som nærtagende og for ikke at anerkende behovet for at sige fra over for fx racisme og sexisme.

I slutningen af 2021 rejser Liberal Alliance forslag i Folketinget om at skrive Chicago-principperne i universitetsloven. Det sker efter en flere år lang debat om, hvorvidt identitetspolitik og aktivistisk forskning er krøbet ind på universiteterne i Danmark. Forinden har Folketinget vedtaget en udtalelse, der tilskynder universitetsledelser til at sørge for, at der ikke forekommer ensretning eller politik forklædt som videnskab i nogen fagmiljøer. Udtalelsen får massiv kritik fra forskere i hele landet. Liberal Alliances forslag bliver ikke vedtaget.

Find en stander en nær dig, hvis du vil blive klogere på Chicago-principperne. Hvad mener rektoratet? De studerende? Uniavisens chefredaktør?