March for Science: »Go fact yourself«

Forskere, studerende og andre ‘fakta-entusiaster’ samledes uden for Niels Bohr Institutet lørdag den 22. april for at demonstrere sammen i den globale March for Science og – som plantebiokemiker Samir Ben Chaabane formulerede det – gøre det, som »forskere gør hver eneste dag: fejre videnskaben.«

Skilte med paroler som Science Matters, There is no Planet B, og Science isn’t Fiction rejste gennem byen på en imponerende flod af mennesker, der strømmede ned ad de københavnske gader mod Christiansborg Slotsplads – demonstrationens endemål.

Hvis det viser sig at være en stor omgang anti-Trump, så går vi.

Philip Jarnhus, ph.d. i fysik

Demonstranterne var i alle aldre. Ældre medborgere, unge kærestefolk og hele familier, der havde den næste generation liggende i en lun barnevogn. Sådan transporteredes også den lille datter af ​​Philip Jarnhus, ph.d. i fysik, der især var mødt op med sine bekymringer for datterens fremtid:

»En af grundene til, at jeg er her, er den voksende skepsis over for videnskabens frembringelser, fx vacciner. En anden er, at vi ser flere og flere situationer, hvor argumenter gives lige vægt i debatten uanset deres faktuelle tyngde.«

Philip var imidlertid ikke interesseret i, at protesterne skulle samle sig omkring en enkelt politiker: »hvis det viser sig at være en stor omgang anti-Trump, så går vi.«

En polyfoni af bekymrede stemmer

For mange af demonstranterne var protesten ikke rettet specifikt mod hverken  Donald Trump, andre navngivne politikere eller politiske partier: »Det er det generelle ønske, at vores videnskabelige faglighed spiller en større rolle i beslutningsprocesserne«, sagde Kristin Aleklett, der er ph.d. i mikrobiologisk økologi. Et ønske, der blev delt af partikelfysik-studerende Christian Bourjau: »Vi vil have politikerne til at basere deres politik på videnskabelige fakta og hårde beviser.«

En anden deltager, professor i vindenergi Torben Mikkelsen, formulerede en lidt anderledes politisk bekymring: »Jeg ønsker ikke, at politiske dagsordener trænger sig ind og definerer videnskaben,« sagde han med en henvisning til en ny lov på universitetsområdet, der fremover tillader ministre at udpege formænd for universiteternes bestyrelser. »Bestyrelserne kommer under politikernes ledelse, og på den måde vil politiske dagsordener få større indflydelse på forskningen. Det kan vi ikke have.«

Endnu andre havde andre bekymringer på akademias vegne: »Der er for meget konkurrence inden for videnskaben. Forskere bidrager undertiden selv til det negative billede, når de kommunikerer deres resultater ud alt for hurtigt, inden den videnskabelige evidens er cementeret for så senere at måtte trække i land,« erklærede en ansat på Copenhagen Business School.

Der var også dem, der mener, ​​at videnskaben skal være mere gennemsigtig: »Videnskab er kompliceret, og mange forstår det ikke; Vi skal gøre den mere tilgængelig for offentligheden,« sagde canadiske David Kadish fra IT-Universitetet. Også materialfysiker Rebecca Bolt Ettlinger mente, at videnskaben fortjener større offentlig udbredelse: »Folk kan nemt glemme videnskabens store betydning, og at det kræver, at vi investerer i den – vi tager den ofte for givet.«

Begyndelsen på en ny fortælling

Alle dem der travede sammen i solen, delte en modstand mod alternative fakta og fake news. »Vi skal eliminere alternative fakta: de vil føre til fuldstændig kaos og skade vores demokrati. At kunne lykkes med at fremme egne falske fakta vil føre til tab af sandhed. Det er en vej mod diktatur,« sagde Per Gystin.

Det er meget ubehageligt at opleve klimafornægtere, når jeg samtidig ser gletscherne smelte i mit hjemland.

Bardur Isleifsson, islandsk robottekniker

Alternative forklaringsmodeller og overbevisninger bekymrede også den islandske robottekniker Bardur Isleifsson: »Det er meget ubehageligt at opleve klimafornægtere, når jeg samtidig ser gletscherne smelte i mit hjemland.«

Marchen sluttede omkring kl. 17.00. Vil den ændre noget?

»Vi vil sandsynligvis ikke opnå nogen håndgribelig forandring,« bemærkede Zoë Naseef, der studerer fotojournalistik og kønsstudier. Hun tilføjede: »Men det giver folk energi og sætter samtaler i gang«.

Niels Bohr Institutets Christian Bourjau sagde, at marchen »viser en anden fortælling, der forhåbentlig sætter sig spor – nemlig, at der stadig findes en overflod af mennesker, der værdsætter ægte indsigt.«

Ifølge Politiken tiltrak March for Science Copenhagen mere end 5.000 mennesker – et meget internationalt publikum. Marchen var det første tiltag i en planlagt kæde, der vil støtte og fremme videnskaben. For yderligere information og kommende arrangementer besøg marchforscience.com.