Da Sissel-Jo Gazan sagde fra, havde hun allerede simuleret orgasme foran sine nye studie-kammerater

Kort før sommerferien skrev jeg en artikel om en idrætsstuderende, der vil gøre op med grænseoverskridende tutorer. Hun er træt af saunaklubber, slutshaming og voldsomme rusturslege, der ifølge hende er med til at skabe et sexistisk og grænseoverskridende studiemiljø.

Et par dage efter dukkede der en mail op i indbakken fra forfatter Sissel-Jo Gazan. Det er hende med bestseller-romaner som ‘Blækhat’ og ‘Dinosaurens fjer’, der bor og skriver i Berlin.

Sissel-Jo Gazan skrev, at hvis Uniavisen fulgte op på debatten om introforløb, så ville hun gerne dele sin egen historie. Den var godt nok fra en rustur i 1997, men oplevelsen – og skammen – sad stadig i hende over tyve år senere.

Som helt ny studerende på biologistudiet på Københavns Universitet blev hun opfordret til at performe et samleje med en agurk, mens hun var smurt ind i mayonnaise og pakket ind i Vita Wrap. Hun skulle imitere en orgasme, sagde tutorerne, for at komme i mål i et natløb.

Det viste sig, at det ikke var alle, der skulle igennem den post, men at tutorerne havde håndplukket to kvinder, som de vurderede kunne »holde til det,« siger Sissel-Jo Gazan.

Hun sagde ikke fra i øjeblikket, selv om hun oplevede situationen som stærkt grænseoverskridende. Men hun krævede – og fik – senere en undskyldning fra tutorerne.

»Jeg er sikker på, at jeg ville have råbt vagt i gevær i dag. Men selv om jeg også var stærk dengang, var jeg alligevel bange for at sige: Hvad Fanden bilder I jer ind, røvhuller! Jeg turde ikke. Det synes jeg virkelig siger meget om, hvor svært andre kan have det i de situationer,« siger Sissel-Jo Gazan.

LÆS OGSÅ: Saunaklubber og sluthaming: Stop nu de grænseoverskridende tutorer, siger studerende. 

Alle skulle tungekysse tutoren

Sissel-Jo Gazan var 23 år i 1997, da hun var på sin første og eneste rustur. Det var på Langeland, og hun husker det meget tydeligt. Fra begyndelsen var der en klar stemning af, at de nye studerende skulle ned med nakken, siger hun. At de ældre vejledere ville »vise de små newbies, hvor skabet skulle stå.«

Siden da har det siddet i mig som en lidt fedtet skamfuld oplevelse.

Forfatter Sissel-Jo Gazan

Det kulminerede til natløbet. På en af posterne skulle alle for eksempel tungekysse med en tutor. Senere fik en meget fuld, mandlig russer trukket bukserne ned og skrevet ’B’ på hver balle, så de i kombination med hans anus stavede navnet ’BOB’.

Løbet endte på stranden, hvor Sissel-Jo Gazan og en anden kvinde blev viklet ind i Vita Wrap, fik smurt mayonnaise ud over sig og opfordret til at simulere en orgasme. Imens stod rusvejlederne omkring dem og heppede, indtil de to kvinder havde skuespillet sig frem til klimaks.

En psyke der er stærk nok til at tage en joke

Det hele skete så hurtigt, siger Sissel-Jo Gazan, at hun ikke nåede at sige fra. Først bagefter, på vej tilbage til hytten, gik det op for hende, at hun og hendes medstuderende som de eneste var blevet udpeget til den opgave. Det gjorde hende vred, siger hun, og fik hende til at føle sig som en slags syndebuk.

Hun styrtede op i bad og fik vasket mayonnaisen væk. Men der, under bruseren, blev hun overvældet af ulykkelige følelser:

»Jeg havde sådan en følelse af, at jeg ikke kunne blive ren igen. Jeg vaskede og vaskede mig. Bagefter ringede jeg til min mor, og der brød jeg fuldstændig sammen,« siger Sissel-Jo Gazan.

Hendes mor sagde i telefonen, at det, hun havde oplevet, var langt over stregen. Med den støtte i ryggen gik hun til tutorerne og krævede en officiel undskyldning. Hun truede med, at hun ville gå til dekanen med sin historie, hvis tutorerne ikke gav hende en undskyldning foran alle. Det skete i en stor forsamlingssal foran samtlige studerende på årgangen, hvor Sissel-Jo Gazan måtte gentage, hvad der helt nøjagtigt var sket nede på stranden.

Og hun fik en »forkølet undskyldning« fra tutorerne, siger hun. Kun en af dem lod til at forstå, at de var gået over stregen, mens en af de ande blot gentog, at de havde vurderet, at de to kvinder havde »en stærk nok psyke til at tage en joke«, siger Sissel-Jo Gazan. På det tidspunkt havde de kendt hinanden i to dage.

Efterfølgende havde Sissel-Jo Gazan en klar oplevelse af at være forhadt blandt rusvejlederne. Hun følte sig tryg på sit eget hold, men det anstrengte forhold til de ældre studerende holdt ved gennem studietiden, siger hun.

»Jeg mistede mig selv i det øjeblik«

Sissel-Jo Gazan er ikke sådan én, man fucker med. Hun har skrevet et utal af bestsellerromaner; har boet i hele verden; er mor til tre børn; og er på mange måder en kvinde, man vil beskrive som badass.

Og så har hun altså også en kandidatgrad i biologi, der blandt andet har inspireret gennembrudsromanen ‘Dinosaurens fjer’. Hun fortæller, at hun er vokset op i et feministisk miljø, hvor hun fik at vide, at hendes krop var hendes egen, og at hun altid kunne trække en grænse.

Da det så gik op for mig, hvor forkert det var, skammede jeg mig over, at jeg ikke havde mere styr på min grænse.

Forfatter Sissel-Jo Gazan

Derfor kan hun heller ikke genkende sig selv som typen, der ville ligge under for fællesskabets pres og gå med på grænseoverskridende rusturslege. Men det gjorde hun. Fordi hun var ny og usikker og ville gerne passe ind, siger hun.

Sissel-Jo Gazan føler sig ikke direkte traumatiseret af rustursoplevelsen, siger hun. Alligevel har den klæbet til hende gennem alle årene:

»Siden da har det siddet i mig som en lidt fedtet skamfuld oplevelse. Det er helt klart kun, fordi det er blevet noget, vi taler om offentligt, at jeg tør sige det. Jeg har jo ikke gjort noget forkert i den situation, og jeg er ikke særligt disponeret for skam,« siger hun.

Hvorfor skammede du dig så alligevel?

»Fordi jeg mistede mig selv i det øjeblik. Jeg havde så travlt med at passe ind og leve op til gamet. Da det så gik op for mig, hvor forkert det var, skammede jeg mig over, at jeg ikke havde mere styr på min grænse, da det stod på, til i situationen at sige: ’Fuck jer, det gør jeg ikke det der’,« siger Sissel-Jo Gazan.

Skam med skam ovenpå

Når Sissel-Jo Gazan mener, at vi skal tale om hendes 24 år gamle oplevelse, er det fordi hun gerne vil illustrere, hvor svært det er at sige fra. Selv for en som hende, der ifølge hende selv er ret god i at sætte grænser.

Det er selvfølgelig blevet lettere at fortælle om det på afstand, fordi hun er blevet ældre og mindre optaget af at passe ind, siger hun. Men især #MeToo-bevægelsen har åbnet et rum for, at hun nu både kan og vil fortælle sin historie offentligt:

»Når alle de sager dukker op nu, er det fordi folk har gået rundt og følt, at de havde mundkurv på, og troet, at de har gjort noget galt. Tiden er blevet en anden, vi kan tale mere  åbent om vores skamfulde oplevelser og også forvente at blive forstået,« siger Sissel-Jo Gazan.

Hun kalder det et problem, når man i den offentlige debat bliver udskammet for ikke at sige fra. Det udløser nemlig det, hun kalder »skam med skam ovenpå«. For selv om man kommer ud i situationer, hvor man ikke får sagt fra, betyder det jo ikke, at man ikke har været udsat for et overgreb, siger hun.

»Kan vi træne vores døtre til at være klare i spyttet? Der er rovdyr derude, og det hjælper faktisk ikke at spille død,« skrev komiker Brian Mørk på Twitter i begyndelsen af juli. Det kickstartede en ny bølge, hvor tusindvis under hashtagget #dajegsagdefra, har delt deres historier om, hvordan situationen eskalerede, da de sagde fra over for overgreb.

»Man kommer til at skamme sig, når andre siger: Du kunne da bare have sagt noget. Så er det skam med skam ovenpå. For så skal man også skamme sig over, at man lod det ske. At man ikke fik sagt noget, så det måske også er gået ud over andre efterfølgende. At man kunne have stoppet det. At man er et svagt menneske, der ikke kan mærke sine egne grænser. Det bliver en totalt dårlig cirkel,« siger Sissel-Jo Gazan.