Da stillerummene lukkede, rullede han bedetæppet ud i eksamenslokalet

Da Urfan Zahoor Ahmed en januardag var færdig med at eksaminere medicinstuderende på Københavns Universitet, stod han med et praktisk problem.

Tiden for middagsbønnen var ved at løbe ud, og universitetets stillerum var lukket måneden forinden.

Derfor rullede han sit bedetæppe ud i det eksamenslokale, hvor han netop havde været eksaminator.

»Da eksaminationerne var færdige, kunne jeg lige præcis nå at bede min middagsbøn, fordi den ellers ville være gået ud. Jeg ville ikke kunne have nået at bede den derhjemme,« siger han.

Man har lukket et rum, men det gør ikke, at en praksis stopper

Urfan Zahoor Ahmed, ekstern lektor ved Center for Almen Medicin på KU

Urfan Zahoor Ahmed er ekstern lektor ved Center for Almen Medicin på Institut for Folkesundhedsvidenskab og arbejder til daglig som praktiserende læge. Derudover er han tidligere talsmand for Dansk Muslimsk Union.

Bønnen i eksamenslokalet blev udgangspunktet for et Facebookopslag, hvor han reflekterede over lukningen af stillerummene på KU og om religionens synlighed på universitetet. Et opslag, som nåede bredt ud og har skabt debat.

Den religiøse praksis finder sin vej

Ledelsen på Københavns Universitet lukkede alle stillerum på campus 1. december 2025. Op til beslutningen havde der været meget debat om stillerummene på KU, som primært blev anvendt til muslimsk bøn.

Men ifølge Urfan Zahoor Ahmed ændrer lukningen ikke på, at bøn stadig vil finde sted.

»Man har lukket et rum, men det gør ikke, at en praksis stopper. Bønnen er jo ikke begrænset af de fire vægge. Den lever i mennesker, så den vil finde nye veje at udfolde sig i,« siger han.

Urfan Zahoor Ahmed mener, at debatten ofte bygger på en forestilling om, at lukningen vil fjerne religion fra universitetets rum.

»Der har været en idé om, at man bare skal lukke stillerummene, så stopper muslimer med at bede. Men praksissen finder sin egen vej,« siger han.

Som studerende var Urfan Zahoor Ahmed selv med til at etablere stillerummene på KU i begyndelsen af 00’erne.

»Der var både muslimske og kristne studerende med, og studenterpræsten var med til at facilitere processen. Der var velvilje og lydhørhed,« siger han.

Ifølge ham blev der tidligt lagt vægt på, at rummene skulle kunne bruges af alle:

»Vi gjorde meget ud af at skabe nogle rammer og grupperegler, så alle kunne bruge det og føle sig tilpas,« siger han.

KU: Rummene blev ikke et sted for alle

I praksis blev rummene i de senere år dog hovedsageligt brugt til muslimsk bøn og ikke som et bredere refleksionsrum. Det var også ledelsens primære argument for at lukke stillerummene på KU.

LÆS OGSÅ: Prorektor efter lukning af stillerum: Vi er ikke lykkedes med at gøre dem til et sted for alle

Men at det skulle betyde stillerummenes endeligt, forstår Urfan Zahoor Ahmed ikke.

»Hvis jeg som muslim bruger rummet, kan jeg jo ikke tvinge andre til også at bruge det. Man burde spørge: Hvad kan vi gøre for, at det kan blive mere mangfoldigt? Men i stedet for at vælge den positive vej, lukker man det.«

Der er ikke nogen, der skal tvinges til at bede. Men omvendt er der heller ikke nogen, der skal tvinges til ikke at kunne bede

Urfan Zahoor Ahmed, ekstern lektor ved Center for Almen Medicin på KU

Udover den muslimske bøn er stillerummene i den offentlige debat i flere år blevet beskyldt for at fremme religiøst pres, kønsadskillelse og negativ social kontrol.

LÆS OGSÅ: Klage over kønsopdelt bederum på KU får rektor til at skride ind: Vi skal forblive fri for religiøse påvirkninger

Det fik statsminister Mette Frederiksen (S) på grundlovsdag sidste år til at melde ud, at der ikke skulle være bederum på danske uddannelsesinstitutioner længere.

Urfan Zahoor Ahmed har ikke selv oplevet nogle af de udfordringer med stillerummene, som han også tager afstand fra.

»Der er ikke nogen, der skal tvinges til at bede. Men omvendt er der heller ikke nogen, der skal tvinges til ikke at kunne bede,« siger han.

Ifølge Urfan Zahoor Ahmed burde konkrete problemer håndteres med justeringer frem for lukning.

»Støder man ind i ting, skal man tage fat i problemet og justere på det. Ved at lukke rummene skyder man med kanoner, hvor man i stedet kunne justere med en skruetrækker.«

Tips og erfaringer på Facebook

Urfan Zahoor Ahmed dokumenterede sin middagsbøn i januar i eksamenslokalet med et billede, som han lagde på Facebook. I opslaget skrev han også en længere tekst, som kritiserede KU’s beslutning om at lukke stillerummene.

Som følge af den omfattende debat i opslagets kommentarspor oprettede Urfan Zahoor Ahmed Facebook-gruppen #MitBedetæppe – bøn i hverdagen.

Her kan gruppens cirka 300 medlemmer dele billeder og erfaringer med at finde egnede steder at bede, efter rummene er lukket.

»Nogle deler deres bedetæpper i de omgivelser, de finder uden for bederummet. Andre skriver for at få råd: Hvad gør jeg, hvor der ikke er et stillerum?« siger han.

Ifølge Urfan Zahoor Ahmed er gruppen især præget af studerende, der oplever usikkerhed om, hvor de kan bede.

»Når man er ude på arbejdsmarkedet, finder man løsninger. Men de unge oplever barrierer. Her på KU er det ikke kun studerende, der oplever konsekvenserne. Der er jo mange muslimer ansat – som jeg selv – der har et trosliv.«

LÆS OGSÅ: Studerende frygter at genere andre med sin bøn efter lukning af stillerum

Urfan Zahoor Ahmed understreger, at han ikke mener, man kan kræve, at universitetet stiller bederum til rådighed.

»Jeg kræver ikke noget. Men jeg håber og forventer, at universitetet kan styrke mangfoldigheden og leve op til sine egne standarder,« siger han.

Og selv om stillerummene nu er lukket, stopper det ikke Urfan Zahoor Ahmed i at bede på Københavns Universitet.

»Jeg ser det sådan, at med lukningen af stillerummene er mit bedetæppe sat fri. Nu finder det i stedet nye pladser inden for universitetets mure.«