Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Danmark er suveræn SU-duks

PÅ STØTTEN – Ny EU-oversigt viser, at Danmark er på en klokkeklar førsteplads, når det gælder udbetaling af uddannelsesstøtte.

Danske studerende får den højeste uddannelsesstøtte i Europa – med flere længder ned til nummer to.

Det viser en sammenligning af uddannelsesstøtte og studieafgifter i de europæiske lande, som EU-kommissionen har udført. (Undersøgelsen medtager ikke Schweiz, Bosnien, Serbien, Albanien og Makedonien, red.).

En udeboende dansk studerende modtager årligt 70.068 kroner i SU (uden at medregne de særlige tilskud til studerende med børn eller til handicappede). Det er godt 50 procent mere end listens nummer to, finnerne, som kan få 47.960 kroner (omregnet til DKK) i en kombination af uddannelsesstøtte og et tilskud til boligudgifter.

Langt foran de andre skandinaviske lande

Norske og svenske studerende kan være endnu mere misundelige end finnerne.

Mens stort set alle danske studerende – og næsten alle finske – modtager uddannelsesstøtte, er det i Norge og Sverige henholdsvis 58,3 procent og 67 procent, der får penge fra staten.

Og ydelsen er i begge lande væsentligt under den danske. En norsk studerende kan maksimalt modtage 34.513 kroner årligt, mens svenskerne må tage til takke med 21.916 kroner. Svenskere og nordmænd kan ganske vist optage større lån end danskerne – men ser man på det samlede beløb, de studerende kan modtage fra staten som kombination af støtte og lån, ja, så er Danmark endnu engang det mest gavmilde land.

LÆS MERE: Her er et link til undersøgelsen

Det’ gratis

Fælles for de skandinaviske lande er, at ingen af de studerende betaler studieafgifter – et gode, de deler med studerende i Tyskland, Grækenland, Cypern og Tyrkiet samt med bachelorstuderende i Skotland.

I de øvrige europæiske lande skal universitetsstuderende betale for at læse. Beløbene varierer fra en beskeden årlig udgift på cirka 150 kroner i Tjekkiet til de knap 80.000 kroner, som en gennemsnitlig engelsk bachelor-studerende må punge ud med.

Erhvervslivet og Børsen vil pille ved SU’en

Hos interesseorganisationen Dansk Erhverv vækker tallene fra EU-kommissionen opsigt.

»Jeg overrasket over, at der er stor forskel på landene,« siger uddannelses- og forskningspolitisk chef, Mette Fjord Sørensen. »Tallene viser, at vi privilegerede i Danmark. Vi får en uddannelse stillet til rådighed, og vi får Europas højeste SU undervejs. Med det in mente, synes jeg, det er fair og nødvendigt at understrege, at når vi som samfund investerer så meget, må vi forvente et afkast, og at studerende er med til at skabe vækst og værdi – også for de næste generationer.«

Dansk Erhverv har tidligere meldt, at der var var flere penge at spare på SU’en – også efter den reduktion i hjemmeboendes SU, som regeringen har indført med SU-reformen. For nylig Børsens chefredaktør, Anders Krab Johansen, skabt debat ved at foreslå, at den danske SU helt skal afskaffes og erstattes med lån. Helt så langt vil Mette Fjord Sørensen ikke gå:

»Dansk Erhverv mener ikke, at vi på nuværende tidspunkt skal have lån eller differentieret SU. Men det sjette år, det man kalder fjumreåret, det bør man droppe og investere pengene i uddannelseskvalitet i stedet.«

Det sjette års SU bliver efter SU-reformen kun udbetalt, hvis man starter på universitetet senest to år efter endt adgangsgivende uddannelse – men Mette Fjords Sørensen mener altså, at man bør gå længere.

Hun mener også, at EU-kommissionens undersøgelse sender et budskab til de danske studerende:

»Stop op og tænk over, hvor privilegerede I er, og hvor meget fælleskabet investerer I jer. Accepter, at I også nogle gange må leve til de forventninger, samfundet har. Og lad være med at klynke. Der er meget klynk og mange krav fra de studerende.«

Studenterrådet: Undersøgelsen tager ikke leveomkostninger med

Formand for Studenterrådet på Københavns Universitet, Alexander Thorvaldsen, mener ikke, de studerende klynker og kræver for meget. Mette Fjord Sørensen og Dansk Erhverv mangler en faktor i ligningen, siger han:

»For mig er det ikke klynk, men at tage virkeligheden med i billedet i stedet for at stirre sig blind på SU-satsen. Undersøgelsen tager ikke leveomkostninger med. Nye studieboliger koster op til 6.000 kr., bøger og materialer er dyre, og vi også betaler højere skat end i mange af vores nabolande,« siger Alexander Thorvaldsen.

Han mener, EU-kommissionens undersøgelse bør give anledning til tilfredshed – ikke lyst til at hvæsse sparekniven.

»Vi er skam ret glade for SU’en, som den ser ud i dag. Er der store lån og brugerbetaling forbundet med at være studerende, øger man risikoen markant ved at tage en uddannelse. Det kan afholde mange studerende fra at tage chancen,« siger Alexander Thorvaldsen.

EU-kommissionens rapport National Student Fee and Support Systems in European Higher Education 2014/15 udkom 22. oktober og kan læses her

Artiklen er opdateret 30. oktober med præcisering omkring opkrævning af studieafgifter i Skotland.

dennis.christiansen@adm.ku.dk

Seneste