Danmark får bundkarakter i europæisk forskningsfrihed

Det står sløjt til med forskningsfriheden på de danske universiteter. Det fastslår en ny undersøgelse fra Lincoln University i England, hvor seniorforsker Terence Karran har sammenlignet frihedsgrader for universiteterne i 28 EU-lande.

Ud af alle landene lander Danmark på en nedslående 24. plads, hvor kun Ungarn, Malta, Storbritannien og Estland klarer sig dårligere. Karrans studie er publiceret i forskningstidsskriftet Policy Reviews in Higher Education.

Forskeres rettigheder beskyttes ikke

Dermed ligger Danmark stadig i bunden af den europæiske liga, når det gælder forskningsfrihed. Siden Karran lavede sammen undersøgelse i 2007, er Danmark kun rykket tre pladser frem.

Selv om Karrans undersøgelse primært kigger på formalia i forhold til lovgivningen […], tegner den et billede af, at danske forskeres rettigheder er dårligt sikret

Heine Andersen, professor emeritus

I 2009 blev der lavet en evaluering af den danske universitetslov efter kritik fra flere internationale eksperter. I den forbindelse skrev 6.502 danske forskere under for at få regeringen til at sikre deres rettigheder.

Siden undersøgelsen i 2007 er der kommet en revideret universitetslov i 2011, der netop skulle sikre danske forskeres rettigheder bedre. Men ifølge Terence Karran har loven dog ikke haft den ønskede effekt.

»Det er tydeligt, at retsbeskyttelsen af akademisk frihed fortsat ikke er tilstrækkelig i Danmark,« siger Terence Karran til Videnskab.dk i en længere artikel om undersøgelsen.

Under middel

Karran har sammenlignet de 28 EU-lande på en række parametre som f.eks. universiteternes selvbestemmelse og forskernes jobsikkerhed, hvilket kan spille ind i forhold til at ytre sig kritisk eller gå imod institutternes ledelse.

Danmark ligger under middel inden for alle parametre i undersøgelsen – blandt andet forskningsfrihed. Karran bygger på UNESCO’s definition af forskningsfrihed fra 1997. Kort fortalt kræver forskningsfrihed for det det første frihed på tre niveauer: det individuelle, det kollektive og det institutionelle. For det andet kræves, at forskerne frit kan vælge emne, teorier og metode for deres forskning, og at de frit kan udtale sig og publicere under hele processen.

Og Danmarks position på listen er alarmerende, mener professor emeritus Heine Andersen, der er aktuel med bogen Forskningsfrihed – ideal og virkelighed, der undersøger, hvordan det står til med forskningsfrihed i Danmark, herunder en række sager fra danske universiteter, hvor forskningsfriheden er blevet til sidesat.

»Selv om Karrans undersøgelse primært kigger på formalia i forhold til lovgivningen i de forskellige lande, tegner den et billede af, at danske forskeres rettigheder er dårligt sikret. Der er ikke nogle reelle sanktionsmuligheder, selv om deres forskningsfrihed bliver krænket – som det f.eks. skete med Gyllegate, hvor forskerne bag ikke måtte udtale sig på grund af tavshedskontrakter. Der var ikke nogle konsekvenser for Aarhus Universitet eller de rektorer, som accepterede kontrakterne,« siger Heine Andersen.

Forskere kan let fyres

Terence Karran rangordner de 28 lande ud fra 37 indikatorer baseret på UNESCO’s definition af forskningsfrihed. Nogle af de faktorer, der er med til at give Danmark bundkarakter i akademisk frihed er især:

• Svag beskyttelse af forskningsfrihed i lovgivningen
• Rektorer, dekaner og institutledere er ikke valgt af forskere
• Meget svagt kollegialt selvstyre, fx vedr. ansættelser og afskedigelser
• Akademisk frihed er ikke er indskrevet i grundloven
• At Danmark ikke har et uafhængigt organ, som skal holde øje med at universiteterne er med til at sikre forskernes akademiske frihed

Dansk Magisterforening arbejder blandt andet med at beskytte forskeres akademiske frihed. Ifølge formand Camilla Gregersen ville det netop sikre forskernes rettigheder bedre, hvis de blev skrevet ind Grundloven, som det f.eks. er tilfældet i Spanien og Luxembourg.

»Jeg synes da afgjort, at forskningsfrihed burde indskrives i Grundloven, ligesom en lang række andre lande har gjort det. Forskningsfrihed burde få en mere central placering som et bærende element i et demokratisk samfund. Men når der ikke er noget lovgivningsspor, må man bruge andre redskaber, herunder have en samfundsmæssig diskussion af betydningen af forskningsfrihed, og det er grunden til, at vi rejser problemstillingen jævnligt.«

Kodeks for forskningsfrihed

Ifølge Camilla Gregersen kan universiteterne selv gøre en del ved fx at fortsat at kæmpe for en øget andel af basismidler (de frie midler til forskning, som universiteterne selv kan råde over), så forskningen ikke kun finansieres via fx fonde og sektorforskning. Men hun understreger, at forskningsfriheden også kan sikres igennem kulturen på universiteterne.

Jeg synes da afgjort, at forskningsfrihed burde indskrives i Grundloven, ligesom en lang række andre lande har gjort det.

Camilla Gregersen, formand, Dansk Magisterforening

»På nogle universiteter laver man nu lokale politiker og kodeks for, hvordan man sikrer forskningsfriheden, og det kan jeg kun opfordre til, at man gør på samtlige universiteter. Under udarbejdelse af et sådant kodeks kan der også komme problemstillinger frem, som ledelsen skal være opmærksom på for at sikre forskningsfriheden. Det er afgørende, at forskerne inddrages i udarbejdelsen af sådanne kodeks,« siger Camilla Gregersen.

Kollegial kontrol af ledelsen

Heine Andersen er enig i, at det ville bidrage til større afklaring, hvis der blev udarbejdet et kodeks til sikring af forskningsfrihed. Han mener, at det er påfaldende, at Det danske kodeks for integritet i forskning fra 2014 kun i forbifarten i forordet nævner forskningsfrihed.

»Og et kodeks vil slet ikke være tilstrækkeligt. Jeg mener, at den eneste løsning vil være at indføre en højere grad af kollegial kontrol af ledelsen. Det vil forudsætte, at kollegiale organer tildeles reelle ledelsesbeføjelser, herunder beføjelser til at vælge ledere og afsætte dem, hvis de ikke lever op til ansvaret om at værne om forskningsfriheden.«

Regeringen arbejder på kodeks

Forskningsminister Søren Pind har fremhævet i flere interviews, at han støtter den frie forskning. I en mail til Videnskab.dk understreger han, at universitetsloven sikrer forskernes forskningsfrihed, og at det er universitetets ansvar, at værne om den enkelte forskers rettigheder. Han tilføjer, at regeringen har afsat en bevilling i 2016/2017 på ni millioner, som skal belyse integritet i forskningen.

»Vi har også udarbejdet et nyt kodeks og et nyt system for integritet, hvor universiteterne spiller en større rolle og har bedre muligheder for kollegialt at værne om integriteten og forskningsfriheden,« skriver Søren Pind til Videnskab.dk med en henvisning til det kodeks, Heine Andersen finder utilstrækkeligt.