Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Dansk for første gang

Når udenlandske studerende kommer til Københavns Universitet for at studere, bliver de tilbudt et lynkursus i dansk. Universitetsavisen var med til første time og opdagede at dansk ikke lige er så let et sprog som vi tror

Jaa hædder Lisa, va hædder du?« runger det ud i det halvfyldte klasselokale. En gruppe udenlandske studerende får deres første smagsprøve på det indviklede danske sprog. Ansigterne er rynkede i koncentration mens en snes tunger vrider sig om de besværlige ord.

»Når du siger ‘hedder’, skal tungen være i bunden af munden. Prøv at holde tungen nede med en finger.«

Den lyshårede dansklærer viser med tydelige bevægelser hvordan den australske studerende skal gøre med tungen, og hun gør et ihærdigt forsøg.

»HeDDer duu,« kommer det halvkvalt fra den unge kvinde.
»Nemlig. Rigtigt flot.«

Men om rosen forstås, er uvist. Hele timen udføres nemlig på dansk, fra mødetidspunkter til dagens lektier.

»Det er meget bevidst at jeg kun taler dansk til dem. Hvis vi talte engelsk, ville de studerende slå om i det hver gang de blev i tvivl. På den her måde prøver de i stedet på dansk; det lærer de mere af, tror jeg,« forklarer Anne Uhrskov som er en af underviserne på dette kursus.

»Jeg« – Anne Urhskov peger ivrigt på sig selv – »kommer fra Danmark.« En finger tapper ivrigt på ordet ‘Danmark’ på tavlen.

»Hvor« – hun hæver skuldrene i en overspillet undren – »kommer du fra?« spørger hun og peger på en studerende der forvirret kigger op på hende.

Tøvende prøver hun: »Jekommefre Espania.«
»Spanien,« retter Anne Uhrskov.

Det er kun anden gang hun underviser på dette kursus mens hun har undervist i dansk på Studieskolen siden januar 2005 og før da også flygtninge på Københavns Sprogcenter. Hun har en bachelor i lingvistik og skriver nu speciale på sprogpsykologi.

Som en del af sin overbygning har hun taget Studiemønstret Dansk som Fremmed- og Andetsprog. Det er dette fag som har kvalificeret hende til at undervise de nye udenlandske studerende.

Lynkursus i dansk
Anne Urskovs elever er udvekslings- og gæstestuderende der aldrig har haft dansk før. Nogle af de andre studerende har taget danskkurser hjemmefra, og de kommer på ikke-begynderhold. Men størstedelen af de 320 udenlandske studerende skal lære dansk fra bunden.

Kurset de er på, bliver udbudt af Nordiske Studier og Sprogvidenskab til alle udvekslings- og gæstestuderende.

Undervisningen på det kun tre uger lange lynkursus er ikke traditionel sprogundervisning hvor man sidder med hovedet begravet i bøgerne og terper grammatik.

Her er kodeordene nemlig ‘kommunikation og kulturel kontekst’, som Anette Hagel-Sørensen, programkoordinator for danskkurser for internationale studerende, udtrykker det.

»Vi har et sprogsyn der siger at sprog er et socialt fænomen. Man lærer sprog ved at bruge det. Sprog kan aldrig eksistere i et vakuum. Det befinder sig altid i kontekster som i høj grad er præget af det omgivende samfund.

Så derfor indlægger vi kulturelle aktiviteter i kurserne for at vise hvad konteksterne i Danmark er.«

Men ud over læringsaspektet har aktiviteterne også et socialt aspekt som giver de studerende mulighed for at være sammen uden for undervisningen.

Aktiviteterne omfatter blandt andet foredrag om fx den danske velfærdstat, en række danske film som Kongekabale og Festen og guidede ture på flere museer.

Det svære sprog
»Eeen, toe, tree, fireer…« – langsomt tæller en pige fra Singapore sig igennem talrækken på dansk; for hvert tal rører hun en finger på sin hånd.

»…åtte, ni, ti, øhhh…« – hun kigger tvivlende op på læreren.

»Elleve,« kommer det hjælpende, og herefter går det strygende.
Overraskende hurtigt kommer hun frem til tyve og ser helt lettet ud.

De studerende går rundt mellem hinanden og prøver deres ny viden af. Det er let at høre at de har gjort fremskridt. Når de præsenterer sig for hinanden, lyder det ikke længere som om munden er fuld af varme popkorn, og flere gange lyder det overraskende dansk.

»Jeg har prøvet at lære fransk på samme måde,« fortæller Shalene. »Jeg synes det er en god måde at lære et sprog på, for vil man følge med i timen, er man nødt til at prøve at forstå sproget. På den måde lærer man det også hurtigere.«

Men dansk virker som om det kunne være en lidt for stor mundfuld.
»Jeg har kun forstået halvdelen af denne time,« griner hun lidt flovt. »Jeg er ikke sikker på at jeg når at lære det,« siger Shalene der kommer fra Singapore og er i Danmark for at studere jura.

Lidt væk fra hende står Justin fra Polen. På kejtet dansk kæmper han sig igennem en af øvelserne.

»Det er helt klart en fordel at jeg kan tysk da de to sprog ligner hinanden så meget, omend udtalen er helt anderledes på dansk,« siger han på engelsk inden han på ny kaster sig ud i et forsøg på at udtale sig på det genstridige danske sprog.

Efter tre intensive uger vil de studerende komme op til en prøve der skal vise om de har fået hold på sproget. Der er mødepligt på kurset hvilket betyder at man skal have været til stede mindst 80 procent af tiden for at kunne gå til eksamen.

Langt de fleste, omkring 95 procent, består kurset i første forsøg. De resterende fem procent må prøve igen til efteråret hvor et lignende kursus afholdes.

Når man har bestået, kan man tage et udvidet kursus som forløber resten af semestret med timer to gange om ugen. Cirka en tredjedel vælger at tage dette kursus. Både tre ugers kurset og semesterkurset giver otte ECTS-point.

Seneste