Danske universiteter går ind i kampen for global akademisk frihed

Rektor Henrik Wegener rømmer sig og kigger ud over forsamlingen.

»Noget er råddent, når en forsker bliver nødt til at flytte til Oslo for at kunne tale frit,« begynder han og tager fat på sin velkomsttale.

Vi befinder os i Udvalgsværelse 3 på Københavns Universitet i Nørregade, hvor prominente gæster fra både ind- og udland er samlet mandag den 18. februar for at indvie den danske afdeling af det globale netværk ‘Scholars at Risk’ (SAR).

Blandt gæsterne på forreste række sidder direktør for Scholars at Risk Robert Quinn, der senere samme dag skal modtage Poltikens frihedspris. Ved siden af ham sidder manden, som Henrik Wegener taler om: forsker Mubashar Hasan, der for to år siden blev kidnappet i hjemlandet Bangladesh og truet med 14 års fængselstraf på grund af sine videnskabelige artikler, der af regeringen bliver opfatter som negativ propaganda.

Noget er råddent, når en forsker bliver nødt til at flytte til Oslo

Henrik Wegener, rektor på Københavns Universitet

Han blev hjulpet ud af Bangladesh af  Scholars at Risk, der har sørget for et såkaldt SAR Research Fellowship, der har gjort det muligt for ham at fortsætte sin forskning på Universitetet i Oslo.

»Vi har brug for en organisation som Scholars at Risk for at sikre ytringsfriheden og den akademiske frihed,« siger Henrik Wegener og italesætter dermed de to ord, der er årsagen til dagens arrangement.

Akademisk frihed. Netop det har fået de mange gæster til at møde op til indvielsen. De er her for at bakke om den nye danske afdeling og for at vise, at der er vilje til at stå sammen og hjælpe hinanden på tværs af landegrænser, både blandt forskere, undervisere og studerende.

Forskere bevarer deres netværk

»Det jeg godt kan lide ved det her program er, at det giver forskere og studerende mulighed for at være i et miljø, hvor de kan bruge deres akademiske kompetencer og bevare det netværk, som er så vigtigt for dem,« siger Vivian Tos Lindgaard, der er chef for International Staff Mobility-enheden på Københavns Universitet og én af initiativtagerne til den danske afdeling af Scholars at Risk.

I Danmark er Scholars at Risk stadig en forholdsvis ukendt organisation, men siden år 2000 hvor organisationen blev stiftet ved New York University, har organisationen spredt sig til mere end 500 universiteter i 39 lande.

»Jeg har tidligere arbejdet i Sandholmlejren og set, hvor dårligt akademikere har det som flygtninge. Mange ender med at sidde og sygne hen på et asylcenter eller får i bedste fald et job som taxachaufør,« siger Vivian Tos Lindgaard.

Mange betaler en høj pris

Konkret består hjælpen i, at Scholars at Risk bruger sit netværk i de mange afdelinger rundt omkring i verden til at få nødstedte forskere til et nyt land og sørger for, at hun eller han kan få ophold ved et universitet, hvor forskningen kan fortsætte. Det sker i cirka 40 procent af tilfældene. I de resterende tilfælde forsøge organisationen at påvirke magthaverne i det enkelte land.

»Forskere er altid blevet truet og angrebet af magthavere, fordi de stiller kritiske spørgsmål, og fordi de deler deres forskning med offentligheden. Mange betaler en høj pris for deres videnskab, derfor er det vigtigt, at vi kæmper for dem, der er villige til at tage risikoen og stå ved deres ytringsfrihed,« siger direktør for Scholars at Risk Robert Quinn til Uniavisen.

Han fortæller, at sekretariatet i New York i gennemsnit modtager en henvendelse dagligt fra forskere eller studerende, der føler sig truet i deres hjemland eller oplever restriktioner, krænkelser, fysisk chikane eller vold på grund af deres videnskabelige arbejde.

Afrika og Mellemøsten tegner sig for 67 procent af henvendelserne, mens 11 procent af dem, der henvender sig, kommer fra Nordamerika og Europa.

»Selv om den akademiske frihed er langt mere begrænset i ikkevestlige lande, skal vi ikke være blinde for, at det også er noget, vi skal kæmpe for i Vesten. For fem-ti år siden tog alle studerende deres akademiske frihed for givet, når jeg kom rundt på universiteterne i USA. I dag er det ikke længere en selvfølge,« siger Robert Quinn.

KU klar til at tage imod truede forskere

Robert Quinn, der er uddannet jurist, glæder sig over, at det er lykkedes Københavns Universitet og de fem andre universiteter i Danmark at samarbejde om at få etableret en dansk afdeling af Scholars at Risk, og han peger på, at det er vigtigt, at universiteterne internationalt står sammen i kampen for akademisk frihed:

»Det som Københavns Universitet og alle andre universiteter kan gøre, er, at vise solidaritet og skabe opmærksomhed om dem, der bliver undertrykt og udsat for tortur og fængsling på grund af deres videnskabelige arbejde. Vi skal blive ved med at debattere og kræve vores akademiske frihed.«

Københavns Universitet har været medlem af Scholars at Risk siden 2016, og har indtil videre fungeret som vært for to forskere, der er kommet til universitetet på et scholarship via organisationen.

»Vi har besluttet at finansiere fem etårige ansættelser af forfulgte forskere gennem Scholars at Risk over fem år, så vi er allerede i fuld gang,« siger KU-rektor Henrik Wegener.

Han mener, at etableringen af den danske afdeling er vigtig af flere årsager:

»Vi er efter alle standarder et smørhul i Danmark. Derfor har vi også en forpligtelse til at åbne vores døre for de forskere, der føler sig forfulgt i deres hjemland. Men vi bør også bruge anledningen til at diskutere akademisk frihed i Danmark,« siger Henrik Wegener til Uniavisen.

Hvad tænker du konkret på?

»Altså, jeg synes ikke vi i Danmark har nogle store udfordringer, men der er mange offentlige penge, der er konkurrenceudsat. Det betyder, at der er få penge tilbage til fri forskning, hvor man ikke skal legitimere sine forskningsideer over for eksterne fonde,« svarer Henrik Wegener og uddyber:

»Der er nogle politiske bevægelser, der gør, at forskningen de senere år er blevet mere kontrolstyret. Det handler i bund og grund om tillid til universiteterne fra politikernes side. Det er vigtigt, at den tillid er der, så der også er tid og penge til de mere skæve forskningsideer.«