Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Coronavirus

De første danske coronapatienter har nu fået lovende medicin

De første danske coronapatienter har fået præparatet Remdesivir. Forsker fra Københavns Universitet, der leder forsøget, siger, at resultaterne måske allerede kan ligge klar i slutningen af april.

Et stort forsøg med præparatet Remdesivir er nu sat i søen på Rigshospitalet. Det bekræfter Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme ved Københavns Universitet og Rigshospitalet, i en SMS til Uniavisen.

I den kommende tid vil udvalgte patienter, der er indlagt med COVID-19, både på Rigshospitalet og en stribe andre danske hospitaler, modtage præparatet som led i et forsøg. Der er tale om et lodtrækningsforsøg, hvor halvdelen vil få den aktive medicin, mens resten vil blive en del af kontrolgruppen.

Remdesivir blev oprindeligt udviklet til at bekæmpe fx ebola, SARS og MERS, og nu håber læger og forskere verden over, at det kan være have en positiv effekt i behandlingen af coronavirus.

Jens Lundgren er europæisk koordinator for forsøget, der også foregår i en række andre lande verden over, og han fortæller, at resultaterne vil vise sig hurtigt. Faktisk er der mulighed for, at konklusionen allerede ligger klar i slutningen af april, hvis forsyningen af lægemidlet kan følge med.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Det skyldes, at man hurtigt får svaret på, om lægemidlet virker eller ej, efter cirka ti til fjorten dage. Enten mildnes virussen i patienten, eller også gør den ikke.

Men det skyldes også, at de mange læger og forskere arbejder i ekspresfart, fordi coronakrisen er så akut, som den er.

»Det ville være suverænt den hurtigste eksekvering af et forsøg, jeg har været med til,« sagde Jens Lundgren om udsigten til at have resultaterne klar allerede i april, da Uniavisen fangede ham torsdag den 26. marts.

Løbende overvågning

Faktisk går alting stærkere end nogensinde, siger professoren.

Forskningsholdet sendte deres behandlingsprotokol til godkendelse hos Lægemiddelstyrelsen fredag den 20. marts, og blot to dage efter fik de grønt lys. Det tog lidt længere tid, en uge, før de fik godkendelse fra den regionale Videnskabsetiske Komite, men den kom onsdag den 25. marts.

Fredag landede så den sidste brik i forberedelserne, da en sending med præparatet Remdesivir ankom til Danmark fra USA, efter det havde været forbi Irland, Wales og Göteborg i Sverige.

Hvis man ikke laver de forsøg, der skal til, så ved man stadigvæk ikke, hvad man skal gøre, næste gang udbruddet kommer.

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme

Nu er forsøget så indledt med det præparat, som mange læger og forskere, både i Danmark og internationalt, har fremhævet som lovende.

Forskerne springer direkte til fase tre-forsøg, hvor man undersøger præparatets effekt og bivirkninger på en større gruppe af patienter (midlet er dog tidligere blevet testet på mennesker i forbindelse med ebolaudbruddet). Samtidig har man nedsat et såkaldt data safety monitoring board, et panel af forskere, der ikke har noget at gøre med studiet, men som løbende skal overvåge data.

De kan derfor se, om der opstår bekymrende, uforudsete bivirkninger – man ved allerede, at præparatet i sjældne tilfælde kan påvirke nyrefunktionen – eller om den positive effekt af midlet omvendt er åbenbar.

I begge tilfælde kan det være uetisk at fortsætte forsøget, fortæller Jens Lundgren.

»Hvis det viser sig, at midlet har en evident positiv effekt, skal patienterne i kontrolgruppen selvfølgelig tilbydes aktiv behandling. Derfor kræver det, at det data, der bliver indsamlet for hver patient, umiddelbart bliver kommunikeret ind i en fælles database. På den måde er der konstant et overblik over, hvad der foregår.«

Følelser og frustrationer hjælper ikke

Som lægmand undrer man sig nok over, at halvdelen af de alvorligt syge patienter i forsøget ikke får den aktive medicin med det samme.

Til det siger Jens Lundgren, at forskere under ingen omstændigheder kan reducere kontrolgruppens størrelse, heller ikke i en krisesituation, som den vi står i.

»Alle naturvidenskabsfolk vil sige, at en kontrolgruppe er sindssygt vigtig, fordi man er nødt til at sammenligne resultaterne med en gruppe, der ikke har fået behandlingen. Alting er relativt.«

»Lad os nu forestille os, at den her medicin virker – det ved jeg ikke, om den gør, men det håber jeg – så vil vi i det næste forsøg sammenligne en gruppe, der kun får Remdesivir, med en gruppe, der både får Remdesivir og et nyt stof. Så kan vi se, om det forbedrer prognosen yderligere.«

Det er fint nok, at der er stærke følelser og frustrationer. Det er der også fra min side, men det hjælper bare ikke noget.

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme

Lundgren var selv med i en komite i 2017, der skulle vurdere, om det var etisk forsvarligt at bruge lodtrækningsforsøg, mens ebolaepidemien bredte sig i Vestafrika. Her var konklusionen, at det ikke bare var forsvarligt, men bydende nødvendigt.

Det handler i høj grad om at ruste sig til de bølger af virussen, der vil ramme os i fremtiden, siger Jens Lundgren.

»Hvis man ikke laver de forsøg, der skal til, så ved man stadigvæk ikke, hvad man skal gøre, næste gang udbruddet kommer. Laver man omvendt studierne, så kan man dels forberede sig bedre på næste bølge og dels håndtere udbruddet bedre, mens det er der.«

Det handler helt enkelt om, at beslutningerne i videst muligt omfang skal basere sig på systematisk videnskab og data, ikke på tro, forventninger og følelser, siger professoren. Også selv om det for mange kan virke fristende straks at bruge et præparat vidt og bredt, så snart man har en ide om, at det kan have en effekt.

»Det er fint nok, at der er stærke følelser og frustrationer. Det er der også fra min side, men det hjælper bare ikke noget. Beslutningerne skal træffes ud fra videnskabelig evidens – ud fra hvad vi ved, og ikke hvad vi tror. Vi bliver nødt til at holde fokus, for vi er ikke færdige med den her virus, heller ikke efter den første bølge.«

Annonce

Seneste