De har sparet 2.700 engangskopper og 2.000 plastikflasker

Det kan være svært at holde en konference på Københavns Universitet uden at bruge og smide væk. I hvert fald hvis man vil slippe billigt.

I flere kantiner kan det koste flere tusind kroner at vælge porcelænsservice i stedet for engangskopper og -tallerkener, hvis man bestiller forplejning til større arrangementer. Andre steder er det slet ikke muligt.

LÆS OGSÅ: Dyrt eller helt umuligt at droppe engangsservice på store dele af Københavns Universitet

Hvad kan man så gøre, hvis man gerne vil handle mere bæredygtigt? Man kan jo gøre noget selv.

Det har nogle unge forskere fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet forsøgt. Den 23. og 24. januar holdt de en konference om stress på fakultetet, og det gjorde de helt uden kød på menuen eller printede programmer og deltagerlister, ligesom de primært havde bestilt økologisk mad, te og kaffe og skåret antallet af engangskopper drastisk ned.

Det sidste gjorde de ved at bede de næsten 500 deltagere om at medbringe deres egen vandflaske. Den kunne de så fylde op ved en vandpost.

Heller ikke kaffen blev serveret i engangskopper. Sidste år bad arrangørerne deltagerne medbringe deres egen kop, og i år investerede de selv i 1.000 termokrus, som de udleverede til gæsterne.

Vi håber, at vi kan inspirere andre.

Postdoc Yun Ladegaard, konferencearrangør

De har selv regnet på tiltagene fra 2019 og er kommet frem til, at de – sammenlignet med tidligere udgaver af konferencen – sparede 2.700 engangskopper, 2.000 plastflasker, 7.000 A4-ark og over 36 kilo kød. Og de forventer, at bundlinjen er mindst lige så positiv i år.

»Vi er ikke klimahellige, og vi har også gjort os dårlige erfaringer, men vi håber, at vi kan inspirere andre,« siger Yun Ladegaard, postdoc på Institut for Psykologi, der er en af arrangørerne.

Ikke klar til radikale løsninger

Hun er »overbevist om«, at de ikke har betalt mere for konferencen, end de ville have gjort, hvis de havde fravalgt de grønne tiltag. For eksempel fordi de regner med, at deltagerne også næste år medbringer det termokrus, de fik i år, så de selv har både vandflaske og kop med i 2021.

Til gengæld har det krævet en del slid. For eksempel måtte arrangørerne bruge flere timer på at vaske de 1.000 termokrus op i hånden, så gæsterne kunne drikke af dem med det samme.

»Det er ikke industrikøkkener, vi har adgang til, så vi har måttet finde nogle alternative løsninger i et lille køkken,« siger Yun Ladegaard.

Spørgsmålet er, om det er det værd?

»Det er jo et valg, vi har taget, og der er ting, der kunne gøres lettere, og der er ting, der kunne systematiseres mere. Nu har vi valgt at være lidt græsrodsagtige og starte noget, og så må vi se, om det har virket. Det kan jo være, at vi er med til at ændre folks mindset.«

Ifølge Yun Ladegaard er der et loft for, hvor radikalt man kan gå til værks.

For eksempel vurderede arrangørerne, at ikke alle gæster ville være indstillet på at medbringe både kop og glas, især når de betaler over tusind kroner om dagen i deltagergebyr. Sidste år blev den rent vegetariske og veganske menu da også genstand for nogle vrisne kommentarer.

»Hvis du havde en lavere pris, kunne du bede folk om mere, for de skal også føle, at de får noget, og det er de måske ikke helt klar til at ofre for klimaet. Det er de måske næste år. Det ville jo være let at bede folk om at tage en flaske og en kop med, så vi kun skal sørge for kaffe,« siger Yun Ladegaard.

Helt grøn er konferencen stadig ikke: I år var maden primært økologisk og kødfri, men den blev fortsat serveret på engangstallerkner, ligesom arrangørerne bestilte hundrede engangskopper af bionedbrydeligt pap til de gæster, der glemte en vandflaske.

De 1.000 termokrus er også et sats. Fordi det er dyrt i CO₂-regnskabet at producere krusene, er det en investering, der kun er til gavn for klimaet, hvis deltagerne bruger dem i lang tid efter konferencen, for eksempel i stedet for de engangskopper, der dominerer de fleste steder på Københavns Universitet.

»Vi kan endnu ikke påstå, at det er en bæredygtig konference, men vi har prøvet at lege med det, og nu må vi se, om folk vil lege med,« sagde Yun Ladegaard inden konferencen startede.

Et stærkt signal

De har på intet tidspunkt forsøgt at hente hjælp centralt fra Københavns Universitet, men det betyder ikke, at universitetet er uden ansvar, siger hun.

Hun opfordrer universitetet til at lave en slags forslagskatalog, hvor det fremgår, hvor meget CO₂ man kan spare på en række grønne tiltag.

»Den enkelte arrangør kan så vurdere, hvad man vil bruge energi på. Det er bedre end ingenting bare at gøre en eller to ting. Kan vi lade være med at printe, eller kan vi spise vegetarisk?« siger Yun Ladegaard.

»Måske vil det ikke se mærkeligt ud næste år, at alt er vegetarisk, og at man skal have sine egne kopper og glas med. Det ville være et ret stærkt signal, hvis det var Københavns Universitet, der anbefalede det.«

Tomas Refslund Poulsen, leder af Grøn Campus, siger, at det er muligt at opgøre den CO₂-gevinst, som arrangører kan hente ved for eksempel at gå over til vegetarisk kost. Det er straks sværere at fastsætte klimagevinsten ved at skifte engangskopper ud med porcelænsservice – eller at give gæsterne termokrus, et tiltag, der kun er grønt, hvis krusene bliver genbrugt mange gange.

Han oplyser dog, at Københavns Universitet allerede har en oversigt over bæredygtige valg, som ansatte kan tage, når de arrangerer konferencer og bestiller forplejning. Den kan ses her og her.