Dyrt eller helt umuligt at droppe engangsservice på store dele af Københavns Universitet

Der står altid et papkrus og venter på postdoc Nikoline Borgermann, når hun dukker op til møder og konferencer, blandt andet i Mærsk Tårnet.

Her bliver maden og kaffen ifølge forskeren kun sjældent serveret i krus og tallerkener af porcelæn, langt oftere i pap, der kun kan bruges en enkelt gang og derfor ikke er en ideel løsning for miljø og klima.

Da hun den 25. oktober deltog i en konference i Mærsk Tårnet, endda arrangeret af den grønne organisation IPBES (The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services), blev hun igen mødt af papkrus og -tallerkener. Efterfølgende satte hun sig for at undersøge, hvordan det kunne være, og svaret fik hun i kroner og øre: Det koster 9,60 kroner per person for hver servering at få tallerkener og kopper af porcelæn samt bestik af metal fra kantinen i Mærsk Tårnet, mens det koster 1,60 kroner at bruge papkrus og –tallerkener samt bestik af bambus.

Hvis man er flere hundrede samlet til et arrangement, sådan som de var til IPBES-konferencen, og der endda er flere serveringer end én, kan det koste arrangørerne tusindvis af kroner at vælge service af porcelæn. Nikoline Borgermann har selv regnet sig frem til, at beløbet var cirka 8.000 kroner for konferencen, hun deltog i.

Der er et kæmpe økonomisk incitament til, at man vælger engangsservice, og det gør, at det er svært at ændre vores dårlige vaner.

Nikoline Borgermann, postdoc

Andre gange er der færre serveringer og færre gæster, men valget af engangsservice kan påvirke budgettet betydeligt, selv til mindre arrangementer.

»På mit center er det ledelsens holdning, at man principielt gerne vil være med til den grønne omstilling, men spørgsmålet er, om de ønsker at forsvare over for bevillingsgivere, at de bruger så mange penge på at have en porcelænskop i hånden, når de holder et møde?« spørger Nikoline Borgermann, der er ansat på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research.

»Der er et kæmpe økonomisk incitament til, at man vælger engangsservice, og det gør, at det er svært at ændre vores dårlige vaner.«

»En lavthængende frugt«

Også andre steder på Københavns Universitet er der store summer at spare, hvis man vælger engangsservice.

I kantinen på CSS koster det 12 kroner at få porcelænsservice og to kroner at få engangsservice per person, altså en endnu større forskel end i Mærsk Tårnet. På Nørregade varierer prisforskellen, afhængig af hvilket lokale forplejningen skal leveres til, men kantinen oplyser, at porcelænsservice i gennemsnit koster cirka fem kroner mere per næse.

På Søndre Campus fremgår det dog, at Fazer, der står for kantinedriften, tager tre kroner for engangskopper og to kroner for vandglas. Det er til gengæld det eneste engangsservice, de tilbyder.

Imens oplyser de i kantinen på Frederiksberg Campus, at de slet ikke har nok porcelænsservice til større arrangementer.

En ting er nemlig, at det kan være dyrt at fravælge engangsservice, noget andet er, at det til tider slet ikke er muligt.

Faktisk fandt Nikoline Borgermann ud af, at organisationen IPBES var villige til at betale for servicen, men at kantinen havde afvist deres ønske. Dertil var der for mange gæster til arrangementet.

Borgermann siger, at hun ikke klandrer kantinen, der drives af firmaet Chartwells. De har bare vundet et offentligt udbud, hvor prisen har været en afgørende faktor.

I stedet argumenterer hun for, at Københavns Universitet skal ændre kriterierne, når de sender kantiner i offentligt udbud. Sådan at firmaerne ikke bare skal kunne vise »det bedste forhold mellem pris og kvalitet,« som det hedder i det aktuelle udbud af syv kantiner på SCIENCE-fakultetet, men også skal kunne garantere, at engangsservice ikke vil blive brugt.

»Så længe det ikke er et krav, kommer det ikke til at ske, fordi man ikke vinder udbuddet med grønne ambitioner. Man vinder et udbud, fordi man har en knivskarp pris, hvor man har skåret så meget som muligt væk. Så hvis vi ikke sætter det som et krav, at man skal drive kantine og levere forplejning til alle arrangementer uden brug af engangsservice, så kommer det ikke til at ske,« siger Nikoline Borgermann.

»Der er så mange komplekse problemstillinger i den grønne omstilling, men den her er virkelig en af de simple. Det er en lavthængende frugt.«

Porcelæn er miljørigtigt – hvis det bruges nok

Kan det også betale sig at plukke frugten?

Anders Damgaard, seniorforsker på DTU Miljø, siger, at det ikke altid er simpelt at udregne miljøbelastningen af engangsservice og porcelænsservice. Går kopperne hurtigt i stykker, eller stjæler folk bestikket – sådan som det er sket i stor stil på Søndre Campus – er det ikke givet, at investeringen kan svare sig.

LÆS OGSÅ: Folk gafler gaflerne på Søndre Campus.

»Men,« tilføjer han, »hvis man bruger en porcelænskop nok gange, så vil det være den mest miljørigtige løsning. Potentielt kan de jo bruges flere tusinde gange.«

»Og hvis man allerede har investeret i dem, handler det bare om at få dem brugt mest muligt. Hver gang man bruger dem, spreder man investeringen, mens man undgår at bruge engangsservice, og det er positivt for miljøet.«

Anders Damgaard siger også, at det ikke løser problemet at bruge bionedbrydelige kopper som dem, de har i Mærsk Tårnet, fordi de i mange tilfælde stadig indeholder plastik til at holde på væsken (også lågene er fortsat af plastik). Desuden er der stadig en miljøpåvirkning af at producere, transportere og afbrænde biobaserede materialer.

Claus Felby, forhenværende professor i skov, natur og biomasse på Københavns Universitet, nu ansvarlig for Novo Nordisk Fondens tildeling af bevillinger inden for life-science forskning, siger, at samfundet er forpligtet til at nedbringe vores ressourceforbrug i lyset af klimaforandringerne. I den forbindelse er det ifølge forskeren »lige til højrebenet« at gå helt over til service, der kan bruges flere gange. Særligt fordi opvasken i dag har et mindre miljøaftryk end tidligere.

Det kan godt være, at det økonomisk stadig ikke kan svare sig, men alt andet lige skal vi væk fra engangsservice.

Claus Felby, Novo Nordisk Fonden

»Uden at have lavet en udregning vil jeg tro, at det er langt bedre klimamæssigt for Københavns Universitet at bruge flergangsservice, fordi vores energi i dag i langt højere grad kommer fra fornybare energikilder. Det er ikke længere kun kul, der kommer ud af stikkontakten,« siger han.

»Det kan godt være, at det økonomisk stadig ikke kan svare sig, men alt andet lige skal vi væk fra engangsservice.«

Sigter mod færre engangskopper

I Mærsk Tårnet siger køkkenchef Alexander Saltoft Baumgarten, at kantinen arbejder på at nedbringe prisforskellen mellem engangs- og porcelænsservice. I sidste ende med målet om at udfase engangsservice.

Men han tilføjer, at det ikke er en let øvelse, da det skal gøres inden for det budget, kantinen arbejder med. Og det koster penge at bruge service, der kan genbruges, fordi det skal indsamles og opvaskes efter brug, noget, der kræver en del arbejdstimer.

For slet ikke at tale om alt det bestik og alle de kopper, der går i stykker eller forsvinder, blandt andet på grund af langfingrede besøgende.

»Det skal kunne betale sig, for hvis indkøbene af kopper fx ender med at blive for dyre, så er jeg nødt til at sætte prisen op på kaffe, og det falder jo ikke i god jord. Men vi vil gerne væk fra at bruge engangsservice alle andre steder end i caféen, og det arbejder vi også på,« siger Alexander Saltoft Baumgarten.

Universitetet er ikke en kaffebar på Strøget

Nikoline Borgermann har haft svært ved at finde eksempler på andre universiteter, der helt har afskaffet brugen af engangsservice. Netop derfor siger hun, at Københavns Universitet bør gå forrest – for at sætte et eksempel og i øvrigt høste god PR.

Vi beder jo ikke om guldtoiletter, vi beder om noget, der faktisk var almindelig kutyme for nogle år siden. Det har vi haft råd til før, og det har vi også råd til nu.

Nikoline Borgermann, postdoc

»Vi er ikke en kaffebar på Strøget, vi er et lukket system. Selvfølgelig kan det lade sig gøre, at alt bliver porcelænsservice. Det er måske et benarbejde at hente ting og klare opvasken, men det er ikke raketvidenskab,« siger hun.

Hun tilføjer, at hun er bevidst om, at det sandsynligvis vil være dyrere for universitetet – og de besøgende, der køber mad og kaffe – at få kantinerne til at garantere, at de ikke vil bruge engangsservice. Også selv om hun påpeger, at der vil være færre udgifter forbundet med at håndtere skrald.

»Det bliver nok ikke dobbelt så dyrt at købe sin frokost – det tror jeg ikke på. Og det kan ikke være et argument for at producere så meget skrald fra skov. Det er en pris, vi skal være villige til at betale,« siger Nikoline Borgermann og tilføjer, at engangsservicen først har bredt sig i de seneste år på Københavns Universitet.

»Vi beder jo ikke om guldtoiletter, vi beder om noget, der faktisk var almindelig kutyme for nogle år siden. Det har vi haft råd til før, og det har vi også råd til nu.«

»Ikke her, vi bruger kræfterne mest effektivt«

Vicedirektør for kommunikation, Jasper Steen Winkel, siger, at Københavns Universitet er ved at udfase engangsservice af oliebaseret plast for at nedbringe sit CO2-aftryk yderligere. Desuden har EU indført et forbud mod plastiksugerør, -tallerkener og –bestik samt kopper og fødevarebeholdere af flamingoplast – et forbud, der gælder fra 2021.

Vicedirektøren siger, at universitetet arbejder på at gøre prisen for de bæredygtige løsninger så lav som mulig – men »det er ikke helt simpelt at gøre klimaregnestykket op«.

»Hvis den service, der bliver brugt flere gange, skal fornys hele tiden eller går i stykker og ikke kan genanvendes, så er det et helt andet regnestykke, end hvis man kan bruge en glaskop tusindvis af gange. Derfor kan den løsning, der er valgt i Mærsk Tårnet under nogle omstændigheder være fornuftig, men vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan for at vælge de mest bæredygtige løsninger og komme væk fra ’brug og smid væk’-kulturen,« siger Jasper Steen Winkel.

Men når man har købt flergangsservicen, er det mest miljørigtigt at bruge den frem for at bruge engangsservice. Vil man gøre noget for at nedbringe prisforskellen i kantinerne?

»Valget er jo ikke kun mellem, hvad man har købt. Det handler om, at hvis en tiendedel af kopperne går i stykker inden for samme år, så er det muligt, at klimabelastningen kan være større.«

»Og hvis du har en porcelænskop, så skal den vaskes af, og det koster flere penge. Der er en ekstraregning, og det kræver, at universitetet fremadrettet skal bruge flere penge på bæredygtige løsninger.«

Så det, du siger, er, at udgiften er for stor i forhold til gevinsten?

»Vi skal selvfølgelig reducere vores udslip, og vi skal væk fra brug og smid væk-kulturen. Vi arbejder på at finde de mest bæredygtige løsninger. Når vi ser på universitetets samlede klimaaftryk, så fylder det her område ikke særligt meget. Så hvis vi skal reducere vores klimaaftryk mest, skal vi kigge andre steder hen – fx på energiforbrug og varmeforbrug og antal af kvadratmeter. Det betyder ikke, at vi ikke vil gøre noget her, men hvis vi vil arbejde mest effektivt, så er det faktisk nogle andre steder, vi skal sætte ind først.«