De kvindelige akademikere mangler i KU's historieskrivning

17. maj 2017 blev Inge Lehmann hædret på Københavns Universitet som en af de største danske videnskabskvinder gennem tiderne med et festsymposium og afsløring af et monument ved siden af Niels Bohr og H.C. Ørsted.

Ved den lejlighed var man ikke opmærksom på, at arkivar Lif Lund Jacobsen arbejdede på en videnskabelig biografi om Inge Lehmann. Den fortæller hun om på et symposium 17. november 2017 med titel: De første kvindelige forskere og kvindeforskere på Københavns Universitet.

Undladelsessynden var overskriften på pressemeddelelsen 8. marts i 2015, hvor det kommende monument blev præsenteret. Man havde undladt at hædre Inge Lehmann for hendes banebrydende opdagelse af jordens kerne. »De store forandringer skabes dog næppe af en enkelt ‘helligdag’«, står der i slutningen af pressemeddelelsen. Det kræver nogle lange seje træk. »Alt andet vil være en ny undladelsesynd.«

Det vil også være en undladelsessynd ikke at få skrevet historien om de kvindelige akademikere. De kvindelige forskeres historie fylder kun 23 sider i værket om Københavns Universitets Historie 1479 til 1970, 14 bind, som fylder over en halv meter, 61 cm for at være nøjagtig.

Det, der ikke var muligt i 1979, må være muligt i 2029. Eller frem mod 2029. For allerede i 2019 er det 100 år siden, at vi fik loven om ligeløn, som betød, at kvindelige akademikere kunne få samme løn som mænd. Indtil da fik for eksempel de kvindelige akademisk uddannede arkivarer 40 procent af mandens løn.

2021 er det er 100 år siden, at kvinder kunne få ansættelse i det offentlige, og så kommer 2025, hvor det er 150 år siden, at kvinder fik lov til at studere. Og om få år er det 100 år siden, at Danmark fik sit andet universitet.

Man kan starte i det små. Universitetshistorien har sit eget site på KU’s hjemmeside, og her er der et enkelt opslag om kvindernes adgang til universitetet. Men det er alt.

Mændenes studenteroprør?

Sitet ‘Studenteroprøret i ’68’,  bringer øjenberetninger fra begivenhederne fra 6 mænd! Desuden billedet af studenten Finn Einar Madsen, som fortrængte rektor Mogens Fog fra talerstolen under årsfesten, som er blevet selve symbolet på studenteroprøret.

Omkring 40 procent af de studerende var på det tidspunkt kvinder, så der må da have været en enkelt kvinde blandt oprørerne. Det var der, for jeg var der. Jeg var med i studenterrådet på Odense Universitet, medlem af boligudvalget, og vi deltog i DSFs møder.

De kvindelige forskeres og kvinde- og kønsforskningens historie må skrives, og kvinderne må med ind i hjertet af både universitetets historie og den fremtidige strategi.

Jeg var vældig imponeret over de højtråbende kvinder, mens jeg selv hørte til den tavse skare. To år efter i 1970 blev Fogs talerstol erobret af en studine, som bød de nye studerende velkommen til mændenes bedste ægteskabsmarked. Ekstra Bladet har skildret aktionen 3. september 1970. Hvorfor er den begivenhed ikke med?

Siden 1979 er der desuden sket det, at kvindeforskningen voksede frem og blev til bøger, værker og disputatser i løbet af 1980’erne. 1984 forsvarede Pil Dahlerup sin disputats Det moderne gennembruds kvinder under stor opmærksomhed. Året efter skrev Nana Damsholt disputatsen Kvindebilledet i dansk middelalder.

Kvindehistorie, kvindeteologi, kvinderet og kvindelitteratur voksede frem. Den historie fortælles på symposiet af Nanna Damsholt, Lone Fatum, Kirsten Ketscher Elisabeth Møller Jensen, Beth Juncker, Anne Birgitte Richard og Marianne Stidsen.

De kvindelige forskeres og kvinde- og kønsforskningens historie må skrives, og kvinderne må med ind i hjertet af både universitetets historie og den fremtidige strategi. Hvorfor ikke lade målet for 2029 være et kønsbalanceret universitet?