De lavede årets bedste forskning - men ingen vil støtte dem

Det lyder lidt som noget fra en sci-fi-film, men det er prisvindende dansk forskning.

Under det omfattende forskningsprojekt GenomeDenmark har 60 forskere fra både Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og det kinesiske genanalysefirma BGI Europe i detaljer kortlagt 150 danskeres fulde arvemasse – det, der kaldes et genom – via en ny, banebrydende metode.

Som en del af projektet har Danmark fået sit eget reference-genom – en slags genetisk opslagsværk, som læger og genforskere kan slå op i for at se, hvordan danskernes arveanlæg er opbygget.

Håbet er, at opslagsværket kan anvendes til bedre behandling og forebyggelse af sygdomme i fremtiden.

Publiceret i Nature

Det videnskabelige studie, der kortlægger danskernes genom, blev i august publiceret i Nature – et af verdens mest prestigefulde videnskabelige tidsskrifter.

Nu er GenomeDenmark kåret til Årets Danske Forskningsresultat 2017 af Videnskab.dk’s læsere blandt ti forskellige danske forskningsprojekter udvalgt af redaktionen.

»Det er vi rigtig stolte af. Vi er et stort forskerhold fra tre danske universiteter bestående af blandt andet genforskere, molekylærbiologer, læger og bioetikere, der har arbejdet på det her siden 2012. Vi håber, at resultaterne på længere sigt kan bruges til at forbedre behandlingen af fx kræft og diabetes,« siger professor i molekylærbiologi på KU og projektleder på GenomeDenmark Karsten Kristiansen.

Metoden vil være relativ simpel – man tager en blodprøve fra fx en diabetespatient, får lavet en genomanalyse og sammenligner resultatet med det genetiske leksikon.

»Så kan man undersøge genomet fra patienten og vurdere, hvilken behandling, der vil gøre størst nytte ud fra vedkommendes genetik. Det er det, man kalder personlig medicin, hvor patienter får medicin baseret på en analyse af deres genetik,« forklarer Karsten Kristiansen.

Mangler finansiering

Men før man når så langt, kræver det mere forskning. Og her er folkene bag GenomeDenmark stødt på et problem.

Forskningsprojektet blev støttet af InnovationsFonden med cirka 40 millioner i 2011. Men med et stort forskerhold og samarbejde med et biotekfirma i Kina er pengene brugt forlængst. Forskerne har endnu ikke kunnet skaffe den nødvendige finansiering til at lave pilotprojekter til at sekventere generne for en række sygdomme.

»Der er mange patienter med sygdomme som kræft, diabetes og hjertekarsygdomme, som ikke bliver raske af den behandling, de får. Vi er overbeviste om, at man vil kunne hjælpe mange med livstruende sygdomme med personlig medicin. Vi mener, at Danmark har en enestående mulighed for at blive nogle af de bedste i verden inden for dette område. Men det kræver midler til pilotprojekter med sekventering,« siger Karsten Kristiansen.

Ifølge Karsten Kristiansen vil et pilotprojekt kunne gennemføres i løbet af få år og bane vej for nye resultater, som er afgørende, hvis danske patienter skal have gavn af GenomeDenmark i praksis.

»Vi har lavet en plan for et pilotprojekt, der kan gennemføres inden for tre-fire år. Der vil vi gerne undersøge diabetespatienter, som kunne få afpasset deres behandling i forhold til deres genetiske baggrund. Der er så mange muligheder inden for dette område, og i den lange ende vil man kunne spare samfundet for dyr fejlbehandling af patienter. Men vi har endnu ikke opnået støtte fra nogle af de store fonde,« siger Karsten Kristiansen.

»Vi er bagefter USA og England«

Han håber, at anerkendelsen og kåringen til Årets Danske Forskningsresultat 2017 kan medføre, at GenomeDenmark får fondsmidler til at lave pilotprojekter. Men han frygter, at Danmark bliver overhalet af lande som USA og England, der allerede har investeret milliardbeløb i personlig medicin.

På sigt kan personlig medicin spare samfundet for store summer brugt på ineffektiv behandling til glæde også for de mange behandlede patienter.

Karsten Kristiansen, projektleder og professor i molekylærbiologi

»Vi har nogle enestående muligheder, men hvis vi skal kunne bruge det medicinsk, så skal vi i gang nu. I England har man investeret tre milliarder i dette område i løbet af de sidste par år, og i USA er man allerede i gang med forsøg, hvor man sammenligner en patientgruppe, der får almindelig behandling og en gruppe, der får genetisk bestemt behandling.«

Hvad ville det kræve, hvis Danmark skulle være i front inden for personlig medicin på verdensplan?

»Nok omkring to milliarder over ti år. Men hvis du ser på det samlede sygehusbudget, så er det ikke ret mange penge. Eller hvis du ser på, hvad fejlbehandling årligt koster i sundhedsvæsnet. På sigt kan personlig medicin spare samfundet for store summer brugt på ineffektiv behandling til glæde også for de mange behandlede patienter.«