De studerende falder om af stress – lyt til dem!

48 procent af de studerende på Københavns Universitet oplever alvorlige stresssymptomer i deres dagligdag på studiet ifølge årets store trivselsundersøgelse.

Det er et uhyggeligt tal. Alle alarmklokker bør ringe. Derfor er det glædeligt, at Uddannelses- og Forskningsministeriet vil bruge 25 millioner kroner på pilotprojekter på uddannelsesinstitutionerne, der kan være med til at løse problemet.

Ressourcestærk, men overbelastet

Det er vigtigt, at løsningen ikke alene udarbejdes af eksperter, der kigger på problemet udefra. Vi skal lytte til de studerende selv, og vi skal se på de initiativer, der allerede virker.

Stressede studerende er en særlig gruppe: Mange er ressourcestærke, men alligevel lagt ned af stressende omstændigheder. Mange af de stærke studerende har svært ved at se i øjnene, at de har brug for hjælp. De er jo ikke syge, så de føler ikke, at de har behov for behandling.

Alle alarmklokker bør ringe.

For et par år siden valgte en håndfuld studerende på Københavns Universitet at iværksætte deres eget initiativ. Vi startede Meditationsfællesskabet, et initiativ der skulle være med til at øge de studerendes trivsel ved at danne et fællesskab om nærvær, fordybelse og mentaltræning.

Initiativet, som udelukkende er frivilligt drevet af de studerende selv, har mødt enorm opbakning og tæller nu over 500 medlemmer.

LÆS OGSÅ: Studerende mediterer sig ud af stress og eksamensangst

Overbelastet, ja, men ikke syg

Det er vores erfaring, at de studerende, der benytter sig af meditationsfællesskabet ikke føler, at det er behandling, de har behov for. De har brug for fællesskaber, hvor de kan være sammen om noget andet end præstation, og meditation har spillet en vigtig rolle i initiativet, fordi det er en øvelse i at være nærværende og slippe for at skulle præstere.

Meditation er en sundhedsfremmende metode, de studerende kan tage med hjem og praktisere, uden at det bliver til ’behandling’. Man kan tage sig af sin mentale sundhed uden at skulle være ’syg’ først, og det lader til at appellere til denne gruppe af ressourcestærke, men overbelastede unge.

Vi mener, at de studerende skal have en mental sundhedshub på universitetet. Vi anerkender, at problemets omfang i høj grad er strukturelt betinget, men vi kan ikke bare sætte os ned og vente på strukturelle forandringer.

Et fysisk sted væk fra stress

Først og fremmest skal vi have ændret præstations- og perfektionskulturen. Vi skal have relationer og venskaber tilbage som en naturlig del af studielivet, vi skal have lysten til at lære tilbage, og vi skal have fokus væk fra 12-tallerne.

De studerende skal have et fysisk rum, hvor de kan gå hen og slappe af, være offline, hygge sig og være sammen med deres medstuderende, uden at der nødvendigvis er et fagligt formål.

Og så synes vi, at de studerende skal have gratis adgang til mentaltræningsværktøjer som fx mindfulness og meditation, som ifølge videnskaben effektivt øger den mentale sundhed og lindrer lidelser som stress, angst og depression – og som er langt billigere, end hvis alle skulle have face-to-face samtaler med en psykolog.

En sundhedshub skal ikke være en behandlingsklinik, for stressede studerende er ikke syge. Det, mange studerende mangler, er levende, sanselige, kreative og sundhedsfremmende fællesskaber. Vi har sendt vores forslag til ledelsen på Københavns Universitet, og vi håber, den vil lytte.