Fyringer på SCIENCE, lukkede stillerum og endnu et år med en forkølet klimaindsats. Det var de tre mest sejlivede emner i Uniavisens debatspalter i 2025. Forskeres arbejdsforhold fyldte også en del, ligesom trivsel for de studerende gjorde det. Folk har efterhånden lært, at man ikke bare skal finde sig i at have det dårligt. Det afspejler sig her i spalterne.

Administrationsreformen trådte i kraft i marts i år, men debatten om den blussede ikke tilsvarende op, i hvert fald ikke her på debatsiderne (vi skrev til gengæld en hel masse artikler om det, hvor flere tog bladet fra munden). Det var også småt med ordene om det navnkundige 150-årsjubilæum, selvom en kronik eller to da kom med den obligatoriske pointe: Det halter stadig med ligestillingen på KU (surprise).

LÆS OGSÅ: SERIE: Et halvt år med den nye administration

Handikap og funktionsnedsættelse var fortsat på dagsordenen, og som altid skvulpede verdens øvrige begivenheder over i dette lille universitetsmedie – i år især i form af en hel del kommunalvalgdebat fra de mange studerende og ansatte på KU, der stillede op for deres lokalsamfund i efteråret.

Men hvem er I egentlig, vores højtskattede skribenter? Hvad læser I, og hvor kommer I fra? Hvem er KU’s talende klasse? Og hvem glimrer ved sit fravær?

Det vil jeg traditionen tro give læserne et lille indblik i her, hvor året lakker mod enden. Dels fordi det er sjovt, men faktisk også, fordi det er vigtigt. Hvem kommer til orde, hvem former samtalen? Det skal gerne være nogenlunde balanceret på køn, og det er også i orden, hvis I ikke alle sammen kommer fra Statskundskab.

I år er det faktisk lykkedes os at høre fra et par minoriserede fysikstuderende. Men jeg mangler stadig en geolog. Kom frit frem, oh I klippekyndige!

Under 50 procent mænd – say what?!!

Yes, du læste overskriften rigtigt. Hvorfor er det så vildt? Fordi medier over hele den vestlige verden bakser med at få flere kvinder i spalterne, og tidligere opgørelser i Danmark viser, at det i de landsdækkende aviser kun var en tredjedel af alle debatindlæg i 2023, der var skrevet af kvinder. Derfor tillader jeg mig som debatredaktør at være lidt stolt af, at Uniavisen nu for andet år i træk kan bryste sig af en stort set ligelig kønsfordeling blandt sine debattører.

Når jeg siger stort set, er det, fordi andelen af kvinder faktisk kun er 47 procent (mens mænd står for 49 procent). De resterende 4 procent udgøres af folk, der ikke identificerer sig som nogen af delene, og som Uniavisens spalter heldigvis er rige på.

Optællingen er foretaget på baggrund af navne, medmindre vi kender debattørens kønsidentitet. Debatindlæg med et stort antal underskrivere (mere end seks) er ikke talt med.

Det betyder jo så, at der stadig er et par procentpoint forskel mellem mænd og kvinder – og det altså til trods for en aktiv indsats fra nærværende debatredaktør, som hver dag forsøger at scoute nye, seje damer med meninger. Det siger lidt om, at førnævnte obligatoriske kronikker desværre har ret: Også her halter det fortsat med KU’s ligestilling i dette jubilæumsår.

Hvordan kender vi så lige folks kønsidentitet, spørger du måske? Mestendels, fordi vi kender vores skribenter. Optællingen er som udgangspunkt baseret på et skøn, men i mange tilfælde ved vi heldigvis også, hvem vores debattører er, og det gør jo det hele lidt lettere.

Det er motiverende med plads til forbedring, og det er der jo fortsat her. Men der er også plads til et lille bitte klap på skulderen til jer selv, alle I gæve kvinder og nonbinære på KU, som tager ordet oftere end jeres kønsfæller ude i det resterende samfund. Tak for det, og tak for at gøre det i Uniavisen!

I svarer faktisk hinanden

Somme tider kan man som journalist, debattør eller skribent nages af den svage, bange anelse, at man sender sin tekst direkte ud i tomheden, uvisheden – ja ak, ulæstheden! For sig mig, er der overhovedet nogen, der læser med, hallo?

Indimellem er man så heldig at modtage en mail eller falde over et Facebook-kommentarspor, der på mere eller mindre nænsom vis bekræfter én i, at der skam er nogen på den anden side. Men det allerbedste er jo, hvis dét, man starter i avisen, lever videre i selvsamme avis de følgende dage og uger (det synes avisen i hvert fald). Og det er faktisk præcis, hvad Uniavisens debatter er ganske gode til at gøre.

LÆS OGSÅ: Stillerum og studenterpræster kan ikke sammenlignes

For noget, der virkelig glæder denne redaktør, er, at I i bredt omfang forholder jer til, hvad hinanden siger. Næsten en fjerdedel (24 procent) af alle årets debatindlæg svarede på et andet debatindlæg eller på noget, der i øvrigt var blevet sagt her i avisen. Det skal man ikke nødvendigvis tage for givet, men det vækker håb for den offentlige samtale. Godt gået af jer.

At det så ikke ligefrem er KU’s øverste ledelse, der tegner sig for størsteparten af replikkerne, får være. Sidste år svarede ledelsen fem gange på kritik, hvilket var færre gange, end de fik tilbuddet (jeg beder om en replik, hver gang nogen kritiserer dem). I år skrev ledelsen tre debatsvar, hvilket jo så var to færre end sidste år. Til gengæld er de mange ledere rundt om institutter og fakulteter ganske gode til at besvare kritik, når den kommer her i spalterne. Det er vi glade for.

Vi saaaavner TAP’erne

Der må være nogle eksamensopgaver, der bliver liret af med venstre hånd (læs: ChatGPT) med al den tid, de studerende har til at skrive debatindlæg i Uniavisen!

VIP står for videnskabeligt personale, mens TAP står for teknisk-administrativt personale. Eksterne er alle, der ikke er studerende eller ansatte ved KU.

Selvom tallet var endnu højere sidste år (58 procent), indtager de studerende stadig en klar førsteplads og udgør præcis 50 procent af vores debattører. De ansatte udgør 35 procent (eksklusive ledere). Den andel har tidligere været højere, men de seneste år har de studerende taget prisen. Kuk kuk, KU-kolleger, hvor er I?

Det er (forventeligt, tør man sige) ikke så meget VIP’erne, vi savner, som det er jer TAP’er. Det er jo ikke, fordi der ikke sker ting og sager i administrationen for tiden (måske sker der faktisk lidt for meget til, at der også er overskud til at skrive i Uniavisen?), men vi vil så gerne høre fra jer. Jeg tror, I ser nogle ting, som ingen andre ser. Eller før andre ser dem. Del dem med os, venner.

Ledere rundt om udgør 8 procent af debattørerne (topledelsen heraf halvandet procentpoint), hvilket jeg som sagt er godt tilfreds med (udover det med topledelsen). Dekaner, institutledere og it-chefer rundt omkring kan godt give svar på tiltale. Og det er bare så fedt, når I tager jer tid til det.

Hvem er de sidste 7 procent så? Jo, det er såmænd eksterne stemmer, det vil sige folk, der ikke studerer eller arbejder på KU, men som alligevel har noget relevant for KU-folket på sinde. De bekræfter mig i, at Uniavisen rækker ud over KU’s trange mure og ind i universitetets store omverden, hvor vi heldigvis også bliver læst.

Er dyrlæger aldrig utilfredse?

Faktisk laver jeg bare denne her optælling på fakultetsniveau, men det kræver ikke nogen fintælling at erklære, at en rigtig stor del af Uniavisens debattører læser statskundskab. Og hey, det er der ikke noget galt i! Vi elsker et godt studenterpolitisk slagsmål, en finurlig analyse eller et smart LinkedIn-opslag forklædt som debatindlæg (mest de to første).

Vi vil bare så gerne også høre fra jordbrugsøkonomerne, etnologerne og de dyrlægestuderende. Er jeres pensum helt super? Ikke for hvidt og ciskønnet? Er I bare fuldkommen tilfredse med toiletpapiret på campus? Savner I aldrig, at nogen optager jeres forelæsninger? Jeg undrer mig bare.

Det er ikke alle debattører, som det giver mening at placere på et fakultet. For eksempel ledelsen eller eksterne skribenter. Her er kun medregnet fakultetsspecifikke indlæg.

Nu skal jeg dog ikke gøre jer alt for uret. Lige netop SCIENCE har faktisk bidraget overordentligt til debatspalterne i år, både studerende og ansatte. Jeg tilskriver det de mange fyringer, som virkelig har fået folk op af stolene – men også et par fysikstuderende, som bare er mere end almindeligt politisk engagerede. Bliv ved med det, det klæder jer!

Det er dog fortsat de tørre fag, der taler mest, og det kan jo i sidste ende næppe undre nogen. Jeg lovede sidste år (og glemte det fuldkommen, indtil jeg læste det igen nu) at indhente et debatindlæg fra en geolog, og det må jeg med skam bekende, at jeg ikke har gjort. Så det må fortsat være planen for 2026. Genbrug af nytårsforsæt – meget bæredygtigt.

Vi afholder jo et kursus

Er du tilfældigvis geolog? Eller er du bare en hvilken som helst anden studerende eller ansat på KU, som kunne tænke dig at blive bedre til at skrive debatindlæg?

Så skal du komme til Uniavisens debatkursus, som finder sted næste gang til foråret 2026. Mere info følger her i Uniavisen, så hold øjnene åbne efter nytår.

Indtil da vil jeg bare sige: Skriv dog til os. Vi elsker at høre fra jer (også jer mænd fra Statskundskab) på debat@uniavisen.dk!