Akademisk boykot af Israel, KU’s haltende klimaindsats, administrationsreformen. De tre emner var de klare højdespringere i Uniavisens debatspalter i 2024. Flytningen af CSS til KUA fyldte også ganske meget, ligesom vi jo aldrig kommer uden om univalget.

Handikap og funktionsnedsættelser var på dagsordenen, og så flød efterårets store folkelige samtaleemne selvfølgelig også over i vores spalter i form af en navnkundig KU-alumne (ja, jeg taler om Katherine Diez).

Jeres interesser spænder med andre ord bredt, kære læsere og skribenter. Men hvem er I, alle jer debattører? Hvad læser I, og hvor kommer I fra? Hvem er KU’s talende klasse? Og hvem glimrer ved sit fravær?

Det vil jeg traditionen tro give læserne et lille indblik i her, hvor året lakker mod enden. Dels fordi det er sjovt, men også, fordi det er vigtigt. Hvem kommer til orde, hvem former samtalen? Der skal gerne være nogenlunde balance, hvad angår køn, etnicitet – og også meget gerne studieretning – i koret af stemmer.

Hvem elsker ikke en hvid mand fra Statskundskab (personligt er jeg for eksempel gift med én), men vi vil nu engang også gerne høre fra minoriserede fysikstuderende. Og det siges jo, at hvis man vil forbedre sig på et parameter – så skal man måle på det. Så det har jeg gjort. Og det går overordnet set … ret godt.

Næsten 50/50

Vi spørger ikke om jeres kønsidentitet, når I skriver til os (måske burde vi?). Derfor er optællingen simpelthen baseret på, hvad I hedder, og hvad folk, der hedder dét, typisk har af køn (debatindlæg med mere end fem afsendere er ikke talt med). Det er ikke en perfekt metode, men det er den, der bruges i forskning på området, og i øvrigt den eneste, jeg kunne finde på.

Med disse metodiske forbehold in mente kan jeg gå videre til bekendelsen. For jeg siger det ærligt: Jeg har sgu været lidt, skal vi kalde det bestemt, hvad angår den kønsdagsorden dér.

Altså, jeg kan finde på at spørge organisationer med en mandlig forperson, om de ikke skulle lade et kvindeligt medlem skrive indlægget i stedet. I bedste fald får hun smag for det og bliver forperson næste gang. Ja, sådan bedriver jeg min sagte, lille aktivisme.

Jeg skriver også ofte til kvinder og inviterer dem ind i spalterne. Og nudger måske i det hele taget liiige lidt mere end med jer mænd. Men hvad skal jeg sige? Det virker altså.

I 2024 har 48 procent af Uniavisens debattører været kvinder!

Optællingen er foretaget på baggrund af navne, da vi ikke spørger om jeres kønsidentitet. Debatindlæg med mere end fem skribenter er ikke talt med.

En dygtig redaktør lærte mig engang, at en journalist har tre udråbstegn, som hun må fordele ud over sin samlede karriere. Jeg har netop brugt ét af dem. Så forstår I vist sensationen.

Hvis jeg alligevel skal sætte det lidt i kontekst, var samme tal sidste år 42 procent, hvilket vi udnævnte til at være »ikke frygteligt«. Det var nok i lyset af, hvor meget en samlet mediebranche bakser med repræsentation i disse år (i landsdækkende aviser var kun en tredjedel af alle debatindlæg i 2023 skrevet af kvinder – og Uniavisen har altså tidligere haft sammenlignelige brøker).

Men i år har I, Uniavisens samlede debattørkorps, fordelt jer så pænt, at jeg næsten får lyst til at være tilfreds. Med streg under næsten, selvfølgelig: Der mangler stadig to procentpoint, jeg har ikke fundet en god måde at optælle andre kønsidentiteter, og jeg kunne blive ved. Problemer er der nok af.

Men for nu: Godt gået, kvinder på KU! (hov, der røg mit andet udråbstegn)

I er også brune

Jeg er barn af halvfemserne, hvor man lod, som om man ikke kunne se farver, og bliver stadig en anelse ukomfortabel, når jeg skal indrømme, at jeg alligevel godt kan. Men det kan jeg, og jeg kan også se, når de mangler. Og det gør de altså ret ofte i medierne.

Nu findes der ikke lige så meget statistik på antallet af brune mennesker i landet (det er måske ok), men 14 procent af den danske befolkning er i hvert fald indvandrere (hvoraf nogen må antages at være brune).

Det kan man så holde op imod, at 3,5 procent af danske mediers nyhedskilder i 2022 var ikke etnisk danske, og så har vi balladen. Der er altså ret langt fra 3,5 til 14.

Fra 13 til 14 er der til gengæld knap så langt. Og det er tilfældigvis det tal, der gør sig gældende på Uniavisens debatredaktion i 2024.

Faktisk er der 21 procent af jer, der hedder noget ikke særlig Fru Jensen-agtigt (ja, det er altså måden, man opgør det på). Men det tæller også tyske postdocs og norske udvekslingsstuderende, og det er jo ikke dem, det handler om (selvom vi elsker at modtage jeres debattinnlegg).

Heldigvis tager vi jo billeder af vores skribenter her på Uniavisen, og jeres portrætfotos har talt: 13 procent af årets debattører er brune! (det var det, karrierens sidste udråbstegn)

Kontroversiel metode? Måske, hvis man er barn af halvfemserne.

Men resultatet kan man dårligt beklikke. Og jeg er stolt af, at Uniavisen tilsyneladende er et sted, hvor minoriteter er trygge ved at komme til orde. Tak for det.

Wow, flittige studerende

Altså, har I ikke nogen opgaver, I burde skrive i stedet?

I år var 58 procent af vores debattører studerende, mens ansatte udgjorde 32 procent. Sidste år var fordelingen helt ligelig (45/45). Hvad er der sket?

TAP’erne, de teknisk- og administrativt ansatte, vil jeg gerne høre mere fra. Det videnskabelige personale, VIP, har angiveligt meget mere på hjerte (14 procent imod TAP’ernes otte). Men altså, det stille vand, den dybe grund, som man siger. Jeg tror, der ligger indsigter gemt hos jer teknisk-administrative folk, hvis I da tør tage bladet fra munden. Det vil jeg opfordre jer til.

KU’s øverste ledelse skrev fem debatindlæg i 2024. Jeg behøver vist ikke sige, at det er færre, end de blev bedt om (jeg beder om replik, hver gang nogen kritiserer dem). Det var nok også færre, end der – efter min ringe vurdering – kunne have været stof til. Men til næste år er der jo atter et år.

Og så er der også en hel del eksterne stemmer. Hvilket viser mig, at Uniavisen også rækker ud i verden og ud over KU’s grænser. Her bliver den heldigvis også læst. Det er dejligt.

I gætter aldrig studieretningen …

Det er ikke alle debattører, som det giver mening at placere på et fakultet. For eksempel ledelsen eller eksterne skribenter. Her er kun medregnet fakultetsspecifikke indlæg.

Med en ’bestand’, som KU selv kalder det, af teologistuderende, som udgør omkring én procent af den samlede KU-fauna, er det faktisk imponerende, at fire procent af vores debattører i 2024 var fra Teologi.

Det kan jeg sige til trods for, at jeg egentlig ikke har lavet optælling på studieretninger, bare på fakulteter. Lige med Teologi er det jo dog det samme.

Jeg kan tilføje en anden ting, som heller ikke kræver nogen fintælling. Det er i øvrigt et tilbagevendende faktum: I statskundskabsstuderende, I tegner jer for en aldeles uhørt andel af de indlæg, vi modtager. Jeg stoppede med at tælle undervejs, men mit slag på tasken vil være otte-ni procent. Det er mere end alle TAP’erne tilsammen (og hey, det er der ikke noget galt i, vi vil jo bare gerne høre lige så meget fra de andre – og TAP’erne).

Nå, men derfor er det heller ikke nogen overraskelse, at SAMF tager prisen, dog tæt efterfulgt af HUM. Det er de tørre fag, der taler mest, kan vi konkludere. Mit mål i 2025 må være at indhente et debatindlæg fra en geolog.

Vi afholder jo et kursus

Er du tilfældigvis geolog? Eller er du bare en hvilken som helst anden person med tilknytning til KU, som kunne tænke dig at blive bedre til at skrive debatindlæg?

Så skal du komme til Uniavisens debatkursus, som finder sted næste gang den 2. april 2025. Mere info følger her på sitet, så hold øjnene åbne, når vi nærmer os.

Indtil da vil jeg bare sige: Skriv dog til os. Vi elsker at høre fra jer, og ja – hvide mænd fra statskundskab er også velkomne! (jeg kommer ikke til at overholde det med de udråbstegn)