Dekanen svarer på spørgsmål om fusionen

Svar sendt til Uniavisens journalist Kristian Jessen den 16. januar 2019 fra dekan John Renner Hansen.

Q: Hvorfor valgte man ikke at inddrage medarbejderne i beslutningsprocessen om fusionen?

»Det her ikke er en beslutning, der kan tages i plenum. Det er ledelsens ansvar at se fremad og vælge en løsning, som vi på det foreliggende grundlag mener er den bedste løsning samlet set.«

Q: Strider det ikke mod universitetsloven samt KU’s strategi?: ”involving both staff and students in the majordecision-making processes” (citeret fra UCPH strategy 2023).

»Nej, det mener jeg ikke. Det er ledelsens ansvar at se fremad og vælge en løsning, som vi på det foreliggende grundlag mener er den bedste løsning samlet set. Medarbejderne bliver dybt involveret i implementeringsfasen af fusionen.«

Q: Ingen ansatte er tilsyneladende positivt stemt over for fusionen. Hvorfor lavede man i hele taget fusionen?

»For det første ønsker vi at fremtidssikre Statens Naturhistoriske Museum som det danske hovedmuseum for naturhistorie, herunder sikre museets unikke og internationalt anerkendte samlinger, ved at skabe en bæredygtig organisation og økonomi for museet. Museet har i de senere år haft et tocifret millionunderskud, som ikke uden indgriben vil forsvinde i årene fremover. Det er ikke er holdbart, og derfor var fusionen nødvendig.

»For det andet fordi vi ønsker at samle og styrke de videnskabelige miljøer og samtidig bevare den tætte kontakt mellem forskere og museet til gavn for såvel samlinger som museets publikumsvendte aktiviteter.«

Q: Blev der lavet en økonomisk analyse/beregning før fusionen blev vedtaget?
Q: Blev der foretaget en analyse/nedsat et udvalg til at klarlægge videnskabelige argumenter og målsætninger for fusionen?

(Dekanen besvarer ovenstående to spørgsmål under ét).

»Frem mod beslutningen har der gennem mange måneder og med de relevante aktører været drøftet en række forskellige løsninger. Fokus har været på at leve op til universitets- og museumslov, opfylde forpligtelserne i forhold til bl.a. Grundforskningsfonden og samtidig løse en økonomisk udfordring. Efter mange drøftelser traf rektor efter indstilling fra dekanen den endelige beslutning om at indstille til en sammenlægning af SNM og BIO.«

Q: Hvorfor så man bort fra alternative løsningsmodeller som – især SNM – er kommet med inden fusionen blev en realitet?

»Det er ledelsens ansvar at se fremad og vælge en løsning, som vi på det foreliggende grundlag mener er den bedste løsning samlet set.«

Q: Frygter du, at fusionen får stjerneforskerne til at smutte?

»Jeg kan ikke forhindre nogen i at forlade os, men jeg ser naturligvis helst og arbejder meget intenst på, at vores dygtige forskere fra SNM bliver på Københavns Universitet, det er klart.«

Q: Niels Kroer har udtalt, at han ikke kunne sige nej til fusionen, ellers kunne han risikere at blive fyret. Er det sandt, at du har stillet en fyring i udsigt?

»Nej, det er ikke rigtigt. Niels Kroer valgte efter egne grundige overvejelser at tage jobbet vel vidende, at det er en stor og kompleks opgave. Det har jeg meget stor respekt for. Jeg er derimod ikke bekendt med at Niels Kroer har sagt, at han ville blive fyret. Jeg er bekendt med, at han har sagt, at såfremt han valgte at sige nej til at være leder af det nye institut, ville det ikke have ændret på beslutningen, og at en anden sandsynligvis ville blive sat i spidsen i stedet, hvilket kunne have været en mulighed under en eller anden form.«

Q: Niels Kroer har udtalt, at han intet vidste om fusionen før den 8. oktober. Blev der afholdt møder om fusionen mellem dig Kroer før denne dato?

»Nej, det gjorde der ikke.«

Q: Niels Kroer har udtalt, at hans loyalitet ligger hos ledelsen. Hvor synes du, at en institutleders loyalitet skal ligge?

»Som ansat institutleder skal man naturligvis varetage instituttets interesser, men som en del af det samlede ledelsesteam på fakultetet er man naturligvis også nødt til at varetage den samlede organisations interesser.«

Q: Det er ingen hemmelighed, at fusionen skal være med til at stoppe SNM for at bløde penge – ville det ikke være lettere er fyre museumsdirektøren – og hive en mere professionel leder ind?

»Jeg har fuld tillid til Peter Kjærgaard, derfor er han fortsat direktør for museet.«

Q: Peter Kjærgaard siger i Politiken, at han ikke tør stå på mål for hverken budgetter eller tidsplan for byggeriet af det nye museum. Synes du, at det tegner portrættet af en chef med styr på sagerne?

»Peter Kjærgaard har sagt, at han ikke vil sætte tal på den endelige udgift til museet eller åbningsdag, fordi der stadig laves beregninger. Det synes jeg er velovervejet og ærligt. Som sagt har jeg fuld tillid til Peter Kjærgaard.

»Derudover kan jeg sige, at det ikke er museumsdirektørens ansvar at stå på mål for byggeriets budget og tidsplan. Det ansvar ligger hos Vejdirektoratet.«

Q: Hvordan kan det være, at Peter Kjærgaard kun skal stå til ansvar for dig – og ikke Niels Kroer efter fusionen?

»Peter Kjærgaard refererer til mig i forhold til museumsdelen, altså den faglige del, og til Niels Kroer i forhold til økonomien.«

Q: Flere kilder nævner, at en stor økonomisk donor har krav om, at Peter Kjærgaard skal fortsætte som museumsdirektør, hvis støtten skal fortsætte. Kan du be- eller afkræfte dette?

»Der er ikke mig bekendt i kontrakten med nogen af fondene stillet krav om personer på bestemte pladser. Jeg er heller ikke i min kontakt med fondene blevet stillet over for sådanne krav.«

Q: Du har tidligere oplevet kraftig modstand ved forslaget om en fusion. I 2014 faldt den til jorden, og du udtalte senere: ”Skal man gennemføre en sådan fusion, må man have medarbejderne med”. Hvordan adskiller denne fusion sig fra den tidligere? Og hvordan kan det være, at du valgte at lytte til medarbejderne dengang – men ikke nu?

»Det er ledelsens ansvar at se fremad og vælge en løsning, som vi på det foreliggende grundlag mener er den bedste løsning samlet set. Der er i dette tilfælde tale om en helt anden situation, som kræver en helt anden håndtering.«