Den akademiske integritet er på spil, hver gang et universitet samarbejder med Israel

Verden over er ordene »Disclose, divest, we will not stop, we will not rest,« blevet et almindeligt mantra for studerende og akademikere, der kræver, at deres institutioner afvikler investeringer i virksomheder involveret i Israel på grund af den humanitære krise i Gaza.

Kravet om afhændelse omfatter forskellige mål. Fra virksomheder med bånd til Israel såsom Google, Amazon og Airbnb – som demonstranter på Columbia University kræver – til forsvarsrelaterede firmaer som Boeing og Lockheed Martin, som demonstranter på Cornell University advokerer for.

Fælles for alle demonstranter er dog et overordnet mål er at presse universiteter til at afstemme deres investeringer med etiske hensyn – og afhænde investeringer forbundet med kontroversielle handlinger.

Samtidig er EU-finansierede projekter som Horizon Europe blevet kritiseret fra flere kanter for at bidrage til Israels besættelse af palæstinensisk jord og militære aggresion i Gaza. Kritikken bunder i, at eu-støttede teknologier kan genanvendes til militære formål.

Problemet med EU-støtte

Hvis man søger på inde på EU-portalen cordis, kan man finde flere eksempler på, hvordan EU har givet israelske virksomheder, startups og forskningsinstitutioner støtte til udvikling af droner (blandt andet til Israel Aerospace Industries, Israels forsvarsministerium, den israelske konsulentvirksomhed Agora P.S.V.D og startup-virksomheden CivDrone), beton (blandt andet et samarbejde mellem KU, det israelske institut Technion og en række andre europæiske forskningsinstitutioner) og kvantebaseret kryptering, hvor eksempelvis KPMG Danmark samarbejder med en række startups, blandt andet to israelske.

Selvom teknologier med såkaldt dual use-potentiale primært er tiltænkt civile markeder, rejser deres anvendelse i militære rammer etiske og juridiske spørgsmål om de direkte og indirekte implikationer af EU’s finansielle støtte.

LÆS OGSÅ: Teltlejren på Københavns Universitet lukker

Når eu-støtte på den måde kan – direkte eller indirekte – bidrage til menneskelig lidelse nødvendiggør det en grundig genovervejelse af akademisk samarbejde med israelske enheder – og det kalder på mere gennemsigtige politikker, der kan  sikre, at al slags samarbejde overholder EU’s standarder for fred og menneskerettigheder – særligt i lyset af de seneste begivenheder siden den 7. oktober.

Derfor giver et akademisk boykot mening

I lyset af den historiske tilsidesættelse af FN-resolutioner og de seneste observationer af  israelske myndigheders vilkårlige og uforholdsmæssige angreb i strid med international humanitær ret efter de Hamas-ledede angreb den 7. oktober er det tydeligt, at den israelske regering ikke er kvalificeret til at besidde teknologi, der kan bruges til aggressive handlinger i regionen.

De dokumenterede handlinger fra Oxfam og Human Rights Watch, sammen med igangværende undersøgelser fra Den Internationale Domstol og tidligere overtrædelser af international lov begået af Israel, styrker argumentet for boykot af israelske akademiske institutioner. De etiske og juridiske dilemmaer forbundet med støtte til udvikling af dual-use teknologier bør give anledning til debat og bekymring på alle universiteter – i Danmark og resten af verden.

For mange af os efterlader balancen mellem undervisning, forskning, skrivning af ansøgninger om forskningsmidler og andre ansvarsområder kun lidt tid til deltagelse

Mange akademikere, professorer og forskere udtrykker solidaritet med Palæstina og den studenterbevægelse, der protesterer over Gaza-krigen og den palæstinensiske situation, enten offentligt eller privat. For mange af os efterlader balancen mellem undervisning, forskning, skrivning af ansøgninger om forskningsmidler og andre ansvarsområder kun lidt tid til deltagelse, og samtidig sættes vores karriere og omdømme på spil, hvis vi engagerer os i protesterne.

Opretholde konflikt eller fremme fred?

Ikke alle har råd til at være modige nok til at besætte et universitetsområde og udnytte den akademiske frihed til at fremsætte et synspunkt. Men kan vi dog alligevel ikke, i stedet for at stole på EU-politikker, overveje anvendelsen og konsekvenserne af ethvert partnerskab, vi indgår i?

Er det ikke rimeligt at forestille sig, at enhver vidensdeling, især inden for tekniske felter som datalogi, materialer og elektronik, med Israel, vil ende et sted i våbenindustrien? Enten som monetær kapital, menneskelig kapital eller intellektuel ejendom?

LÆS OGSÅ: Hvad universitetet kan lære af Rafah Garden

Som medlemmer af akademiske institutioner skal vi nøje overveje vores medvirken til enten at opretholde konflikten eller fremme fred. At støtte BDS er ikke blot en politisk holdning, men et engagement i etisk videnskab og beskyttelse af menneskerettigheder globalt.

Akademisk BDS er ikke kun begrænset til at kræve afhængighed i Israel, men også genovervejelse af alle slags akademiske aktiviteter såsom studenterudveksling, konferencer og workshops, forskningssamarbejde og partnerskaber.

Betragt dette som en opfordring til alle professorer og undervisere, forskere og politiske beslutningstagere med følgende punkter:

1. Undgå partnerskaber med potentiel teknologioverførsel, der kan bidrage til konflikt eller menneskerettighedskrænkelser.
2. Vær opmærksom ved deling af viden med forskere fra Israel på konferencer eller workshops og tilskynd til gennemsigtige og ansvarlige samarbejder.
3. Overvej den bredere samfundsmæssige indvirkning af videnskabelige bestræbelser, ikke kun i udmærkelse i akademiske aktiviteter.
4. Studerende bør omhyggeligt overveje de etiske implikationer af at bruge penge og besøge Israel, prioritere engagementer, der er i overensstemmelse med principper om fred og retfærdighed.
5. Opfordr universitetets bestyrelsesmedlemmer og politikere til at genoverveje EU-politikker om investeringer i forsknings- og udviklingsprojekter med og/eller i Israel.

Lad os sammen sikre, at uddannelsesinstitutioner har en større indvirkning på at sikre etiske partnerskaber og global fred og fremmer en kultur af ansvarlighed og socialt ansvar.